Matthieu 23
1 Alors Jésus parla aux foules et à ses disciples,
Da talte Jesus til Skarerne og til sine Disciple og sagde:
2 disant: Les scribes et les pharisiens se sont assis dans la chaire de Moïse.
På Mose Stol sidde de skriftkloge og Farisæerne.
3 Toutes les choses donc qu’ils vous diront, faites-les et observez-les; mais ne faites pas selon leurs œuvres, car ils disent et ne font pas;
Gører og holder derfor alt, hvad de sige eder; men gører ikke efter deres Gerninger; thi de sige det vel, men gøre det ikke.
4 mais ils lient des fardeaux pesants et difficiles à porter, et les mettent sur les épaules des hommes, mais eux, ils ne veulent pas les remuer de leur doigt.
Men de binde svare Byrder, vanskelige at bære, og lægge dem på Menneskenes Skuldre; men selv ville de ikke bevæge dem med en Finger.
5 Et ils font toutes leurs œuvres pour être vus des hommes; car ils élargissent leurs phylactères et donnent plus de largeur aux franges [de leurs vêtements],
Men de gøre alle deres Gerninger for at beskues af Menneskene; thi de gøre deres Bederemme brede og Kvasterne på deres Klæder store.
6 et ils aiment la première place dans les repas et les premiers sièges dans les synagogues,
Og de ville gerne sidde øverst til Bords ved Måltiderne og på de fornemste Pladser i Synagogerne
7 et les salutations dans les places publiques, et à être appelés par les hommes: Rabbi, Rabbi!
og lade sig hilse på Torvene og kaldes Rabbi af Menneskene.
8 Mais vous, ne soyez pas appelés: Rabbi; car un seul est votre conducteur, [le Christ]; et vous, vous êtes tous frères.
Men I skulle ikke lade eder kalde Rabbi; thi een er eders Mester, men I ere alle Brødre.
9 Et n’appelez personne sur la terre votre père; car un seul est votre père, celui qui est dans les cieux.
Og I skulle ikke kalde nogen på Jorden eders Fader; thi een er eders Fader, han, som er i Himlene.
10 Ne soyez pas non plus appelés conducteurs; car un seul est votre conducteur, le Christ.
Ej heller skulle I lade eder kalde Vejledere; thi een er eders Vejleder, Kristus.
11 Mais le plus grand de vous sera votre serviteur.
Men den største iblandt eder skal være eders Tjener.
12 Et quiconque s’élèvera sera abaissé; et quiconque s’abaissera sera élevé.
Men den, som ophøjer sig selv, skal fornedres, og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.
13 Mais malheur à vous, scribes et pharisiens hypocrites! car vous fermez le royaume des cieux devant les hommes; car vous n’entrez pas vous-mêmes, ni ne permettez à ceux qui entrent, d’entrer.
Men ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I gå ikke derind, og dem, som ville gå ind, tillade I det ikke.
Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I opæde Enkers Huse og bede på Skrømt længe; derfor skulle I få des hårdere Dom.
15 Malheur à vous, scribes et pharisiens hypocrites! car vous parcourez la mer et la terre pour faire un prosélyte; et quand il l’est devenu, vous le rendez fils de la géhenne deux fois plus que vous. (Geenna g1067)
Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I drage om til Vands og til Lands for at vinde en eneste Tilhænger; og når han er bleven det, gøre I ham til et Helvedes Barn, dobbelt så slemt, som I selv ere. (Geenna g1067)
16 Malheur à vous, guides aveugles, qui dites: Quiconque aura juré par le temple, ce n’est rien; mais quiconque aura juré par l’or du temple, est obligé.
Ve eder, I blinde Vejledere! I, som sige: Den, som sværger ved Templet, det er intet; men den, som sværger ved Guldet i Templet, han er forpligtet.
17 Fous et aveugles! car lequel est le plus grand, ou l’or, ou le temple qui sanctifie l’or?
I Dårer og blinde! hvilket er da størst? Guldet eller Templet, som helliger Guldet?
18 Et quiconque aura juré par l’autel, ce n’est rien; mais quiconque aura juré par le don qui est dessus, est obligé.
Fremdeles: Den, som sværger ved Alteret, det er intet; men den, som sværger ved Gaven derpå, han er forpligtet.
19 Aveugles! car lequel est le plus grand, ou le don, ou l’autel qui sanctifie le don?
I Dårer og blinde! hvilket er da størst? Gaven eller Alteret, som helliger Gaven?
20 Celui donc qui jure par l’autel, jure par l’autel et par toutes les choses qui sont dessus;
Derfor, den, som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved alt det, som er derpå.
21 et celui qui jure par le temple jure par le temple et par celui qui y habite;
Og den, som sværger ved Templet, sværger ved det og ved ham, som bor deri.
