Psalms 139
1 To the Overseer. — A Psalm by David. Jehovah, Thou hast searched me, and knowest.
Herre! du har ransaget mig og kender mig.
2 Thou — Thou hast known my sitting down, And my rising up, Thou hast attended to my thoughts from afar.
Hvad heller jeg sidder eller staar op, da ved du det, du forstaar min Tanke langtfra.
3 My path and my couch Thou hast fanned, And [with] all my ways hast been acquainted.
Du har omkringgivet min Sti og mit Leje, du kender grant alle mine Veje.
4 For there is not a word in my tongue, Lo, O Jehovah, Thou hast known it all!
Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, se, Herre! du kender det jo alt sammen.
5 Behind and before Thou hast besieged me, And Thou dost place on me Thy hand.
Bagfra og forfra har du omsluttet mig, og paa mig har du lagt din Haand.
6 Knowledge too wonderful for me, It hath been set on high, I am not able for it.
Saadant at forstaa er mig for underfuldt; det er for højt, jeg kan ikke naa det.
7 Whither do I go from Thy Spirit? And whither from Thy face do I flee?
Hvor skal jeg gaa hen fra din Aand? og hvor skal jeg fly hen fra dit Ansigt?
8 If I ascend the heavens — there Thou [art], And spread out a couch in Sheol, lo, Thee! (Sheol h7585)
Dersom jeg farer op til Himmelen, da er du der, og reder jeg Leje i Dødsriget, se, da er du der! (Sheol h7585)
9 I take the wings of morning, I dwell in the uttermost part of the sea,
Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg bo ved det yderste Hav,
10 Also there Thy hand doth lead me, And Thy right hand doth hold me.
saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din højre Haand holde mig fast.
11 And I say, 'Surely darkness bruiseth me, Then night [is] light to me.
Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.
12 Also darkness hideth not from Thee, And night as day shineth, as [is] darkness so [is] light.
Mørkhed gør ikke Mørke hos dig, og Natten lyser som Dagen, Mørket er som Lyset.
13 For Thou — Thou hast possessed my reins, Thou dost cover me in my mother's belly.
Thi du ejede mine Nyrer; du skærmede om mig i Moders Liv.
14 I confess Thee, because that [with] wonders I have been distinguished. Wonderful [are] Thy works, And my soul is knowing [it] well.
Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.
15 My substance was not hid from Thee, When I was made in secret, Curiously wrought in the lower part of earth.
Mine Ben vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigt virket i det underjordiske Dyb.
16 Mine unformed substance Thine eyes saw, And on Thy book all of them are written, The days they were formed — And not one among them.
Dine Øjne saa mig, der jeg endnu var Foster, og disse Ting vare alle sammen skrevne i din Bog; Dagene vare bestemte, før en eneste af dem var kommen.
17 And to me how precious have been Thy thoughts, O God, how great hath been their sum!
Derfor, o Gud! hvor dyrebare for mig ere dine Tanker; hvor stor er dog deres Sum!
18 I recount them! than the sand they are more, I have waked, and I am still with Thee.
Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er jeg endnu hos dig.
19 Dost Thou slay, O God, the wicked? Then, men of blood, turn aside from me!
Gid du, o Gud! vilde ihjelslaa den ugudelige; og I, blodgerrige Mænd! viger fra mig.
20 Who exchange Thee for wickedness, Lifted up to vanity [are] Thine enemies.
Thi de talte skændelig om dig, og som dine Fjender tage de dit Navn forfængeligt.
21 Do not I hate, Jehovah, those hating Thee? And with Thy withstanders grieve myself?
Skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, o Herre! og kedes ved dem, som rejse sig imod dig?
22 [With] perfect hatred I have hated them, Enemies they have become to me.
Med fuldt Had hader jeg dem; de ere blevne mine Fjender.
23 Search me, O God, and know my heart, Try me, and know my thoughts,
Ransag mig, Gud! og kend mit Hjerte; prøv mig, og kend mine Tanker!
24 And see if a grievous way be in me, And lead me in a way age-during!
Og se, om jeg er paa en Vej, som fører til Smerte for mig, og led mig paa Evighedens Vej!
