Psalms 90
1 BOOK FOURTH: “A prayer of Moses the man of God.” Lord, a place of refuge hast thou been unto us in all generations.
(En Bøn af den Guds Mand Moses.) Herre, du var vor Bolig slægt efter slægt.
2 Before yet the mountains were brought forth, or thou hadst ever produced the earth and the world, even from everlasting to everlasting, thou art God.
Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud!
3 Thou turnest man to contrition, and sayest, Return ye children of men.
Mennesket gør du til Støv igen, du siger: "Vend tilbage, I Menneskebørn!"
4 For a thousand years are in thy eyes but as the yesterday when it is past, and as a watch in the night.
Thi tusind År er i dine Øjne som Dagen i Går, der svandt, som en Nattevagt.
5 Thou carriest them away as with a flood; they are as a sleep: in the morning [they grow] like the grass which changeth.
Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror;
6 In the morning it blossometh, and is changed: in the evening it is mowed off, and withereth.
ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt.
7 For [thus] are we consumed by thy anger, and by thy fury are we terrified.
Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.
8 Thou hast set our iniquities before thee, our concealed sins before the light of thy countenance.
Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for dit Åsyns Lys.
9 For all our days are passed away in thy wrath: we consume our years like a word that is spoken.
Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore År svinder hen som et Suk.
10 The days of our years in this life are seventy years; and if by uncommon vigor they be eighty, yet is their greatness trouble and mishap; for it soon hasteneth off, and we fly away.
Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve År, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt går det, vi flyver af Sted.
11 Who knoweth the strength of thy anger, and thy wrath which is like the fear of thee?
Hvem fatter din Vredes Vælde, din Harme i Frygt for dig!
12 Let us then know how to number our days, that we may obtain a heart endowed with wisdom.
At tælle vore Dage lære du os, så vi kan få Visdom i Hjertet!
13 Return, O Lord, how long yet? and bethink thee concerning thy servants.
Vend tilbage, HERRE! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere;
14 O satisfy us in the morning with thy kindness, that we may be glad and rejoice throughout all our days.
mæt os årle med din Miskundhed, så vi kan fryde og glæde os alle vore Dage.
15 Cause us to rejoice as many days as those wherein thou hast afflicted us, the years wherein we have seen unhappiness.
Glæd os det Dagetal, du ydmygede os, det Åremål, da vi led ondt!
16 Let thy act be visible on thy servants, and thy majesty over their children.
Lad dit Værk åbenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn!
17 And may the beauty of the Lord our God be upon us; and the work of our hands do thou firmly establish upon us: yea, the work of our hands—firmly establish thou it.
HERREN vor Guds Livsalighed være over os! Og frem vore Hænders Værk for os, ja frem vore Hænders Værk!
