1 Corinthiens 11

1 Soyez mes imitateurs, comme moi je le suis du Christ.

Vorder mine Efterfølgere, ligesom også jeg er Kristi!

2 Je vous loue, mes frères, de ce qu’en toutes choses vous vous souvenez de moi, et gardez mes préceptes tels que je vous les ai donnés.

Men jeg roser eder, fordi I komme mig i Hu i alt og holde fast ved Overleveringerne, således som jeg har overleveret eder dem.

3 Or je veux que vous sachiez que le chef de tout homme est le Christ; le chef de la femme, l’homme; et le chef du Christ, Dieu.

Men jeg vil, at I skulle vide, at Kristus er enhver Mands Hoved; men Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Kristi Hoved.

4 Tout homme qui prie ou prophétise la tête couverte déshonore sa tête;

Hver Mand, som beder eller profeterer med tildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved.

5 Et toute femme qui prie ou prophétise la tête découverte déshonore sa tête; car c’est comme si elle était rasée.

Men hver Kvinde, som beder eller profeterer med utildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved; thi det er lige det samme, som var hun raget.

6 C’est pourquoi si une femme ne se voile pas, qu’elle soit tondue. Or s’il est honteux à une femme d’être tondue ou rasée, qu’elle voile sa tête.

Thi når en Kvinde ikke tildækker sig, så lad hende også klippe sit Hår af; men er det usømmeligt for en Kvinde at klippes eller rages, da tildække hun sig!

7 Pour l’homme, il ne doit pas voiler sa tête, parce qu’il est l’image et la gloire de Dieu; mais la femme est la gloire de l’homme.

Thi en Mand bør ikke tildække sit Hoved, efterdi han er Guds Billede og Ære; men Kvinden er Mandens Ære.

8 Car l’homme n’a pas été tiré de la femme, mais la femme de l’homme.

Mand er jo ikke af Kvinde, men Kvinde af Mand.

9 Et l’homme n’a pas été créé pour la femme, mais la femme pour l’homme.

Ej heller er jo Mand skabt for Kvindens Skyld, men Kvinde for Mandens Skyld.

10 C’est pourquoi la femme doit avoir une puissance sur sa tête, à cause des anges.

Derfor bør Kvinden have et Ærbødighedstegn på Hovedet for Englenes Skyld.

11 Cependant, ni l’homme n’est point sans la femme, ni la femme sans l’homme, dans le Seigneur.

Dog er hverken Kvinde uden Mand eller Mand uden Kvinde i Herren.

12 Car, comme la femme a été tirée de l’homme, ainsi l’homme est par la femme: mais tout vient de Dieu.

Thi ligesom Kvinden er af Manden, således er også Manden ved Kvinden; men alt sammen er det af Gud.

13 Jugez vous-mêmes: Sied-il à la femme de prier Dieu sans être voilée?

Dømmer selv: Er det sømmeligt, at en Kvinde beder til Gud med utildækket Hoved?

14 La nature même ne vous apprend-elle pas que si un homme entretient sa chevelure, c’est une ignominie pour lui?

Lærer ikke også selve Naturen eder, at når en Mand bærer langt Hår, er det ham en Vanære,

15 Que si, au contraire, la femme soigne sa chevelure, c’est une gloire pour elle, parce que les cheveux lui ont été donnés pour voile?

men når en Kvinde bærer langt Hår, er det hende en Ære; thi det lange Hår er givet hende som et Slør.

16 Si quelqu’un paraît aimer à contester, pour nous, ce n’est point notre coutume ni celle de l’Eglise de Dieu.

Men har nogen Lyst til at trættes herom, da have vi ikke sådan Skik, og Guds Menigheder ej heller.

17 Voici ce que je vous fais observer maintenant, sans l’approuver, c’est que vos assemblées se font, non point à votre avantage, mais à votre préjudice.

Men idet jeg giver følgende Formaning, roser jeg ikke, at I komme sammen, ikke til det bedre, men til det værre.

18 Premièrement, j’entends dire que quand vous vous assemblez dans l’Eglise, il y a des scissions parmi vous, et je le crois en partie.

For det første nemlig hører jeg, at når I komme sammen i Menighedsforsamling, er der Splittelser iblandt eder; og for en Del tror jeg det.

