< John 6 >

1 After this, Jesus crossed the Sea of Galilee — otherwise called the Lake of Tiberias.
Derefter drog Jesus over til hin Side af Galilæas Sø, Tiberias-Søen.
2 A great crowd of people, however, followed him, because they saw the signs of his mission in his work among those who were afflicted.
Og en stor Skare fulgte ham, fordi de saa de Tegn, som han gjorde paa de syge.
3 Jesus went up the hill, and sat down there with his disciples.
Men Jesus gik op paa Bjerget og satte sig der med sine Disciple.
4 It was near the time of the Jewish Festival of the Passover.
Men Paasken, Jødernes Højtid, var nær.
5 Looking up, and noticing that a great crowd was coming towards him, Jesus said to Philip: “Where are we to buy bread for these people to eat?”
Da Jesus nu opløftede sine Øjne og saa, at en stor Skare kom til ham, sagde han til Filip: „Hvor skulle vi købe Brød, for at disse kunne faa noget at spise?”
6 He said this to test him, for he himself knew what he meant to do.
Men dette sagde han for at prøve ham; thi han vidste selv, hvad han vilde gøre.
7 “Twenty pounds’ worth of bread,” answered Philip, “would not be enough for each of them to have a little.”
Filip svarede ham: „Brød for to Hundrede Denarer er ikke nok for dem, til at hver kan faa noget lidet.”
8 “There is a boy here,” said Andrew, another of his disciples, Simon Peter’s brother,
En af hans Disciple, Andreas, Simon Peters Broder, siger til ham:
9 “Who has five barley loaves and two fishes; but what is that for so many?”
„Her er en lille Dreng, som har fem Bygbrød og to Smaafisk; men hvad er dette til saa mange?”
10 “Make the people sit down,” said Jesus. It was a grassy spot; so the men, who numbered about five thousand, sat down,
Jesus sagde: „Lader Folkene sætte sig ned;” og der var meget Græs paa Stedet. Da satte Mændene sig ned, omtrent fem Tusinde i Tallet.
11 and then Jesus took the loaves, and, after saying the thanksgiving, distributed them to those who were sitting down; and the same with the fish, giving the people as much as they wanted.
Saa tog Jesus Brødene og takkede og uddelte dem til dem, som havde sat sig ned; ligeledes ogsaa af Smaafiskene saa meget, de vilde.
12 When they were satisfied, Jesus said to his disciples: “Collect the broken pieces that are left, so that nothing may be wasted.”
Men da de vare blevne mætte, siger han til sine Disciple: „Samler de tiloversblevne Stykker sammen, for at intet skal gaa til Spilde.”
13 The disciples did so, and filled twelve baskets with the pieces of the five barley loaves, which were left after all had eaten.
Da samlede de og fyldte tolv Kurve med Stykker, som bleve tilovers af de fem Bygbrød fra dem, som havde faaet Mad.
14 When the people saw the signs which Jesus gave, they said: “This is certainly ‘the Prophet who was to come’ into the world.”
Da nu Folkene saa det Tegn, som han havde gjort, sagde de: „Denne er i Sandhed Profeten, som kommer til Verden.”
15 But Jesus, having discovered that they were intending to come and carry him off to make him King, retired again up the hill, quite alone.
Da Jesus nu skønnede, at de vilde komme og tage ham med Magt for at gøre ham til Konge, gik han atter op paa Bjerget, ganske alene.
16 When evening fell, his disciples went down to the Sea,
Men da det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til Søen.
17 and, getting into a boat, began to cross to Capernaum. By this time darkness had set in, and Jesus had not yet come back to them;
Og de gik om Bord i et Skib og vilde sætte over til hin Side af Søen til Kapernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var endnu ikke kommen til dem.
18 the Sea, too, was getting rough, for a strong wind was blowing.
Og Søen rejste sig, da der blæste en stærk Vind.
19 When they had rowed three or four miles, they caught sight of him walking on the water and approaching the boat, and they were frightened.
