< Psaumes 73 >

1 Psaume d’Asaph. Oui, Dieu est bon pour Israël, Pour ceux qui ont le cœur pur.
Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet.
2 Toutefois, mon pied allait fléchir, Mes pas étaient sur le point de glisser;
Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud.
3 Car je portais envie aux insensés, En voyant le bonheur des méchants.
Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.
4 Rien ne les tourmente jusqu’à leur mort, Et leur corps est chargé d’embonpoint;
Thi der findes intet Baand for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.
5 Ils n’ont aucune part aux souffrances humaines, Ils ne sont point frappés comme le reste des hommes.
De have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker.
6 Aussi l’orgueil leur sert de collier, La violence est le vêtement qui les enveloppe;
Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke.
7 L’iniquité sort de leurs entrailles, Les pensées de leur cœur se font jour.
Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang.
8 Ils raillent, et parlent méchamment d’opprimer; Ils profèrent des discours hautains,
De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.
9 Ils élèvent leur bouche jusqu’aux cieux, Et leur langue se promène sur la terre.
De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.
10 Voilà pourquoi son peuple se tourne de leur côté, Il avale l’eau abondamment,
Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem.
11 Et il dit: Comment Dieu saurait-il, Comment le Très-Haut connaîtrait-il?
Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?
12 Ainsi sont les méchants: Toujours heureux, ils accroissent leurs richesses.
Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods.
13 C’est donc en vain que j’ai purifié mon cœur, Et que j’ai lavé mes mains dans l’innocence:
Kun forgæves har jeg renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.
14 Chaque jour je suis frappé, Tous les matins mon châtiment est là.
Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.
15 Si je disais: Je veux parler comme eux, Voici, je trahirais la race de tes enfants.
Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.
16 Quand j’ai réfléchi là-dessus pour m’éclairer, La difficulté fut grande à mes yeux,
Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,
17 Jusqu’à ce que j’eusse pénétré dans les sanctuaires de Dieu, Et que j’eusse pris garde au sort final des méchants.
indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.
18 Oui, tu les places sur des voies glissantes, Tu les fais tomber et les mets en ruines.
Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.
19 Eh quoi! En un instant les voilà détruits! Ils sont enlevés, anéantis par une fin soudaine!
Hvorledes ere de i et Øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.
20 Comme un songe au réveil, Seigneur, à ton réveil, tu repousses leur image.
De ere ligesom en Drøm, naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.
21 Lorsque mon cœur s’aigrissait, Et que je me sentais percé dans les entrailles,
Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,
22 J’étais stupide et sans intelligence, J’étais à ton égard comme les bêtes.
da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig.
23 Cependant je suis toujours avec toi, Tu m’as saisi la main droite;
Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.
24 Tu me conduiras par ton conseil, Puis tu me recevras dans la gloire.
Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.
25 Quel autre ai-je au ciel que toi! Et sur la terre je ne prends plaisir qu’en toi.
Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.
26 Ma chair et mon cœur peuvent se consumer: Dieu sera toujours le rocher de mon cœur et mon partage.
Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.
27 Car voici, ceux qui s’éloignent de toi périssent; Tu anéantis tous ceux qui te sont infidèles.
Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig.
28 Pour moi, m’approcher de Dieu, c’est mon bien: Je place mon refuge dans le Seigneur, l’Éternel, Afin de raconter toutes tes œuvres.
Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.

< Psaumes 73 >