Daniel 5
1 Ruoth Belshazar noloso nyasi maduongʼ ne jodonge alufu achiel kendo nomadho kodgi divai.
Kong Belsazar gjorde et stort Gæstebud for sine tusinde Fyrster og drak Vin i Nærværelse af de tusinde.
2 Kane Belshazar madho divai, nogolo chik mondo okel e nyime tewni mag dhahabu kod mag fedha ma Nebukadneza kwargi nogolo e hekalu mane nitie Jerusalem, mondo ruoth kaachiel gi jodonge gi monde kod jotichne ma nyiri mane oloko monde omethgo.
Der Belsazar havde smagt Vinen, befalede han, at de skulde bringe de Kar af Guld og Sølv, som hans Fader, Nebukadnezar, havde taget ud af Templet, som var i Jerusalem, for at Kongen og hans Fyrster, hans Hustruer og hans Medhustruer kunde drikke af dem.
3 Omiyo negikelo tewni mag dhahabu mane ogol e hekalu mar Nyasaye mane ni Jerusalem, kendo ruoth kaachiel gi jodonge gi monde kod jotichne ma nyiri mane oloko monde nometho gi tewnigo.
Da bragte man Guldkarrene, som de havde taget ud af Helligdommen i Guds Hus, som var i Jerusalem; og de drak af dem, Kongen og hans Fyrster, hans Hustruer og hans Medhustruer.
4 E seche mane gimadho divai, negipako nyiseche mag dhahabu gi fedha gi mula gi nyinyo gi bao kod kidi.
De drak Vin og priste de Guder, som vare af Guld og Sølv, Kobber, Jern, Træ og Sten.
5 Lwet dhano nothinyore mondiko e kor ot apoya nono, but kama ichunge taya ei od ruoth. Ruoth noneno lwedono kandiko.
I samme Stund kom Fingre frem af en Menneskehaand og skreve lige over for Lysestagen paa Kalken af Væggen i det kongelige Palads, og Kongen saa Haanden, som skrev.
6 Lela wangʼ ruoth nojowore, kendo nobwok matek, mi chongene notuomore, kendo fuond embene nonyosore.
Da skiftede Kongen Farve, og hans Tanker forvirrede ham, og hans Lænders Ledemod bleve slappe, og hans Knæ sloge imod hinanden.
7 Ruoth nogolo chik mondo okelne jokor wach, joma riek ma jo-Kaldea kod jo-nyakalondo kendo nowachone jomariek ma Babulon niya, “Ngʼato angʼata mosomo ndikoni kendo onyisa tiende, to ibiro rwakne law maralik kendo ibiro ketne thiwni mar dhahabu e ngʼute, bende ibiro kete jalupna mar adek kuom duongʼ e pinyruoth.”
Kongen raabte med Vælde, at man skulde lade Besværgerne, Kaldæerne og Sandsigerne komme ind; Kongen tiltalte dem og sagde til de vise af Babel: Hver den, der læser denne Skrift og kundgør mig dens Udtydning, skal klædes i Purpur og bære en Guldkæde om sin Hals og være den tredjemægtige i Riget.
8 Eka jomariek duto mag ruoth nodonjo e ot, to ne ok ginyal somo ndikono kata nyiso ruoth tiende.
Da kom alle Kongens vise ind; men de kunde hverken læse Skriften eller kundgøre Kongen Udtydningen.
9 Kuom mano Ruoth Belshazar nomedo bedo maluor, kendo lela wangʼe nomedo jowore, kendo jodonge nodhier nono.
Da blev Kong Belsazar meget forfærdet, og han skiftede Farve, og hans Fyrster bleve forvirrede.
10 Ka jaod ruoth nowinjo dwond ruoth gi jodonge, nobiro ei ot kama ne nyasi timore. Nowacho niya, “Yaye ruoth, dag amingʼa! Chunyi kik chandre! Lela wangʼi owe jowore!
Ved Kongens og hans Fyrsters Tale kom Dronningen ind i Gæstebudssalen; Dronningen svarede og sagde: Kongen leve evindelig! lad ikke dine Tanker forvirre dig, og skift ikke Farve!
