Proverbs 29
1 A man that, having received many admonitions, still hardeneth his neck, will suddenly be broken, and this without remedy.
Den Mand, som forhærder sin Nakke, vil tidt blive straffet; hastelig skal han sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.
2 When the righteous are in authority, the people will rejoice; but when the wicked beareth rule, the people groan.
Naar der bliver mange retfærdige, skal Folket glædes; men naar en ugudelig hersker, skal Folket sukke.
3 The man that loveth wisdom causeth his father to rejoice; but he that keepeth company with harlots wasteth [his] wealth.
En Mand, som elsker Visdom, glæder sin Fader; men hvo, som omgaas med Skøger, vil øde sit Gods.
4 A king will through the exercise of justice establish [the welfare of] a land; but one that loveth gifts overthroweth it.
En Konge befæster Landet ved Ret; men en Mand, som tager Gaver, nedbryder det.
5 A man that flattereth his neighbor spreadeth a net for his steps.
En Mand, som smigrer for sin Næste, udbreder et Garn for hans Fødder.
6 In the transgression of a man there is an evil snare: but the righteous ever singeth and rejoiceth.
Den onde Mands Overtrædelse er ham en Snare; men den retfærdige kan fryde og glæde sig.
7 The righteous considereth the cause of the indigent: but the wicked will not understand the knowledge [of justice].
En retfærdig kender de ringes Sag; den ugudelige forstaar sig ikke paa Kundskab.
8 Scornful men will kindle [confusion] in a town; but the wise turn away wrath.
Mænd, som ere Spottere, ophidse en Stad; men de vise stille Vreden.
9 If a wise man contend with a foolish man, whether he be angry or whether he laugh, [he will have] no rest.
Naar en viis Mand gaar i Rette med en taabelig Mand, bliver denne vred og ler, og der bliver ingen Ro.
10 Men of blood hate the guiltless one; but the upright seek [to preserve] his life.
Blodgerrige Mænd hade den retsindige; men de oprigtige drage Omhu for hans Liv.
11 A fool uttereth all his mind; but the wise holdeth it back.
En Daare udlader al sin Hidsighed, men en viis skal omsider stille den.
12 If a ruler listen to the word of falsehood, all his servants become wicked.
Naar en Hersker agter paa Løgnens Ord, blive alle hans Tjenere ugudelige.
13 The poor and the man of exactions meet together: the Lord enlighteneth the eyes of both of them.
En fattig og en Undertrykker mødes; Herren giver begges Øjne Lys.
14 When a king judgeth in truth the indigent, his throne shall stand firmly for ever.
En Konge, som dømmer de ringe efter Sandhed, hans Trone skal stadfæstes evindelig.
15 The rod and reproof impart wisdom; but a lad abandoned to himself bringeth shame on his mother.
Ris og Revselse give Visdom; men en Dreng, som overlades til sig selv, beskæmmer sin Moder.
16 With the increase of the wicked transgression increaseth; but the righteous shall yet look on their downfall.
Naar der bliver mange ugudelige, bliver der megen Overtrædelse; men de retfærdige skulle se paa deres Fald.
17 Correct thy son, and he will procure thee rest: yea, he will give delight unto thy soul.
Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Ro og bringe din Sjæl Glæder.
18 Without a prophetic vision a people become unruly; but when it observeth the law, then will it be happy.
Naar der ikke er profetiske Syner, bliver et Folk tøjlesløst; men den, som bevarer Loven, han er lyksalig.
19 Not with words [alone] can a servant be corrected; for though he understand, there will be no response.
Med Ord tugtes ikke en Træl; thi han mærker det nok og svarer ikke.
20 Seest then a man that is hasty in his words? there is more hope for a fool than for him.
Ser du, at en Mand er hastig i sine Ord, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.
21 If one rear his servant delicately from his youth, then will he at length become as [his] son.
Forkæler en sin Træl fra hans Ungdom af, da vil han til sidst være en Søn.
22 A man of anger stirreth up strife; and a man of fury aboundeth in transgression.
En vredagtig Mand opvækker Trætte, og en hidsig Mand begaar megen Overtrædelse.
23 The pride of a man will humble him; but the humble in spirit will attain to honor.
Menneskets Hovmod nedtrykker ham; men den ydmyge vinder Ære.
24 Whoso divideth with a thief hateth his own soul: he heareth the adjuration and dareth not to tell.
Hvo som deler med en Tyv, hader sin Sjæl; han hører Besværgelsen og giver det ikke til Kende.
25 The dread of man bringeth a snare; but whoso putteth his trust in the Lord will be upheld in safety.
At forfærdes for et Menneske fører i Snare; men den, som forlader sig paa Herren, bliver beskærmet.
26 Many seek the favor of a ruler; but from the Lord cometh justice for man.
Mange søge en Herskers Ansigt; men fra Herren er en Mands Ret.
27 An abomination of the righteous is an unjust man: and an abomination of the wicked is one who is upright in [his] way.
En uretfærdig Mand er de retfærdige en Vederstyggelighed; og den, hvis Vej er ligefrem, er den ugudelige en Vederstyggelighed.
