< Psalms 19 >

1 “To the chief musician, a psalm of David.” The heavens relate the glory of God; and the expanse telleth of the works of his hands.
Til Sangmesteren; en Psalme af David.
2 Day unto day uttereth speech, and night unto night showeth knowledge.
Himlene fortælle Guds Ære, og den udstrakte Befæstning forkynder hans Hænders Gerning.
3 There is no speech, there are no words, their voice is not heard.
En Dag udgyder sin Tale til den anden, og en Nat kundgør den anden Vidskab.
4 [But] their melody extendeth through all the earth, and to the end of the world their words. For the sun hath he set a tabernacle among them;
Der er ingen Tale og ej Ord, med hvilke deres Røst ej er hørt.
5 And he goeth out as a bridegroom from his chamber, he is glad like a strong man to run his course;
Deres Maalesnor er udgangen over al Jorden og deres Ord til Jorderiges Ende, han satte et Telt for Solen paa dem.
6 From the end of the heavens is his going forth, and his circuit is unto their ends: and there is nothing hidden from his heat.
Og den gaar ud som en Brudgom af sit Brudekammer; den glæder sig som en Helt ved at løbe sin Bane.
7 The law of the Lord is perfect, quieting the soul: the testimony of the Lord is sure, making wise the simple.
Dens Udgang er fra Himmelens ene Ende, og dens Omgang indtil dens anden Ende, og intet er dækket for dens Hede.
8 The precepts of the Lord are upright, rejoicing the heart; the commandment of the Lord is clear, enlightening the eyes.
Herrens Lov er fuldkommen, den vederkvæger Sjælen; Herrens Vidnesbyrd er trofast, det gør den vankundige viis.
9 The fear of the Lord is pure, enduring for ever: the ordinances of the Lord are the truth, they are just altogether.
Herrens Befalinger ere rette, de glæde Hjertet; Herrens Bud er rent, det oplyser Øjnene.
10 They are those which are to be desired more than gold, and much fine gold; and they are sweeter than honey and the dropping of honeycomb.
Herrens Frygt er ren, den bestaar evindelig; Herrens Domme ere Sandhed, de ere alle sammen retfærdige.
11 Moreover thy servant is admonished by them: in keeping them there is great reward.
De ere kosteligere end Guld, ja, end meget fint Guld, og sødere end Honning og Honningkage.
12 Who can guard against errors? from secret [faults] do thou cleanse me.
Ogsaa din Tjener bliver paamindet ved dem; naar man holder dem, da er der stor Løn.
13 Also from presumptuous [sins] withhold thy servant; let them not have dominion over me: then shall I be blameless, and I shall be clear from any great transgression.
Hvo mærker Vildfarelserne? rens du mig fra lønlig Brøst!
14 May the words of my mouth, and the meditation of my heart, be acceptable before thee, O Lord, my Rock, and my Redeemer.
Hold og din Tjener borte fra de hovmodige, at de ikke skulle herske over mig, da bliver jeg urokkelig og uden Skyld for store Overtrædelser. Lad min Munds Ord og mit Hjertes Betænkning være til Behag for dit Ansigt, Herre, min Klippe og min Genløser!

< Psalms 19 >