Ecclésiaste 12
1 Et, durant les jours de ta jeunesse, souviens-toi de Celui qui t'a créé; avant que les jours de l'adversité soient venus, avant que tu sois surpris par les années, où tu diras: Je n'ai point en elles de plaisir;
Og tænk paa din Skaber i din Ungdoms Dage, førend de onde Dage komme, og de Aar nærme sig, om hvilke du skal sige: Jeg har ikke Lyst til dem:
2 avant que le soleil et la lumière s'obscurcissent, et la terre et les étoiles; avant que les nuées succèdent à la pluie;
Førend Solen og Lyset og Maanen og Stjernerne formørkes, og Skyerne komme igen efter Regnen;
3 comme il arrivera le jour où les gardiens de la maison trembleront; où les hommes les plus forts plieront le dos; où les esclaves attachés à la meule s'arrêteront faute de force; où celles qui regarderont par la fenêtre ne verront que ténèbres;
den Dag, da Husets Vogtere bæve, og de stærke Mænd krumme sig, og de, som betjene Møllen, holde op, fordi de ere blevne faa, og de, som se igennem Vinduerne, blive dunkle;
4 quand les portes de la bouche se fermeront, parce que la voix de celle qui avait accoutumé de moudre sera affaiblie; qu'on se lèvera au chant du passereau, et que les filles de l'harmonie ne pourront l'entendre;
da begge Døre til Gaden lukkes, naar Møllens Røst bliver svag, og man staar op ved Fuglens Røst, og alle Sangens Døtre nedbøjes;
5 où on lèvera les yeux, et où on aura des terreurs dans le chemin; où l'amandier sera en fleur; où les sauterelles se multiplieront; où le câprier tombera en poussière, parce que l'homme sera en marche pour sa demeure éternelle, et que sur la place publique iront çà et là des gens en pleurs;
da de ogsaa frygte for den høje, og der er Rædsler paa Vejen, og Mandeltræet blomstrer, og Græshoppen bliver sig selv til en Byrde, og Begærligheden forgaar; thi Mennesket farer til sit evige Hus, og de sørgende gaa omkring paa Gaden;
6 avant que la chaîne d'argent soit brisée, que la bandelette d'or soit rompue, que l'urne se brise à la fontaine, et que la roue de la citerne se déroule;
førend Sølvsnoren borttages, og Guldlampen bliver knust; og Krukken sønderbrydes ved Kilden, og Hjulet sønderslaas ved Brønden;
7 avant que la poussière revienne sur la terre, comme elle était, et que l'esprit retourne à Dieu, qui l'a donné.
og Støvet kommer til Jorden igen, som det var før, og Aanden kommer til Gud igen, som gav den.
8 Vanité des vanités, a dit l'Ecclésiaste, tout est vanité.
Forfængeligheders Forfængelighed! sagde Prædikeren, alt er Forfængelighed!
9 Et de plus, comme l'Ecclésiaste était très sage, il enseigna la science à l'homme; et l'oreille découvrira le sens voilé des paraboles.
Og forøvrigt, efterdi Prædikeren var en viis Mand, saa lærte han fremdeles Folket Kundskab og hørte og ransagede og forfattede mange Ordsprog.
10 L'Ecclésiaste a cherché avec soin pour trouver des paroles de bonne volonté, des écrits de justice, des paroles de vérité.
Prædikeren søgte at finde behagelige Ord, og det, som er skrevet, er Ret, Sandheds Ord.
11 Les paroles du sage sont comme des aiguillons, comme des clous qu'on a solidement fixés; elles sont été données dans les conseils des sages par l'unique pasteur.
De vises Ord ere som Braadde og som Søm, der trænge dybt ind, I Samlingens Mestre! de ere givne af den ene Hyrde.
12 Et il est profitable, ô mon fils, de les garder; à faire beaucoup de livres, il n'y a point de fin; et trop d'étude est fatigue de la chair.
Og forøvrigt, min Søn! lad dig paaminde af dem; at gøre mange Bøger, saa at der er ingen Ende paa, og megen Læsning trætter Legemet.
13 Écoute la conclusion, le résumé de ce discours; crains Dieu, et garde Ses commandements, car c'est là tout l'homme.
Enden paa Sagen, naar alting er hørt, er denne: Frygt Gud og hold hans Bud; thi det bør hvert Menneske at gøre.
14 En effet, Dieu appellera en jugement chaque œuvre, chaque chose qui aura été négligée, bonne ou mauvaise.
Thi Gud skal føre hver Gerning for Dom med alt det, som er skjult, enten det er godt eller ondt.