22 et celui qui jure par le ciel, jure par le trône de Dieu et par celui qui est assis dessus.
Og den, som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Trone og ved ham, som sidder på den.
23 Malheur à vous, scribes et pharisiens hypocrites! car vous payez la dîme de la menthe et de l’aneth et du cumin, et vous avez laissé les choses plus importantes de la loi, le jugement et la miséricorde et la fidélité; il fallait faire ces choses-ci, et ne pas laisser celles-là.
Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I give Tiende af Mynte og Dild og Kommen og have forsømt de Ting i Loven, der have større Vægt, Retten og Barmhjertigheden og Troskaben. Disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.
24 Guides aveugles, qui coulez le moucheron et qui avalez le chameau!
I blinde Vejledere, I, som si Myggen af, men nedsluge Kamelen!
25 Malheur à vous, scribes et pharisiens hypocrites! car vous nettoyez le dehors de la coupe et du plat; mais au-dedans, ils sont pleins de rapine et d’intempérance.
Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I rense det udvendige af Bægeret og Fadet; men indvendigt ere de fulde af Rov og Umættelighed.
26 Pharisien aveugle! nettoie premièrement le dedans de la coupe et du plat, afin que le dehors aussi soit net.
Du blinde Farisæer! rens først det indvendige af Bægeret og Fadet, for at også det udvendige af dem kan blive rent.
27 Malheur à vous, scribes et pharisiens hypocrites! car vous ressemblez à des sépulcres blanchis, qui paraissent beaux au-dehors, mais qui, au-dedans, sont pleins d’ossements de morts et de toute sorte d’impureté.
Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I ere ligesom kalkede Grave, der jo synes dejlige udvendigt, men indvendigt ere fulde af døde Ben og al Urenhed.
28 Ainsi, vous aussi, au-dehors vous paraissez justes aux hommes, mais au-dedans vous êtes pleins d’hypocrisie et d’iniquité.
Således synes også I vel udvortes retfærdige for Menneskene; men indvortes ere I fulde af Hykleri og Lovløshed.
29 Malheur à vous, scribes et pharisiens hypocrites! car vous bâtissez les tombeaux des prophètes, et vous ornez les sépulcres des justes,
Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I bygge Profeternes Grave og pryde de retfærdiges Gravsteder og sige:
30 et vous dites: Si nous avions été dans les jours de nos pères, nous n’aurions pas pris part avec eux au sang des prophètes;
Havde vi været til i vore Fædres Dage, da havde vi ikke været delagtige med dem i Profeternes Blod.
31 en sorte que vous êtes témoins contre vous-mêmes que vous êtes les fils de ceux qui ont tué les prophètes;
Altså give I eder selv det Vidnesbyrd, at I ere Sønner af dem, som have ihjelslået Profeterne.
32 et vous, – comblez la mesure de vos pères!
Så gører da også I eders Fædres Mål fuldt!
I Slanger! I Øgleunger! hvorledes kunne I undfly Helvedes Dom? (Geenna g1067)
34 C’est pourquoi voici, moi, je vous envoie des prophètes, et des sages, et des scribes; et vous en tuerez et vous en crucifierez, et vous en fouetterez dans vos synagogues, et vous les persécuterez de ville en ville,
Derfor se, jeg sender til eder Profeter og vise og skriftkloge; nogle af dem skulle I slå ihjel og korsfæste, og nogle af dem skulle I hudstryge i, eders Synagoger og forfølge fra Stad til Stad,
35 en sorte que vienne sur vous tout le sang juste versé sur la terre, depuis le sang d’Abel le juste, jusqu’au sang de Zacharie, fils de Barachie, que vous avez tué entre le temple et l’autel.
for at alt det retfærdige Blod skal komme over eder, som er udgydt på Jorden, fra den retfærdige Abels Blod indtil Sakarias's, Barakias's Søns, Blod, hvem I sloge ihjel imellem Templet og Alteret.
36 En vérité, je vous dis: toutes ces choses viendront sur cette génération.
Sandelig, siger jeg eder, alt dette skal komme over denne Slægt.
37 Jérusalem, Jérusalem, la [ville] qui tue les prophètes et qui lapide ceux qui lui sont envoyés, que de fois j’ai voulu rassembler tes enfants comme une poule rassemble ses poussins sous ses ailes, et vous ne l’avez pas voulu!
Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslår Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg samle dine Børn, ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke.
38 Voici, votre maison vous est laissée déserte,
Se, eders Hus lades eder øde!
39 car je vous dis: Vous ne me verrez plus désormais, jusqu’à ce que vous disiez: Béni soit celui qui vient au nom du Seigneur!
Thi jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig fra nu af, indtil I sige: Velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!"
