Matthieu 22
1 Et Jésus, répondant, leur parla encore en paraboles, disant:
Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og sagde:
2 Le royaume des cieux a été fait semblable à un roi qui fit des noces pour son fils,
"Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin Søn.
3 et envoya ses esclaves pour convier ceux qui étaient invités aux noces; et ils ne voulurent pas venir.
Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet; og de vilde ikke komme.
4 Il envoya encore d’autres esclaves, disant: Dites aux conviés: Voici, j’ai apprêté mon dîner; mes taureaux et mes bêtes grasses sont tués et tout est prêt: venez aux noces.
Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne: Se, jeg har beredt mit Måltid, mine Okser og Fedekvæget er slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!
5 Mais eux, n’en ayant pas tenu compte, s’en allèrent, l’un à son champ, et un autre à son trafic;
Men de brøde sig ikke derom og gik hen, den ene på sin Mark, den anden til sit Købmandsskab;
6 et les autres, s’étant saisis de ses esclaves, les outragèrent et les tuèrent.
og de øvrige grebe hans Tjenere, forhånede og ihjelsloge dem.
7 Et le roi, [l’ayant entendu, en] fut irrité; et ayant envoyé ses troupes, il fit périr ces meurtriers-là et brûla leur ville.
Men Kongen blev vred og sendte sine Hære ud og slog disse Manddrabere ihjel og satte Ild på deres Stad.
8 Alors il dit à ses esclaves: Les noces sont prêtes, mais les conviés n’en étaient pas dignes;
Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke værd.
9 allez donc dans les carrefours des chemins, et autant de gens que vous trouverez, conviez-les aux noces.
Går derfor ud på Skillevejene og byder til Brylluppet så mange, som I finde!
10 Et ces esclaves-là, étant sortis, [s’en allèrent] par les chemins, et assemblèrent tous ceux qu’ils trouvèrent, tant mauvais que bons; et la [salle] des noces fut remplie de gens qui étaient à table.
Og de Tjenere gik ud på Vejene og samlede alle dem, de fandt, både onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gæster.
11 Et le roi, étant entré pour voir ceux qui étaient à table, aperçut là un homme qui n’était pas vêtu d’une robe de noces.
Da nu Kongen gik ind for at se Gæsterne, så han der et Menneske, som ikke var iført Bryllupsklædning.
12 Et il lui dit: Ami, comment es-tu entré ici, sans avoir une robe de noces? Et il eut la bouche fermée.
Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har ingen Bryllupsklædning på? Men han tav.
13 Alors le roi dit aux serviteurs: Liez-le pieds et mains, emportez-le, et jetez-le dans les ténèbres de dehors: là seront les pleurs et les grincements de dents.
Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fødder og Hænder på ham, og kaster ham ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.
14 Car il y a beaucoup d’appelés, mais peu d’élus.
Thi mange ere kaldede, men få ere udvalgte."
15 Alors les pharisiens vinrent et tinrent conseil pour l’enlacer dans [ses] paroles.
Da gik Farisæerne hen og holdt Råd om, hvorledes de kunde fange ham i Ord.
16 Et ils lui envoient leurs disciples avec les hérodiens, disant: Maître, nous savons que tu es vrai et que tu enseignes la voie de Dieu en vérité, et que tu ne t’embarrasses de personne, car tu ne regardes pas à l’apparence des hommes.
Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og sige: "Mester! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej i Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke på Menneskers Person.
17 Dis-nous donc, que t’en semble: est-il permis de payer le tribut à César, ou non?
Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej?"
18 Et Jésus, connaissant leur méchanceté, dit: Pourquoi me tentez-vous, hypocrites?
Men da Jesus mærkede deres Ondskab, sagde han: "I Hyklere, hvorfor friste I mig?
19 Montrez-moi la monnaie du tribut. Et ils lui apportèrent un denier.
Viser mig Skattens Mønt!" Og de bragte ham en Denar".
20 Et il leur dit: De qui est cette image et cette inscription?
Og han siger til dem: "Hvis Billede og Overskrift er dette?"
21 Ils lui disent: De César. Alors il leur dit: Rendez donc les choses de César à César, et les choses de Dieu à Dieu.
De sige til ham: "Kejserens." Da siger han til dem: "Så giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!"
