Job 11
1 Then responded Zophar the Naamathite, and said: —
Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:
2 Should, the multitude of words, not be answered? Or should, a man full of talk, be justified?
Skal der ikke svares til de mange Ord? og mon en mundkaad Mand skal beholde Ret?
3 Shall, thy pratings, cause men to hold their peace? When thou hast mocked, shall there be none to put thee to shame?
Skal din Skvalder bringe Folk til at tie? og skal du bespotte, og ingen beskæmme dig?
4 Since thou hast said, Right is my doctrine, and pure am I in his eyes.
Thi du sagde: Min Lærdom er klar, og jeg er ren for dine Øjne.
5 But, in very deed, oh that GOD would speak, that he would open his lips with thee:
Men gid dog Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig!
6 That he would declare to thee the secrets of wisdom, for they are double to that which actually is, —Know then that GOD could bring into forgetfulness for thee, a portion of thine iniquity.
og at han vilde kundgøre dig Visdoms skjulte Ting! thi i den er dobbelt Kraft; da skulde du vide, at Gud endog eftergiver dig noget af din Misgerning.
7 The hidden depth of GOD canst thou discover? Or, unto the furthest limit of the Almighty, canst thou attain?
Mon du kan naa til Guds Dybheder? mon du kan naa til den Almægtiges Begrænsning?
8 The heights of the heavens, what canst thou do? Depths deeper than hades, what canst thou know? (Sheol h7585)
Den er saa høj som Himmelen, hvad vil du gøre? den er dybere end Helvede, hvad kan du vide? (Sheol h7585)
9 Longer than the earth, is the measure thereof, and broader than the sea.
Dens Maal er længere end Jorden, den er bredere end Havet.
10 If he sweep on, or shut up, or call together, Who then shall hinder him?
Naar han farer frem og lukker til eller forsamler, hvo vil da holde ham tilbage?
11 For, he, knoweth men of falsity, and seeth iniquity, and him that doth not diligently consider.
Thi han kender forfængelige Folk og ser Uretfærdighed; skulde han da ikke agte derpaa?
12 But, an empty person, will get sense, when, a wild ass’s colt, is born a man!
Men en uforstandig vil faa Forstand, naar et Vildæsels Føl fødes til Menneske.
13 If, thou, hast prepared thy heart, and wilt spread forth, unto him, thy hands—
Dersom du bereder dit Hjerte og udstrækker dine Hænder til ham,
14 If, iniquity, be in thy hand, Put it far away, and let there not dwell in thy tents perversity,
dersom du kaster Uretfærdigheden, som er i din Haand, langt bort og ikke lader Uret bo i dine Telte,
15 Surely, then, shalt thou lift up thy face free from blemish, and shalt be established, and not fear.
da skal du, fri for Lyde, kunne opløfte dit Ansigt og blive fast og ikke frygte.
16 For, now, shalt thou forget, sorrow, Like waters passed away, shalt thou remember it.
Thi du skal glemme din Møje, du skal komme den i Hu som det Vand, der er løbet forbi.
17 Above high noon, shall rise life’s continuance, Darkness, like a morning, shall appear,
Og din Levetid skal gaa frem klarere end Middagen, Mørket skal vorde som Morgenen.
18 And thou shalt he confident, that there is hope, and, when thou hast searched, securely shalt thou lie down;
Og du skal være tryg, thi der er Haab, og du skal spejde omkring dig og sove tryggelig.
19 And shalt rest, with none to put thee in terror, —and many shall entreat thy favour.
Og du skal lægge dig, og ingen skal forfærde dig; og mange skulle bønfalde for dit Ansigt.
20 But, the eyes of the lawless, shall fail, —and, place of refuge, shall have vanished from them, and, their hope, be a breathing out of life.
Men de ugudeliges Øjne skulle hentæres, og deres Tilflugt skal gaa tabt for dem, og deres Haab aandes ud med Livet.