19 Car il faut qu’il y ait même des hérésies, afin qu’on découvre ceux d’entre vous qui sont éprouvés.

Thi der må endog være Partier iblandt eder, for at de prøvede kunne blive åbenbare iblandt eder.

20 Lors donc que vous vous réunissez, ce n’est plus manger la cène du Seigneur.

Når I da komme sammen, er dette ikke at æde en Herrens Nadver.

21 Car chacun anticipe le temps de prendre son repas. Et ainsi l’un souffre de la faim et l’autre regorge.

Thi under Spisningen tager enhver sit eget Måltid forud, og den ene hungrer, den anden beruser sig.

22 N’avez-vous pas des maisons pour y manger et boire? ou méprisez-vous l’Eglise de Dieu, et voulez-vous faire honte à ceux qui n’ont rien? Que vous dirai-je? Vous en louerai-je? non je ne vous en loue point.

Have I da ikke Huse til at spise og drikke i? eller foragte I Guds Menighed og beskæmme dem, som intet have? Hvad skal jeg sige eder? Skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke.

23 Car j’ai reçu moi-même du Seigneur ce que je vous ai aussi transmis; que le Seigneur Jésus, la nuit où il était livré, prit du pain,

Thi jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg også har overleveret eder: At den Herre Jesus i den Nat, da han blev forrådt, tog Brød,

24 Et rendant grâces, le rompit et dit: Prenez et mangez; ceci est mon corps qui sera livré pour vous: faites ceci en mémoire de moi.

takkede og brød det og sagde: "Dette er mit Legeme, som er for eder; gører dette til min Ihukommelse!"

25 De même il prit le calice après qu’il eut soupé, disant: Ce calice est le nouveau testament en mon sang; faites ceci, toutes les fois que vous boirez, en mémoire de moi.

Ligeså tog han og, så Kalken efter Aftensmåltidet og sagde: "Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod; gører dette, så ofte som I drikke det, til min Ihukommelse!"

26 Car toutes les fois que vous mangerez ce pain et boirez ce calice, vous annoncerez la mort du Seigneur jusqu’à ce qu’il vienne.

Thi så ofte, som I æde dette Brød og drikke Kalken, forkynde I Herrens Død, indtil han kommer.

27 C’est pourquoi quiconque mangera ce pain ou boira le calice du Seigneur indignement sera coupable du corps et du sang du Seigneur.

Derfor, den, som æder Brødet eller drikker Herrens Kalk uværdigt, pådrager sig Skyld over for Herrens Legeme og Blod.

28 Que l’homme donc s’éprouve lui-même, et qu’il mange ainsi de ce pain et boive de ce calice.

Men hvert Menneske prøve sig selv, og således æde han af Brødet og drikke af Kalken!

29 Car quiconque en mange et en boit indignement, mange et boit son jugement, ne discernant point le corps du Seigneur.

Thi den, som æder og drikker, æder og drikker sig selv en Dom til, når han ikke agter på Legenet.

30 C’est pour cela qu’il y a parmi vous beaucoup d’infirmes et de languissants, et que beaucoup s’endorment.

Derfor ere mange skrøbelige og sygelige iblandt eder, og en Del sover hen.

31 Que si nous nous jugions nous-mêmes, nous ne serions certainement point jugés.

Men dersom vi bedømte os selv, bleve vi ikke dømte.

32 Et lorsque nous sommes jugés, c’est par le Seigneur que nous sommes repris, afin que nous ne soyons pas condamnés avec ce monde.

Men når vi dømmes, tugtes vi af Herren, for at vi ikke skulle fordømmes med Verden.

33 C’est pourquoi, mes frères, quand vous vous assemblez pour manger, attendez-vous les uns les autres.

Derfor, mine Brødre! når I komme sammen til Måltid, da venter på hverandre!

34 Si quelqu’un a faim, qu’il mange dans sa maison, afin que vous ne vous assembliez pas pour votre condamnation. Quant aux autres choses, lorsque je serai venu, je les réglerai.

Når nogen hungrer, han spise hjemme, for at I ikke skulle komme sammen til Dom. Men det øvrige skal jeg forordne, når jeg kommer.