Psaumes 49
1 Au chef de musique. Des fils de Coré. Psaume. Vous, tous les peuples, entendez ceci; vous, tous les habitants du monde, prêtez l’oreille;
(Til sangmesteren. Af Koras sønner. En salme.) Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,
2 Fils des gens du commun, et fils des grands, le riche et le pauvre pareillement:
både høj og lav, både rig og fattig!
3 Ma bouche dira des paroles de sagesse, et la méditation de mon cœur sera [pleine] d’intelligence;
Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
4 Je prêterai l’oreille au discours sentencieux, j’exposerai mon énigme sur la harpe.
jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, råder min Gåde til Strengeleg.
5 Pourquoi craindrais-je au mauvais jour, quand l’iniquité de ceux qui me talonnent m’enveloppe?
Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage, når mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,
6 Ils se confient en leurs biens et se glorifient en l’abondance de leurs richesses…
de, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom?
7 Un homme ne pourra en aucune manière racheter son frère, ni donner à Dieu sa rançon,
Visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum
8 (Car précieux est le rachat de leur âme, et il faut qu’il y renonce à jamais, )
- Prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det - så han kunde blive i Live
9 Afin qu’il vive encore, à toujours, [et] qu’il ne voie pas la fosse.
og aldrig få Graven at se;
10 Car il voit que les sages meurent, que le sot et l’insensé périssent pareillement et laissent leurs biens à d’autres.
nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre,
11 Leur [pensée] intérieure est que leurs maisons durent à toujours, et leurs demeures de génération en génération; ils appellent les terres de leur propre nom.
deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.
12 Pourtant l’homme qui est en honneur ne dure pas; il est semblable aux bêtes qui périssent.
Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgår.
13 Ce chemin qu’ils tiennent est leur folie; mais ceux qui viennent après eux prennent plaisir aux propos de leur bouche. (Sélah)
Så går det dem, der tror sig trygge, så ender det for dem, deres Tale behager. (Sela)
14 Ils gisent dans le shéol comme des brebis: la mort se repaît d’eux, et au matin les hommes droits domineront sur eux; et leur beauté va se consumer dans le shéol, sans qu’ils aient plus de demeure. (Sheol h7585)
I Dødsriget drives de ned som Får, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder på dem ved Gry, deres Skikkelse går Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. (Sheol h7585)
Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Hånd, thi han tager mig til sig. (Sela) (Sheol h7585)
16 Ne crains pas quand un homme s’enrichit, quand la gloire de sa maison s’accroît;
Frygt ej, når en Mand bliver rig, når hans Huses Herlighed øges;
17 Car, lorsqu’il mourra, il n’emportera rien; sa gloire ne descendra pas après lui,
thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.
18 Quoique pendant sa vie il bénisse son âme (et on te louera, si tu te fais du bien),
Priser han end i Live sig selv: "De lover dig for din Lykke!"
19 Il s’en ira jusqu’à la génération de ses pères: ils ne verront jamais la lumière.
han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig får Lyset at skue.
20 L’homme qui est en honneur et n’a point d’intelligence, est comme les bêtes qui périssent.
Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgår.
