Job 10
1 My soul doth loathe my life, —I let loose my complaint, I speak, in the bitterness of my soul.
Min Sjæl kedes ved mit Liv; jeg vil løslade min Klage i mig, jeg vil tale i min Sjæls Bitterhed.
2 I say unto GOD, Do not hold me guilty, Let me know, on what account thou contendest with me!
Jeg vil sige til Gud: Døm mig ikke skyldig, lad mig vide, hvorover du trætter med mig!
3 Is it seemly in thee, that thou shouldst oppress? that thou shouldst despise the labour of thine own hand, when, upon the counsel of the lawless, thou hast shone?
Mon det synes dig godt, at du gør Vold, at du forkaster dine Hænders Værk og lyser over de ugudeliges Raad?
4 Eyes of flesh, hast thou? or, as a mortal seeth, seest thou?
Mon dine Øjne ere som Kødets? eller ser du, som et Menneske ser?
5 As the days of a mortal, are thy days? or, thy years, as the days of a man?
Ere dine Dage som et Menneskes Dage, ere dine Aar som en Mands Dage,
6 That thou shouldst seek for mine iniquity, and, for my sin, shouldst make search:
saa at du skulde spørge efter min Misgerning og søge efter min Synd,
7 Though it is, within thine own knowledge, that I would not be lawless, and, none, out of thy hand, can deliver?
da du dog ved, at jeg er skyldfri, og der er ingen, som kan redde af din Haand?
8 Thine own hands, shaped me, and made me, all in unison round about, and yet thou hast confounded me.
Dine Hænder have skabt og dannet mig hel og holden; og nu vil du opsluge mig!
9 Remember, I pray thee, that, as clay, thou didst make me, and, unto dust, thou wilt cause me to return.
Kære, kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og nu vil du gøre mig til Støv igen!
10 Didst thou not, like milk, pour me forth? and, as cheese, curdle me?
Har du ej udgydt mig som Mælk og ladet mig løbe sammen som Ost?
11 With skin and flesh, clothe me? and, with bones and sinews, interweave me?
Du har klædet mig med Hud og Kød, og sammenføjet mig med Ben og Sener?
12 Life and lovingkindness, thou didst bestow upon me, —and, thy watchful care, preserved my breath.
du har skænket mig Liv og Miskundhed, og din Omhu har bevaret min Aand.
13 Yet, these things, thou didst hide in thy heart, I know that, this, hath been with thee!
Men disse Ting havde du skjult i dit Hjerte: Jeg ved, at dette var besluttet hos dig:
14 If I have sinned, then couldst thou watch me, and, from mine iniquity, thou wouldst not acquit me:
Dersom jeg syndede, saa vilde du vare paa mig og vilde ikke kende mig fri for min Misgerning.
15 If I have been lawless, alas for me! Or, if I am righteous, I will not lift up my head, Surfeited with shame, look thou then on my humiliation.
Havde jeg været skyldig, da ve mig! og var jeg retfærdig, da turde jeg dog ikke opløfte mit Hoved; jeg er mæt af Forsmædelse og har set nok af min Elendighed.
16 When it is lifted up, like a howling lion, thou dost hunt me, Then again thou dost shew thyself marvellous against me.
Og hævede mit Hoved sig, da vilde du jage mig som en Løve, og du vilde komme igen og handle underligt imod mig;
17 Thou renewest thy witnesses before me, and dost increase thy vexation with me, Relays—yea an army, is with me.
du vilde føre nye Vidner imod mig og lade din Fortørnelse tage til imod mig; der vilde komme nye Skarer, ja, en Hær imod mig.
18 Wherefore then, from the womb, didst thou bring me forth? I might have breathed my last, and, no eye, have seen me.
Men hvorfor udførte du mig af Moders Liv? jeg havde opgivet Aanden, og intet Øje havde set mig!
19 As though I had not been, should I have become, —from the womb to the grave, might I have been borne.
Jeg skulde have været, som om jeg ikke havde været til, været ført til Graven fra Moders Liv.
20 Are not my days, few?—then forbear, and set me aside, that I may brighten up for a little;
Ere mine Dage ikke faa? hold dog op! lad af fra mig, at jeg maa vederkvæge mig lidt,
21 Before I go, and not return, unto a land of darkness and death-shade:
før jeg gaar bort og kommer ikke tilbage, hen til Mørkheds og Dødens Skygges Land,
22 A land of obscurity, like thick darkness, of death-shade and disorder, and which shineth like thick darkness.
et skummelt Land som Mørke — Dødens Skygge og ingen Orden — hvor selve Lyset er Mørke.
