Lododowo 9
1 Nunya tu eƒe xɔ eye wòɖo eƒe sɔti adreawo te.
Visdommen har bygget sitt hus, hun har hugget til sine syv stolper.
2 Etrɔ asi le eƒe lã si wòwu ŋu, tɔtɔ eƒe wain, eye wòɖo eƒe kplɔ̃ hã.
Hun har slaktet sitt slaktefe, blandet sin vin og dekket sitt bord;
3 Edɔ eƒe dɔlanyɔnuwo eye wòtsi tsitre ɖe dua ƒe kɔkɔƒe ke hedo ɣli be,
hun har sendt ut sine piker, hun roper oppe fra byens høider:
4 “Mi bebewuwo katã mige ɖe eme le afii!” Egblɔ na numanyalawo be,
Den som er enfoldig, han vende sig hit! Til den som er uten forstand, sier hun:
5 “Miva, miɖu nye nu eye mino nye wain si metɔtɔ.
Kom, et av mitt brød og drikk av den vin jeg har blandet!
6 Miɖe asi le bometsitsi ŋu, ekema mianɔ agbe eye miazɔ le gɔmesese me.
Opgi eders uforstand, så skal I leve, og gå bent frem på forstandens vei!
7 “Ame si le nya gbem na fewuɖula la le eƒe dzu dɔm eye ame si ka mo na ame vɔ̃ɖi la xɔa dzudzu.
Den som refser en spotter, henter sig selv vanære, og den som viser en ugudelig til rette, får skam av det.
8 Mègaka mo na fewuɖula o, ne menye nenema o la, alé fu wò; ke boŋ ka mo na nunyala eye alɔ̃ wò nya.
Vis ikke spotteren til rette, forat han ikke skal hate dig! Vis den vise til rette, så skal han elske dig.
9 Fia nu nunyala, aganya nu ɖe edzi wu, fia nu ame dzɔdzɔe eye agasrɔ̃ nu akpe ɖe esi wònya xoxo la ŋuti.
Lær den vise, så blir han ennu visere, lær den rettferdige, så går han frem i lærdom.
10 “Yehowa vɔvɔ̃e nye nunya ƒe gɔmedzedze eye sidzedze Kɔkɔetɔ la nye gɔmesese
Å frykte Herren er begynnelsen til visdom, og å kjenne den Hellige er forstand.
11 elabena to dzinye wò ŋkekewo adzi ɖe edzi fũu eye woatsɔ ƒewo akpe wò agbenɔƒewo.
For ved mig skal dine dager bli mange, og leveår skal gis dig i rikt mål.
12 Ne èdze nunya la, wò nunya ahe viɖe vɛ na wò; ke ne ènye fewuɖula la, wò ɖeka koe akpe fu.”
Er du vis, så er du vis til ditt eget gagn, og er du en spotter, skal du alene lide for det.
13 Nyɔnu bometsila la le ɣli dom, womekplae o eye menya nu hã o.
Dårskapen er en kåt kvinne, bare uforstand og uvitenhet.
14 Enɔ anyi ɖe eƒe aƒe ƒe ʋɔtru nu, enɔ anyi ɖe zikpui dzi le du la ƒe kɔkɔƒe kekeake
Hun sitter foran døren til sitt hus på en trone på en høide i byen
15 le ame siwo va le eme tsom la yɔm, ame siwo lé woƒe mɔ tsɔ tẽe be,
for å rope til dem som går forbi på veien, som vandrer bent frem på sine stier:
16 “Mí ame siwo katã nye bebewuwo la, mige ɖe eme le afii!” Egblɔna na ame siwo menya nu o la be,
Den som er enfoldig, han vende sig hit! Til den som er uten forstand, sier hun:
17 “Tsi si wofi la vivina, eye nu si woɖu le vivime la vivina!”
Stjålet vann er søtt, og brød som etes i lønndom, smaker herlig.