Da de nu havde roet omtrent fem og tyve eller tredive Stadier, se de Jesus vandre paa Søen og komme nær til Skibet, og de forfærdedes.
20 But Jesus said to them: “It is I; do not be afraid!”
Men han siger til dem: „Det er mig; frygter ikke!”
21 And after this they were glad to take him into the boat; and the boat at once arrived off the shore, for which they had been making.
Da vilde de tage ham op i Skibet; og straks kom Skibet til Landet, som de sejlede til.
22 The people who remained on the further side of the Sea had seen that only one boat had been there, and that Jesus had not gone into it with his disciples, but that they had left without him.
Den næste Dag saa Skaren, som stod paa hin Side af Søen, at der ikke havde været mere end eet Skib der, og at Jesus ikke var gaaet om Bord med sine Disciple, men at hans Disciple vare dragne bort alene,
23 Some boats, however, had come from Tiberias, from near the spot where they had eaten the bread after the Master had said the thanksgiving.
(men der var kommet Skibe fra Tiberias nær til det Sted, hvor de spiste Brødet, efter at Herren havde gjort Taksigelse):
24 So, on the next day, when the people saw that Jesus was not there, or his disciples either, they themselves got into the boats, and went to Capernaum to look for him.
da Skaren nu saa, at Jesus ikke var der, ej heller hans Disciple, gik de om Bord i Skibene og kom til Kapernaum for at søge efter Jesus.
25 And, when they found him on the other side of the Sea, they said: “When did you get here, Rabbi?”
Og da de fandt ham paa hin Side af Søen, sagde de til ham: „Rabbi! naar er du kommen hid?”
26 “In truth I tell you,” answered Jesus, “it is not on account of the signs which you saw that you are looking for me, but because you had the bread to eat and were satisfied.
Jesus svarede dem og sagde: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I søge mig, ikke fordi I saa Tegn, men fordi I spiste af Brødene og bleve mætte.
27 Work, not for the food that perishes, but for the food that lasts for Immortal Life, which the Son of Man will give you; for upon him the Father — God himself — has set the seal of his approval.” (aiōnios g166)
Arbejder ikke for den Mad, som er forgængelig, men for den Mad, som varer til et evigt Liv, hvilken Menneskesønnen vil give eder; thi ham har Faderen, Gud selv, beseglet.” (aiōnios g166)
28 “How,” they asked, “are we to do the work that God would have us do?”
Da sagde de til ham: „Hvad skulle vi gøre, for at vi kunne arbejde paa Guds Gerninger?”
29 “The work that God would have you do,” answered Jesus, “is to believe in him whom God sent as his Messenger.”
Jesus svarede og sagde til dem: „Dette er Guds Gerning, at I tro paa den, som han udsendte.”
30 “What sign, then,” they asked, “are you giving, which we may see, and so believe you? What is the work that you are doing?
Da sagde de til ham: „Hvad gør du da for et Tegn, for at vi kunne se det og tro dig? Hvad Arbejde gør du?
31 Our ancestors had the manna to eat in the desert; as Scripture says — ‘He gave them bread from Heaven to eat.’”
Vore Fædre aade Manna i Ørkenen, som der er skrevet: Han gav dem Brød fra Himmelen at æde.”
32 “In truth I tell you,” replied Jesus, “Moses did not give you the Bread from Heaven, but my Father does give you the true Bread from Heaven;
Da sagde Jesus til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, ikke Moses har givet eder Brødet fra Himmelen, men min Fader giver eder det sande Brød fra Himmelen.
33 for the Bread that God gives is that which comes down from Heaven, and gives Life to the world.”
Thi Guds Brød er det, som kommer ned fra Himmelen og giver Verden Liv.”
34 “Master,” they exclaimed, “give us that Bread always!”
Da sagde de til ham: „Herre! giv os altid dette Brød!”
35 “I am the Life-giving Bread,” Jesus said to them; “he that comes to me shall never be hungry, and he that believes in me shall never thirst again.
