Proverbes 8

1 Voici la sagesse qui appelle, la raison qui élève la voix.

Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst?

2 Sur la cime des hauteurs qui bordent la route, au croisement des chemins, elle s’est postée.

Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;

3 Dans le voisinage des portes qui conduisent dans la cité, à l’entrée des avenues, elle fait retentir ses apostrophes:

ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene raaber den:

4 "Mortels, c’est vous que j’appelle; fils de l’homme, c’est à vous que s’adresse ma voix.

Til eder, I Mænd, vil jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.

5 Niais, sachez le prix de la réflexion; sots, sachez le prix de l’intelligence.

I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.

6 Ecoutez, car j’énonce de nobles vérités, et mes lèvres s’ouvrent pour des leçons de droiture.

Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.

7 Oui, ma bouche ne profère que vérité, et mes lèvres ont horreur de l’impiété.

Thi min Gane taler Sandhed, og Ugudelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.

8 Elles sont empreintes de droiture, toutes les paroles de ma bouche; en elles, rien d’équivoque ni de louche.

I Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem.

9 Toutes sont loyales au gré de l’homme intelligent, et probes pour qui possède le savoir.

De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab.

10 Attachez à ma morale plus de prix qu’à l’argent, à la vraie connaissance plus qu’à l’or de choix.

Tager imod min Undervisning og ikke imod Sølv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld.

11 C’Est que la sagesse est plus précieuse que les perles: tous les biens réunis ne la valent point.

Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.

12 Je suis la sagesse, en pleine possession de la réflexion; j’atteins la science des habiles conceptions.

Jeg, Visdommen, jeg har taget Bolig i Vidskab og besidder Kundskab om kløgtige Raad.

13 Craindre l’Eternel, c’est haïr le mal; l’orgueil et l’arrogance, le chemin du malfaiteur, la bouche perverse, voilà ce que je déteste.

Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg.

14 A moi les conseils, gage de succès; je suis l’intelligence, et la force est mon attribut.

Raad og hvad der har Bestand, hører mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.

15 Par moi règnent les rois, et les princes fondent des lois de justice.

Ved mig regere Konger, og ved mig beskikke Fyrster Ret.

16 Par moi gouvernent les grands et les nobles, tous ceux qui rendent la justice sur terre.

Ved mig herske Herskere og Høvdinger, alle Dommere paa Jorden.

17 J’Aime qui m’aime, et qui me cherche me trouve.

Jeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig.

18 Avec moi sont richesse et honneur, fortune durable et juste récompense.

Rigdom og Ære er hos mig, varigt Gods og Retfærdighed.

19 Mon fruit est meilleur que l’or et les métaux précieux, et mon produit que l’argent de choix.

Min Frugt er bedre end Guld og ædelt Malm, og at vinde mig er bedre end udsøgt Sølv.

20 Je suis avec persévérance la voie de la justice, les sentiers de l’équité,

Jeg vandrer paa Retfærdigheds Vej, midt paa Rettens Stier,

21 en donnant à ceux qui m’aiment des biens en partage, en remplissant leurs trésors.

til at lade dem, som elske mig, arve varigt godt og til at fylde deres Forraadskamre.

22 L’Eternel me créa au début de son action, antérieurement à ses œuvres, dès l’origine des choses.

Herren ejede mig som sin Vejs Begyndelse, forud for sine Gerninger, fra fordums Tid.

23 Dès les temps antiques, je fus formée, tout au commencement, bien avant la naissance de la terre.

Fra Evighed er jeg indsat, fra det første af, før Jorden var.

24 II n’y avait pas encore d’océan quand je naquis, ni de sources chargées d’eaux.

Da Afgrundene endnu ikke vare, er jeg født, da Kilderne, som have meget Vand, ikke vare til.

25 Avant les montagnes plongeant dans les profondeurs, avant les coteaux, je fus douée de vie,

Før Bjergene bleve nedsænkede, før Højene bleve til, er jeg født.

26 avant que Dieu eût fait la terre et ses vastes espaces, la masse des glèbes du sol.

Han havde endnu ikke skabt Jorden eller Markerne eller det første af Jordens Støv.

27 Quand il affermit les cieux, j’étais là, et quand il traça un cercle autour de la surface de l’abîme;

Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden;

28 quand il consolida les nuées dans les régions supérieures, quand jaillirent avec force les sources souterraines;

der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted;

29 quand il imposa à la mer ses limites, empêchant les eaux d’enfreindre son ordre, et qu’il fixa les fondements de la terre.

der han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold:

30 Alors j’étais à ses côtés, habile ouvrière, dans un enchantement perpétuel, goûtant en sa présence des joies sans fin,

Da var jeg hos ham som Kunstnerinde, og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle Tider;

31 m’égayant sur son globe terrestre et faisant mes délices des fils de l’homme.

jeg legede i Verden paa hans Jord, og min Lyst var hos Menneskens Børn.

32 Et maintenant, mes fils, écoutez-moi: heureux ceux qui suivent fidèlement mes voies!

Og nu, Børn, hører mig! og salige ere de, som tage Vare paa mine Veje.

33 Ecoutez la loi morale pour devenir sages, et ne la traitez pas avec mépris.

Hører Undervisning og bliver vise, og lader den ikke fare!

34 Heureux l’homme qui m’obéit, en accourant à mes portes jour par jour et en observant les piliers sur lesquels s’ouvre ma demeure!

Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligt vaager ved mine Døre og tager Vare paa mine Dørstolper.

35 Car celui qui m’a trouvée a trouvé la vie et conquis la bienveillance de l’Eternel."

Thi hvo mig finder, han finder Livet og faar Velbehag hos Herren.

36 Mais qui me manque se perd lui-même: me haïr, c’est aimer la mort!

Men hvo, som synder imod mig, skader sin Sjæl; alle, som mig hade, elske Døden.