Actes 22

1 Hommes, mes frères et mes pères, écoutez ma défense que je vais entreprendre devant vous.

„I Mænd, Brødre og Fædre! hører nu mit Forsvar over for eder!‟

2 Quand ils entendirent qu’il leur parlait en langue hébraïque, il se fit encore un plus grand silence.

Men da de hørte, at han talte til dem i det hebraiske Sprog, holdt de sig end mere stille. Og han siger:

3 Il dit donc: Je suis Juif, né à Tarse en Cilicie, élevé dans cette ville aux pieds de Gamaliel, instruit selon la vérité de la loi de nos pères, zélateur de cette loi, comme vous l’êtes vous tous aujourd’hui;

„Jeg er en jødisk Mand, født i Tarsus i Kilikien, men opfostret i denne Stad, oplært ved Gamaliels Fødder efter vor Fædrenelovs Strenghed og nidkær for Gud, ligesom I alle ere i Dag.

4 C’est moi qui ai poursuivi jusqu’à la mort ceux de cette voie, les chargeant de liens, hommes et femmes, et les jetant en prison,

Og jeg forfulgte denne Vej indtil Døden, idet jeg lagde baade Mænd og Kvinder i Lænker og overgav dem til Fængsler,

5 Comme le prince des prêtres m’en est témoin ainsi que tous les anciens; et même, ayant reçu d’eux des lettres pour nos frères de Damas, j’y allais pour les amener enchaînés à Jérusalem, afin qu’ils fussent punis.

som ogsaa Ypperstepræsten vidner med mig og hele Ældsteraadet, fra hvem jeg endog fik Breve med til Brødrene i Damaskus og rejste derhen for ogsaa at føre dem, som vare der, bundne til Jerusalem, for at de maatte blive straffede.

6 Or il arriva que lorsque j’étais en chemin, et que j’approchais de Damas au milieu du jour, soudain brilla du ciel autour de moi une abondante lumière;

Men det skete, da jeg var undervejs og nærmede mig til Damaskus, at ved Middag et stærkt Lys fra Himmelen pludseligt omstraalede mig.

7 Et tombant par terre, j’entendis une voix qui me disait: Saul, Saul, pourquoi me persécutes-tu?

Og jeg faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til mig: Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?

8 Et moi je répondis: Qui êtes-vous. Seigneur? Et il me dit: Je suis Jésus de Nazareth, que tu persécutes.

Men jeg svarede: Hvem er du, Herre? Og han sagde til mig: Jeg er Jesus af Nazareth, som du forfølger.

9 Et ceux qui étaient avec moi virent la lumière, mais ils n’entendirent pas la voix de celui qui me parlait.

Men de, som vare med mig, saa vel Lyset, men hørte ikke hans Røst, som talte til mig.

10 Alors je demandai: Que ferai-je, Seigneur? Et le Seigneur me répondit: Lève-toi, va à Damas; et là on te dira tout ce qu’il faut que tu fasses.

Men jeg sagde: Hvad skal jeg gøre, Herre? Men Herren sagde til mig: Staa op og gaa til Damaskus; og der skal der blive talt til dig om alt, hvad der er bestemt, at du skal gøre.

11 Et comme je ne voyais point, à cause de l’éclat de cette lumière, conduit par la main de mes compagnons, je vins à Damas.

Men da jeg havde mistet Synet ved Glansen af hint Lys, blev jeg ledet ved Haanden af dem, som vare med mig, og kom saaledes ind i Damaskus.

12 Or un certain Ananie, homme selon la loi, ayant le témoignage de tous les Juifs qui habitaient dans cette ville,

Men en vis Ananias, en Mand, gudfrygtig efter Loven, som havde godt Vidnesbyrd af alle Jøderne, som boede der,

13 Venant à moi, et s’approchant, me dit: Saul, mon frère, regarde. Et moi, au même instant, je le regardai.

kom til mig og stod for mig og sagde: Saul, Broder, se op! Og jeg saa op paa ham i samme Stund.

14 Et lui reprit: Le Dieu de nos pères t’a préordonné pour connaître sa volonté, voir le Juste, et entendre la voix de sa bouche;

Men han sagde: Vore Fædres Gud har udvalgt dig til at kende hans Villie og se den retfærdige og høre en Røst af hans Mund.

15 Parce que tu lui seras témoin devant tous les hommes, de ce que tu as vu et entendu.

Thi du skal være ham et Vidne for alle Mennesker om de Ting, som du har set og hørt.

16 Et maintenant, que tardes-tu? Lève-toi, reçois le baptême et lave tes péchés en invoquant son nom.

Og nu, hvorfor tøver du? Staa op, lad dig døbe og dine Synder aftvætte, idet du paakalder hans Navn!

