Psaumes 34
1 Psaume de David, quand il changea de contenance devant Abimélech, qui le laissa partir, et il partit. En tout temps je bénirai le Seigneur; sa louange sera en tout temps dans ma bouche.
Af David; der han anstillede sig afsindig for Abimeleks Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik bort.
2 Mon âme se réjouira dans le Seigneur; que les doux écoutent et se réjouissent.
Jeg vil love Herren til hver Tid; hans Pris skal altid være i min Mund.
3 Glorifiez avec moi le Seigneur, et exaltons son nom tous ensemble.
Min Sjæl skal rose sig i Herren; de sagtmodige skulle høre det og glæde sig.
4 J'ai cherché le Seigneur, et il m'a exaucé; il m'a tiré de toutes mes afflictions.
Lover Herren storlig med mig og lader os tilsammen ophøje hans Navn.
5 Approchez-vous de lui, éclairez-vous de sa lumière, et vos faces ne seront point confondues.
Jeg søgte Herren, og han bønhørte mig og friede mig af al min Frygt.
6 Le pauvre a crié et le Seigneur l'a exaucé, et il l'a délivré de toutes ses afflictions.
De saa til ham og oplivedes, og deres Ansigt skal ingenlunde blive beskæmmet.
7 L'ange du Seigneur veillera autour de ceux qui craignent Dieu, et il les sauvera.
Denne elendige raabte, og Herren hørte og frelste ham af alle hans Angester.
8 Goûtez et voyez combien le Seigneur est doux; heureux l'homme qui espère en lui.
Herrens Engel lejrer sig trindt omkring dem, som frygte ham, og frier dem.
9 Craignez le Seigneur, vous tous qui êtes ses saints; car rien ne manque à ceux qui le craignent.
Smager og ser, at Herren er god; salig den Mand, som forlader sig paa ham.
10 Les riches sont devenus pauvres et ils ont eu faim; mais ceux qui cherchent le Seigneur ne manqueront d'aucun bien. Interlude.
Frygter Herren, I hans hellige! thi de, som frygte ham, have ingen Mangel.
11 Venez, enfants, écoutez-moi; je vous enseignerai la crainte du Seigneur.
De unge Løver lide Nød og hungre; men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget godt.
12 Quel est l'homme qui veut la vie, qui désire voir des jours heureux?
Kommer, I Børn! hører mig; jeg vil lære eder Herrens Frygt.
13 Que sa langue s'abstienne du mal, et ses lèvres du mensonge.
Hvo er den Mand, som har Lyst til Livet, som ønsker sig Dage for at se godt?
14 Détourne-toi du mal, et fais le bien; cherche la paix et la poursuis.
Bevar din Tunge fra ondt og dine Læber fra at tale Svig.
15 Les yeux du Seigneur sont sur les justes, et ses oreilles vers leurs prières.
Vig fra ondt, og gør godt; søg Fred, og tragt efter den!
16 Le visage du Seigneur est tourné contre ceux qui font le mal, pour effacer de la terre leur souvenir.
Herrens Øjne ere vendte til de retfærdige og hans Øren til deres Raab.
17 Les justes ont crié, et le Seigneur les a exaucés; et il les a délivrés de toutes leurs afflictions.
Herrens Ansigt er imod dem, som gøre ondt, for at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.
18 Le Seigneur est près de ceux dont le cœur est affligé; il sauvera les humbles d'esprit.
Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester.
19 Les afflictions du juste sont nombreuses, et de toutes le Seigneur le délivrera.
Herren er nær hos dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og han vil frelse dem, som have en sønderknust Aand.
20 Le Seigneur garde tous leurs os, pas un seul ne sera broyé.
Mange Genvordigheder vederfares den letfærdige; men Herren skal udfri ham af dem alle sammen,
21 La mort des pécheurs est leur grand malheur, et ceux qui haïssent le juste périront.
Han bevarer alle hans Ben; ikke et af dem skal blive sønderbrudt.
22 Le Seigneur affranchira les âmes de ceux qui le servent, et ceux qui espèrent en lui ne défailliront pas.
Ulykken skal dræbe den ugudelige, og de, som hade den retfærdige, skulle dømmes skyldige. Herren forløser sine Tjeneres Sjæl; og alle de, som forlade sig paa ham, skulle ikke dømmes skyldige.
