Psalms 59
1 For the choirmaster. To the tune of “Do Not Destroy.” A Miktam of David, when Saul sent men to watch David’s house in order to kill him. Deliver me from my enemies, O my God; protect me from those who rise against me.
Til Sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En Miktam, da Saul udsendte Folk, som skulle vogte Huset for at dræbe ham.
2 Deliver me from workers of iniquity, and save me from men of bloodshed.
Fri mig fra mine Fjender, min Gud, bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;
3 See how they lie in wait for me. Fierce men conspire against me for no transgression or sin of my own, O LORD.
fri mig fra Udaadsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd!
4 For no fault of my own, they move swiftly to attack me. Arise to help me, and take notice.
Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.
5 O LORD God of Hosts, the God of Israel, rouse Yourself to punish all the nations; show no mercy to the wicked traitors.
Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vaagn op og kom mig i Møde, se til!
6 They return in the evening, snarling like dogs and prowling around the city.
Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vaagn op og hjemsøg alle Folkene, skaan ej een af de troløse Niddinger! (Sela)
7 See what they spew from their mouths— sharp words from their lips: “For who can hear us?”
Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen!
8 But You, O LORD, laugh at them; You scoff at all the nations.
Se, deres Mund løber over, paa deres Læber er Sværd, thi: »Hvem skulde høre det?«
9 I will keep watch for You, O my strength, because You, O God, are my fortress.
Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,
10 My God of loving devotion will come to meet me; God will let me stare down my foes.
dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;
11 Do not kill them, or my people will forget. Scatter them by Your power, and bring them down, O Lord, our shield.
med Naade kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!
12 By the sins of their mouths and the words of their lips, let them be trapped in their pride, in the curses and lies they utter.
Slaa dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,
13 Consume them in wrath; consume them till they are no more, so it may be known to the ends of the earth that God rules over Jacob.
giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;
14 They return in the evening, snarling like dogs and prowling around the city.
udryd dem i Vrede, gør Ende paa dem, saa man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! (Sela)
15 They scavenge for food, and growl if they are not satisfied.
Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen,
16 But I will sing of Your strength and proclaim Your loving devotion in the morning. For You are my fortress, my refuge in times of trouble.
vanker rundt efter Føde og knurrer, naar de ikke mættes.
17 To You, O my strength, I sing praises, for You, O God, are my fortress, my God of loving devotion.
Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Naade; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt paa Nødens Dag. Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min naadige Gud.
