Zaburi 102
1 Lamo mar ngʼat mawinjo marach kendo machiwo ywakne e nyim Jehova Nyasaye. Winj lamona, yaye Jehova Nyasaye; yie irwak lamona ma akwayigo kony.
Bøn af en elendig, naar hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.
2 Kik ipandna wangʼi sa ma chunya lit. Chikna iti; ka aluongi to dwoka mapiyo.
HERRE, lyt til min Bøn, lad mit Raab komme til dig,
3 Nimar ndalona rumo piyo ka iro; chokena rewni ka kit kendo maliet.
skjul dog ikke dit Aasyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; naar jeg kalder, saa skynd dig og svar mig!
4 Chunya orewore kendo oner ka lum; wiya wil kata mana gi chamo chiemba.
Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;
5 Chur ma achurgo matek omiyo adhero alokora choke lilo.
mit Hjerte er svedet og visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.
6 Achalo gi tula mar bungu, achalo gi tula modak e gunda.
Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;
7 Asiko aneno anena, achalo gi winyo man kende ewi osuri.
jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen paa øde Steder;
8 Odiechiengʼ duto wasika kinya ka gijara; joma dhawona konyore gi nyinga kaka gir kwongʼruok.
om Natten ligger jeg vaagen og jamrer saa ensom som Fugl paa Taget;
9 Nimar achamo buch kendo kaka chiemba kendo ariwo mathna gi pi wangʼa,
mine Fjender haaner mig hele Dagen; de, der spotter mig, sværger ved mig.
10 nikech mirimbi maduongʼ, nimar isekawa mi iwita gichien.
Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Taarer
11 Ndalona chalo gi tipo modhiambo; aner adwaro two ka lum.
over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;
12 In to ibet e kom lochni nyaka chiengʼ, yaye Jehova Nyasaye; humbi osiko e tienge duto.
mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.
13 Ibiro aa malo mi ikech Sayun, nimar sa osechopo monego ongʼwonee; sa mochanne osechopo.
Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;
14 Nimar kitene beyo gi lala ne jotichni, kata mana buru madum kuome miyo ji keche.
du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, naar Naadens Tid, naar Timen er inde;
15 Ogendini biro luoro nying Jehova Nyasaye, ruodhi duto mag piny biro luoro duongʼni.
thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.
16 Nimar Jehova Nyasaye biro gero Sayun kendo obiro thinyore e lela e duongʼne.
Og HERRENS Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;
17 Obiro dwoko lamo mar ngʼama ok nyal kendo ok obi chayo lamogi.
thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;
18 Wachni mondo ondik piny ne tiengʼ mabiro, mondo joma pok onywol opak Jehova Nyasaye:
han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.
19 “Jehova Nyasaye nongʼiyo piny gie kare maler man malo, nongʼiyo piny gie polo,
For Efterslægten skal det optegnes, et Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;
20 mondo owinj ywak joma otwe kendo ogony joma ongʼadnegi buch tho.”
thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord
21 Kuom mano nying Jehova Nyasaye ibiro hul e Sayun, ibiro pake e Jerusalem,
for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,
22 ka joma odak e pinjeruodhi ochokore mondo olam Jehova Nyasaye.
at HERRENS Navn kan forkyndes i Zion, hans Pris i Jerusalem,
23 Ka noyudo ngimana dhi maber to nomiyo tekona odok chien kendo nongʼado ngimana odoko machiek.
naar Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.
24 Omiyo ne awacho niya, “Kik ikaw ngimana, yaye Nyasacha, kapod an e chuny ngima; in to isiko ingima nyaka tienge duto.
Han lammed min Kraft paa Vejen, forkorted mit Liv.
25 Kar chakruok ne iketo mise mag piny, kendo polo bende gin tij lweti.
Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine Aar er fra Slægt til Slægt.
26 Gin to ginilal nono in to isiko manyaka chiengʼ; giduto giniti mana kaka law ti. Ibiro lokogi kaka iloko law kendo ibiro witgi.
Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;
27 In to isiko ichalri mana kaka in, kendo hiki ok norum.
de falder, men du bestaar, alle slides de op som en Klædning;
28 Nyithind jotichni biro dak buti machiegni; nyikwagi nodhi maber e nyimi.”
som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine Aar faar aldrig Ende! Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestaa for dit Aasyn.
