< Psalms 3 >
1 `The salm of Dauid, whanne he fledde fro the face of Absolon, his sone. Lord, whi ben thei multiplied that disturblen me?
En Psalme af David; der han flyede for Absaloms, sin Søns, Ansigt.
2 many men rysen ayens me. Many men seien of my soule, Noon helthe is to hym in his God.
Herre! hvor ere mine Fjender mange! Mange staa op imod mig.
3 But thou, Lord, art myn vptakere; my glorye, and enhaunsyng myn heed.
Mange sige til min Sjæl: Han har ingen Frelse hos Gud. (Sela)
4 With my vois Y criede to the Lord; and he herde me fro his hooli hil.
Men du, Herre! er et Skjold for mig, min Ære, og den, der opløfter mit Hoved.
5 I slepte, and `was quenchid, and Y roos vp; for the Lord resseyuede me.
Jeg raaber til Herren med min Røst, og han bønhører mig fra sit hellige Bjerg. (Sela)
6 I schal not drede thousyndis of puple cumpassynge me; Lord, rise thou vp; my God, make thou me saaf.
Jeg lagde mig og sov; jeg opvaagnede, thi Herren opholder mig.
7 For thou hast smyte alle men beynge aduersaries to me with out cause; thou hast al to-broke the teeth of synneris.
Jeg vil ikke frygte for ti Tusinde af Folk, som have lagt sig trindt omkring imod mig.
8 Helthe is of the Lord; and thi blessyng, Lord, is on thi puple.
Staa op, Herre! frels mig, min Gud! thi du har slaget alle mine Fjender paa Kinden; du har sønderbrudt de ugudeliges Tænder. Hos Herren er Frelsen; din Velsignelse være over dit Folk! (Sela)