Jesus sagde til dem: „Jeg er Livets Brød. Den, som kommer til mig, skal ikke hungre; og den, som tror paa mig, skal aldrig tørste.
36 But, as I have said already, you have seen me, and yet you do not believe in me.
Men jeg har sagt eder, at I have set mig og dog ikke tro.
37 All those whom the Father gives me will come to me; and no one who comes to me will I ever turn away.
Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig; og den, som kommer til mig, vil jeg ingenlunde kaste ud.
38 For I have come down from Heaven, to do, not my own will, but the will of him who sent me;
Thi jeg er kommen ned fra Himmelen, ikke for at gøre min Villie, men hans Villie, som sendte mig.
39 and his will is this — that I should not lose one of all those whom he has given me, but should raise them up at the Last Day.
Men dette er hans Villie, som sendte mig, at jeg skal intet miste af alt det, som han har givet mig, men jeg skal oprejse det paa den yderste Dag.
40 For it is the will of my Father that every one who sees the Son, and believes in him, should have Immortal Life; and I myself will raise him up at the Last Day.” (aiōnios g166)
Thi dette er min Faders Villie, at hver den, som ser Sønnen og tror paa ham, skal have et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham paa den yderste Dag.” (aiōnios g166)
41 Upon this the Jews began murmuring against Jesus for saying — ‘I am the Bread which came down from Heaven.’
Da knurrede Jøderne over ham, fordi han sagde: „Jeg er det Brød, som kom ned fra Himmelen,”
42 “Is not this Jesus, Joseph’s son,” they asked, “whose father and mother we know? How is it that he now says that he has come down from Heaven?”
og de sagde: „Er dette ikke Jesus, Josefs Søn, hvis Fader og Moder vi kende? Hvorledes kan han da sige: Jeg er kommen ned fra Himmelen?”
43 “Do not murmur among yourselves,” said Jesus in reply.
Jesus svarede og sagde til dem: „Knurrer ikke indbyrdes!
44 “No one can come to me, unless the Father who sent me draws him to me; and I will raise him up at the Last Day.
Ingen kan komme til mig, uden Faderen, som sendte mig, drager ham; og jeg skal oprejse ham paa den yderste Dag.
45 It is said in the Prophets — ‘And they shall all be taught by God.’ Every one who is taught by the Father and learns from him comes to me.
Der er skrevet hos Profeterne: „Og de skulle alle være oplærte af Gud.” Hver den, som har hørt af Faderen og lært, kommer til mig.
46 Not that any one has seen the Father, except him who is from God — he has seen the Father.
Ikke at nogen har set Faderen, kun den, som er fra Gud, han har set Faderen.
47 In truth I tell you, he who believes in me has Immortal Life. (aiōnios g166)
Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror paa mig, har et evigt Liv. (aiōnios g166)
48 I am the Life-giving Bread.
Jeg er Livets Brød.
49 Your ancestors ate the manna in the desert, and yet died.
Eders Fædre aade Manna i Ørkenen og døde.
50 The Bread that comes down from Heaven is such that whoever eats of it will never die.
Dette er det Brød, som kommer ned fra Himmelen, at man skal æde af det og ikke dø.
51 I am the Living Bread that has come down from Heaven. If any one eats of this Bread, he will live for ever; and the Bread that I shall give is my flesh, which I will give for the Life of the world.” (aiōn g165)
Jeg er det levende Brød, som kom ned fra Himmelen; om nogen æder af dette Brød, han skal leve til evig Tid; og det Brød, som jeg vil give, er mit Kød, hvilket jeg vil give for Verdens Liv.” (aiōn g165)
52 Upon this the Jews began disputing with one another: “How is it possible for this man to give us his flesh to eat?”
Da kivedes Jøderne indbyrdes og sagde: „Hvorledes kan han give os sit Kød at æde?”
53 “In truth I tell you,” answered Jesus, “unless you eat the flesh of the Son of Man, and drink his blood, you have not Life within you.
