Psaumes 60

1 Jusqu'à la Fin, pour ceux qui seront transformés, avec cette inscription de David: Instruction, Lorsqu'il incendia la Mésopotamie syrienne et la Syrie de Sobal, et que Joab revint, et qu'il tailla en pièces douze mille hommes dans le val des salines. O Dieu, tu nous as repoussés, tu nous as détruits, toi tu t'es mis en colère; puis tu as eu pitié de nous.

Til Sangmesteren; til Susan-Eduth; af David; „et gyldent Smykke‟; til at læres;

2 Tu as ébranlé la terre, et tu l'as troublée; guéris ses meurtrissures, car elle a tremblé.

der han stred med Mesopotamierne og med Syrerne af Zoba, og der Joab kom tilbage og slog Edomiterne i Saltdalen, tolv Tusinde.

3 Tu as montré ta sévérité à ton peuple; tu nous as fait boire le vin de la componction.

Gud! du har forkastet os, du har sønderrevet os; du har været vred; vend om til os igen!

4 Tu as donné un signe à ceux qui te craignent pour qu'ils échappent aux atteintes de l'arc. Afin que tes bien-aimés soient délivrés,

Du har bragt Jorden til at skælve, du har sønderslidt den, læg dens Brøst; thi den ryster.

5 Sauve-moi par ta droite, et exauce-moi.

Du lod dit Folk se haarde Ting; du gav os Vin at drikke, saa at vi tumlede.

6 Dieu a parlé en son saint temple; je me réjouirai, et je partagerai Sichem, et je mesurerai le val des Tabernacles.

Men nu har du givet dem, som dig frygte, et Banner, som hæver sig for Sandhedens Skyld (Sela)

7 A moi est Galaad, à moi Manassé; Ephraïm est l'appui de ma tête, Juda est mon roi,

paa det dine elskelige maa udfries; saa frels med din højre Haand og bønhør os!

8 Et Moab, le vase de mon espérance; je poserai ma sandale sur l'Idumée; les étrangers me sont soumis.

Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.

9 Qui me ramènera dans la ville forte? Qui me guidera jusqu'à la terre d'Edom?

Mig hører Gilead til, og mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.

10 N'est-ce pas toi, qui nous avais repoussés, ô Dieu, qui ne sortais plus à la tête de nos armées?

Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!

11 Donne-nous ton secours pour nous tirer de nos tribulations; car il est vain le salut qui vient de l'homme.

Hvo vil føre mig til den faste Stad? Hvo har ledet mig indtil Edom?

12 En Dieu nous mettrons notre force, et lui-même réduira à néant nos ennemis.

Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære? Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.