Psalms 140
1 To the Overseer. — A Psalm of David. Deliver me, O Jehovah, from an evil man, From one of violence Thou keepest me.
Til Sangmesteren; en Psalme, af David.
2 Who have devised evils in the heart, All the day they assemble [for] wars.
Herre! udfri mig fra onde Mennesker, bevar mig fra Voldsmænd!
3 They sharpened their tongue as a serpent, Poison of an adder [is] under their lips. (Selah)
de, som have optænkt ondt i Hjertet, hver Dag holde sig sammen til Krig.
4 Preserve me, Jehovah, from the hands of the wicked, From one of violence Thou keepest me, Who have devised to overthrow my steps.
De have skærpet deres Tunge som en Slange, der er Øglegift under deres Læber. (Sela)
5 The proud hid a snare for me — and cords, They spread a net by the side of the path, Snares they have set for me. (Selah)
Beskærm mig, Herre! imod den ugudeliges Hænder, bevar mig fra Voldsmænd, som tænke at lægge Stød for mine Trin.
6 I have said to Jehovah, 'My God [art] Thou, Hear, Jehovah, the voice of my supplications.'
De hovmodige have skjult en Snare for mig og Reb, de have udspændt et Garn ved Siden af Vejen, de have lagt Fælder for mig. (Sela)
7 O Jehovah, my Lord, strength of my salvation, Thou hast covered my head in the day of armour.
Jeg har sagt til Herren: Du er min Gud; Herre! vend dine Øren til mine ydmyge Begæringers Røst.
8 Grant not, O Jehovah, the desires of the wicked, His wicked device bring not forth, They are high. (Selah)
Den Herre, Herre er min Frelses Styrke; du har dækket mit Hoved paa Rustningens Dag.
9 The chief of my surrounders, The perverseness of their lips covereth them.
Tilsted ikke, Herre! den ugudelige hans Begæringer, lad ikke hans onde Anslag faa Fremgang; de maatte ophøje sig deraf. (Sela)
10 They cause to fall on themselves burning coals, Into fire He doth cast them, Into deep pits — they arise not.
Paa deres Hoved, som omringe mig, skal den Fortræd, deres Læber voldte, komme til at hvile.
11 A talkative man is not established in the earth, One of violence — evil hunteth to overflowing.
Der skal rystes Gløder over dem, han skal lade dem falde i Ilden, i dybe Grave, at de ikke skulle staa op igen.
12 I have known that Jehovah doth execute The judgment of the afflicted, The judgment of the needy.
En mundkaad Mand skal ikke bestaa paa Jorden; en Voldsmand skal Ulykken jage, indtil han er ganske fordreven.
13 Only — the righteous give thanks to Thy name, The upright do dwell with Thy presence!
Jeg ved, at Herren skal udføre den elendiges Sag, de fattiges Ret. Ja, de retfærdige skulle prise dit Navn; de oprigtige skulle blive for dit Ansigt.