Jesus sagde da til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom I ikke æde Menneskesønnens Kød og drikke hans Blod, have I ikke Liv i eder.
54 He who takes my flesh for his food, and drinks my blood, has Immortal Life; and I will raise him up at the Last Day. (aiōnios g166)
Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, har et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham paa den yderste Dag. (aiōnios g166)
55 For my flesh is true food, and my blood true drink.
Thi mit Kød er sand Mad, og mit Blod er sand Drikke.
56 He who takes my flesh for his food, and drinks my blood, remains united to me, and I to him.
Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, han bliver i mig, og jeg i ham.
57 As the Living Father sent me as his Messenger, and as I live because the Father lives, so he who takes me for his food shall live because I live.
Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever i Kraft af Faderen, ligesaa skal ogsaa den, som æder mig, leve i Kraft af mig.
58 That is the Bread which has come down from Heaven — not such as your ancestors ate, and yet died; he who takes this Bread for his food shall live for ever.” (aiōn g165)
Dette er det Brød, som er kommet ned fra Himmelen; ikke som eders Fædre aade og døde. Den, som æder dette Brød, skal leve evindelig.” (aiōn g165)
59 All this Jesus said in a Synagogue, when he was teaching in Capernaum.
Dette sagde han, da han lærte i en Synagoge i Kapernaum.
60 On hearing it, many of his disciples said: “This is harsh doctrine! Who can bear to listen to it?”
Da sagde mange af hans Disciple, som havde hørt ham: „Dette er en haard Tale; hvem kan høre den?”
61 But Jesus, aware that his disciples were murmuring about it, said to them:
Men da Jesus vidste hos sig selv, at hans Disciple knurrede derover, sagde han til dem: „Forarger dette eder?
62 “Is this a hindrance to you? What, then, if you should see the Son of Man ascending where he was before?
Hvad om I da faa at se, at Menneskesønnen farer op, hvor han var før?
63 It is the Spirit that gives Life; mere flesh is of no avail. In the teaching that I have been giving you there is Spirit and there is Life.
Det er Aanden, som levendegør, Kødet gavner intet; de Ord, som jeg har talt til eder, ere Aand og ere Liv.
64 Yet there are some of you who do not believe in me.” For Jesus knew from the first who they were that did not believe in him, and who it was that would betray him;
Men der er nogle af eder, som ikke tro.” Thi Jesus vidste fra Begyndelsen, hvem det var, der ikke troede, og hvem den var, der skulde forraade ham.
65 and he added: “This is why I told you that no one can come to me, unless enabled by the Father.”
Og han sagde: „Derfor har jeg sagt eder, at ingen kan komme til mig, uden det er givet ham af Faderen.”
66 After this many of his disciples drew back, and did not go about with him any longer.
Fra den Tid traadte mange af hans Disciple tilbage og vandrede ikke mere med ham.
67 So Jesus said to the Twelve: “Do you also wish to leave me?”
Jesus sagde da til de tolv: „Mon ogsaa I ville gaa bort?”
68 But Simon Peter answered: “Master, to whom shall we go? Immortal Life is in your teaching; (aiōnios g166)
Simon Peter svarede ham: „Herre! til hvem skulle vi gaa hen? Du har det evige Livs Ord; (aiōnios g166)
69 and we have learned to believe and to know that you are the Holy One of God.”
og vi have troet og erkendt, at du er Guds Hellige.”
70 “Did not I myself choose you to be the Twelve?” replied Jesus; “and yet, even of you, one is playing the ‘Devil’s’ part.”
Jesus svarede dem: „Har jeg ikke udvalgt mig eder tolv, og en af eder er en Djævel?”
71 He meant Judas, the son of Simon Iscariot, who was about to betray him, though he was one of the Twelve.
Men han talte om Judas, Simon Iskariots Søn; thi det var ham, som siden skulde forraade ham, skønt han var en af de tolv.

< John 6 >