< Job 16 >
1 Then Job, answering, said:
Så tog Job til Orde og svarede:
2 I have often heard such things; you are all aggravating comforters.
"Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!
3 Will there be no end to windy words? Or is it at all a burden to you, if you speak?
Får Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?
4 I, too, can speak like you; and I also wish that your soul favored my soul. I would also comfort you with speeches and would wag my head over you.
Også jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste på Hovedet ad jer,
5 I would strengthen you with my mouth, and would move my lips, as if being lenient to you.
styrke jer med min Mund, ej spare på ynksomme Ord!
6 But what can I do? When I am speaking, my grief will not be quiet; and if I am quiet, it will not withdraw from me.
Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring får jeg?
7 But now my grief has crushed me, and all my limbs have been reduced to nothing.
Dog nu har han udtømt min Kraft, du bar ødelagt hele min Kreds;
8 My wrinkles bear witness against me, and a liar rises up against my face, contradicting me.
at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.
9 He has gathered together his fury towards me, and, threatening me, he has roared against me with his teeth; my enemy has beheld me with terrible eyes.
Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,
10 They have opened their mouths against me, and, reproaching me, they have struck me on the cheek; they are nourished by my sufferings.
de opspiler Gabet imod mig, slår mig med Hån på Kind og flokkes til Hobe omkring mig;
11 God has confined me with the immoral, and he has delivered me into the hands of the impious.
Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.
12 I, who once was wealthy, am now crushed. He has grabbed me by my neck; he has broken me and has placed me before him as a sign.
Jeg leved i Fred, så knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,
13 He has surrounded me with his lances. He has severely wounded my lower back, he has not been lenient, and he has poured out my organs upon the earth.
hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skånsel, udgyder min Galde på Jorden;
14 He has cut me with wound after wound. He has rushed upon me like a giant.
Revne på Revne slår han mig, stormer som Kriger imod mig.
15 I have sewn sackcloth over my skin, and I have covered my body with ashes.
Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvel;
16 My face is swollen from weeping, and my eyelids have dimmed my vision.
mit Ansigt er rødt af Gråd, mine Øjenlåg hyllet i Mørke,
17 These things I have endured without iniquity in my hand, while I held pure prayers before God.
skønt der ikke er Vold i min Hånd, og skønt min Bøn er ren!
18 O earth, do not conceal my blood, nor let my outcry find a hiding place in you.
Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!
19 For behold, my witness is in heaven, and my confidante is on high.
Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;
20 My friends are full of words; my eye rains tears upon God.
gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Tårer til Gud,
21 And I wish that a man might be so judged before God, just as the son of man is judged with his assistant!
at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!
22 For behold, a few years pass by, and I am walking a path by which I will not return.
Thi talte er de kommende År, jeg skal ud på en Færd, jeg ej vender hjem fra.