22 Et l’ayant entendu, ils furent étonnés; et le laissant, ils s’en allèrent.
Og da de hørte det, undrede de sig, og de forlode ham og gik bort.
23 En ce jour-là, des sadducéens, qui disent qu’il n’y a pas de résurrection, vinrent à lui et l’interrogèrent,
Samme Dag kom der Saddukæere til ham, hvilke sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og, sagde:
24 disant: Maître, Moïse dit: Si quelqu’un meurt n’ayant pas d’enfants, son frère épousera sa femme, et suscitera de la postérité à son frère.
"Mester! Moses har sagt: Når nogen dør og ikke har Børn, skal hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til Ægte og oprejse sin Broder Afkom.
25 Or il y avait parmi nous sept frères; et le premier s’étant marié, mourut, et n’ayant pas de postérité, il laissa sa femme à son frère;
Men nu var der hos os syv Brødre; og den første giftede sig og døde; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru til sin Broder.
26 de la même manière le second aussi et le troisième, jusqu’au septième;
Ligeså også den anden og den tredje, indtil den syvende;
27 et après eux tous, la femme aussi mourut.
men sidst af alle døde Hustruen.
28 Dans la résurrection donc, duquel des sept sera-t-elle la femme, car tous l’ont eue?
Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle haft hende."
29 Et Jésus, répondant, leur dit: Vous errez, ne connaissant pas les écritures, ni la puissance de Dieu;
Men Jesus svarede og sagde til dem: "I fare vild, idet I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft.
30 car, dans la résurrection, on ne se marie ni on n’est donné en mariage, mais on est comme des anges de Dieu dans le ciel.
Thi i Opstandelsen tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.
31 Et quant à la résurrection des morts, n’avez-vous pas lu ce qui vous est dit par Dieu, disant:
Men hvad de dødes Opstandelse angår, have I da ikke læst, hvad der er talt til eder af Gud, når han siger:
32 « Moi, je suis le Dieu d’Abraham, et le Dieu d’Isaac, et le Dieu de Jacob »? Dieu n’est pas le Dieu des morts, mais des vivants.
Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Han er ikke dødes, men levendes Gud."
33 Et les foules, ayant entendu [cela], s’étonnèrent de sa doctrine.
Og da Skarerne hørte dette, bleve de slagne af Forundring over hans Lære.
34 Et les pharisiens, ayant entendu dire qu’il avait fermé la bouche aux sadducéens, s’assemblèrent en un même lieu.
Men da Farisæerne hørte, at han havde stoppet Munden på Saddukæerne, forsamlede de sig.
35 Et l’un d’eux, docteur de la loi, l’interrogea pour l’éprouver, disant:
Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde:
36 Maître, quel est le grand commandement dans la loi?
"Mester, hvilket er det store Bud i Loven?"
37 Et il lui dit: « Tu aimeras le Seigneur ton Dieu de tout ton cœur, et de toute ton âme, et de toute ta pensée ».
Men han sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.
38 C’est là le grand et premier commandement.
Dette er det store og første Bud.
39 Et le second lui est semblable: « Tu aimeras ton prochain comme toi-même ».
Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv.
40 De ces deux commandements dépendent la loi tout entière et les prophètes.
Af disse to Bud afhænger hele Loven og Profeterne."
41 Et les pharisiens étant assemblés, Jésus les interrogea,
Men da Farisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:
42 disant: Que vous semble-t-il du Christ? – de qui est-il fils? Ils lui disent: De David.
"Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Søn er han?" De sige til ham: "Davids."
43 Il leur dit: Comment donc David, en Esprit, l’appelle-t-il seigneur, disant:
Han siger til dem: "Hvorledes kan da David i Ånden kalde ham Herre, idet han siger:
44 « Le Seigneur a dit à mon seigneur: Assieds-toi à ma droite, jusqu’à ce que je mette tes ennemis sous tes pieds »?
Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender under dine Fødder.
45 Si donc David l’appelle seigneur, comment est-il son fils?
Når nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Søn?"
46 Et personne ne pouvait lui répondre un mot; et personne, depuis ce jour-là, n’osa plus l’interroger.
Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette Spørgsmål til ham efter den Dag.