17 Et il arriva qu’étant de retour à Jérusalem, et priant dans le temple, je tombai dans un ravissement d’esprit,

Og det skete, da jeg var kommen tilbage til Jerusalem og bad i Helligdommen, at jeg faldt i Henrykkelse

18 Et je vis le Seigneur qui me disait: Hâte-toi, et sors vite de Jérusalem; car ils ne recevront pas le témoignage que tu rends de moi.

og saa ham, idet han sagde til mig: Skynd dig, og gaa hastigt ud af Jerusalem, thi de skulle ikke af dig modtage Vidnesbyrd om mig.

19 Et moi je répondis: Seigneur, ils savent eux-mêmes que c’est moi qui enfermais en prison et déchirais de coups dans les synagogues ceux qui croyaient en vous;

Og jeg sagde: Herre! de vide selv, at jeg fængslede og piskede trindt om i Synagogerne dem, som troede paa dig,

20 Et que, lorsqu’on versait le sang d’Etienne, votre témoin, j’étais là, et j’y consentais, et je gardais les vêtements de ses meurtriers.

og da dit Vidne Stefanus's Blod blev udgydt, stod ogsaa jeg hos og havde Behag deri og vogtede paa deres Klæder, som sloge ham ihjel.

21 Et il me dit: Va, parce que je t’enverrai bien loin vers les nations.

Og han sagde til mig: Drag ud; thi jeg vil sende dig langt bort til Hedninger.‟

22 Ils l’avaient écouté jusqu’à ce mot; mais alors ils élevèrent leur voix, disant: Ôte de la terre un pareil homme, car ce serait un crime de le laisser vivre.

Men de hørte paa ham indtil dette Ord, da opløftede de deres Røst og sagde: „Bort fra Jorden med en saadan! thi han bør ikke leve.‟

23 Eux donc, poussant de grands cris, jetant leurs vêtements, et lançant de la poussière en l’air,

Men da de skrege og reve Klæderne af sig og kastede Støv op i Luften,

24 Le tribun ordonna de le conduire dans le camp, de le déchirer de verges, et de le mettre à la question, afin de savoir pourquoi ils criaient ainsi contre lui.

befalede Krigsøversten, at han skulde føres ind i Borgen, og sagde, at man med Hudstrygning skulde forhøre ham, for at han kunde faa at vide, af hvad Aarsag de saaledes raabte imod ham.

25 Mais lorsqu’ils l’eurent lié avec des courroies, Paul dit au centurion qui était près de lui: Vous est-il permis de flageller un citoyen romain non condamné?

Men da de havde udstrakt ham for Svøberne, sagde Paulus til den hosstaaende Høvedsmand: „Er det eder tilladt at hudstryge en romersk Mand, og det uden Dom?‟

26 Ce qu’ayant entendu, le centurion se rendit auprès du tribun, et l’avertit, disant: Qu’allez-vous faire? car cet homme est citoyen romain.

Men da Høvedsmanden hørte dette, gik han til Krigsøversten og meldte ham det og sagde: „Hvad er det, du er ved at gøre? denne Mand er jo en Romer.‟

27 Et le tribun venant à lui, demanda: Dis-moi, es-tu Romain? Et Paul répondit: Oui.

Men Krigsøversten gik hen og sagde til ham: „Sig mig, er du en Romer?‟ Han sagde: „Ja.‟

28 Le tribun repartit: C’est avec beaucoup d’argent que j’ai acquis ce droit de cité. Et Paul répliqua: Moi, je suis né citoyen.

Og Krigsøversten svarede: „Jeg har købt mig denne Borgerret for en stor Sum.‟ Men Paulus sagde: „Jeg er endog født dertil.‟

29 Aussitôt donc s’éloignèrent de lui ceux qui devaient lui donner la question; le tribun lui-même eut peur, après qu’il eut appris qu’il était citoyen romain, parce qu’il l’avait fait lier.

Da trak de, som skulde til at forhøre ham, sig straks tilbage fra ham. Og da Krigsøversten fik at vide, at han var en Romer, blev ogsaa han bange, fordi han havde bundet ham.

30 Le lendemain, voulant savoir plus exactement de quoi il était accusé par les Juifs, il lui ôta ses liens, et ordonna aux prêtres, et à tout le conseil de s’assembler, puis il amena Paul, et le plaça au milieu d’eux.

Men den næste Dag, da han vilde have noget paalideligt at vide om, hvad han anklagedes for af Jøderne, løste han ham og befalede, at Ypperstepræsterne og hele Raadet skulde komme sammen, og han førte Paulus ned og stillede ham for dem.