11 Nitie ngʼat moro e pinyruodhi ka ma chuny mar nyiseche maler ni kuome. E kinde mag loch wuonu, noyud ni en gi paro matut, gi ngʼeyo kod rieko machalo gi mago mag nyiseche. Ruoth Nebukadneza ma wuonu, nokete jatelo maduongʼ mar ajuoke, jokor wach, joma riek mag jo-Kaldea kod jo-nyakalondo.”
Der er en Mand i dit Rige, i hvem de hellige Guders Aand er, og i din Faders Dage blev Oplysning og Klogskab og Visdom lig Guders Visdom funden i ham, og din Fader, Kong Nebukadnezar, satte ham over Spaamændene, Besværgerne, Kaldæerne, Sandsigerne — din Fader, o Konge!
12 Ngʼat ma nyinge Daniel ni, ma ruoth ne luongo ni Belteshazar, noyud ni nigi rieko, ngʼeyo kod winjo, kaachiel gi nyalo mar loko lekgi, nyiso tiend weche ma tiendgi tek kendo konyo e weche matek machando ji. Luong Daniel, kendo obiro huloni tiend ndikono.
fordi der var en ypperlig Aand og Forstand og Klogskab til at udtyde Drømme og kundgøre mørke Taler og løse Knuder funden i ham, i Daniel, hvem Kongen kaldte Beltsazar; lad da nu Daniel kalde, saa skal han kundgøre Udtydningen.
13 Omiyo nokel Daniel e nyim ruoth, kendo ruoth nopenje niya, In e Daniel ma achiel kuom joma otwe mane wuora ma ruoth okelo koa e piny Juda?
Da blev Daniel ført ind for Kongen; Kongen svarede og sagde til Daniel: Er du Daniel, en af de bortførte fra Juda, hvilke Kongen, min Fader, førte fra Juda?
14 Asewinjo ni chuny mar nyiseche maler ni kuomi, kendo ni in gi rieko matut, ngʼeyo kod rieko mokalo apima.
Jeg har hørt om dig, at Gudernes Aand er i dig, og at Oplysning og Klogskab og ypperlig Visdom er funden i dig.
15 Ne osekel joma riek gi jokor wach e nyima mondo gisom ndikoni kendo ginyisa tiende, to ne ok ginyal nyisa tiende.
Og nu ere de vise, Besværgerne, førte ind for mig, at de skulle læse denne Skrift og kundgøre mig dens Udtydning, men de kunne ikke kundgøre mig denne Sags Udtydning.
16 To asewinjo ni in inyalo loko tiend weche mopondo ka ikonyo e weche matek machando ji. Kinyalo somo ndikoni mi inyisa tiende to ibiro rwakni law maralik kendo ibiro ketni thiwni mar dhahabu e ngʼuti, kendo ibiro keti jalupna mar adek kuom duongʼ e pinyruoth.
Men jeg har hørt om dig, at du kan give Udtydninger og løse Knuder; nu, dersom du kan læse denne Skrift og kundgøre mig dens Udtydning, da skal du blive klædt i Purpur og bære en Guldkæde om din Hals og være den tredjemægtige i Riget.
17 Eka Daniel nodwoko ruoth niya, “Inyalo bedo abeda gi michnigo mondo ikonyrigo iwuon, kendo poknigo bende inyalo anyala miyo ngʼat machielo. Kata kamano, abiro somo ne ruoth ndikoni kendo abiro nyise tiende.
Da svarede Daniel og sagde til Kongen: Behold du dine Foræringer, og giv en anden dine Gaver, jeg skal alligevel læse Skriften for Kongen og kundgøre ham Udtydningen.
18 “Ruoth, ma en Nyasaye Man Malo Moloyo noketo Nebukadneza wuonu e loch kendo nomiye teko, duongʼ kod huma.
Du Konge! den højeste Gud gav din Fader, Nebukadnezar, Rige og Magt og Ære og Herlighed.
19 Nikech loch kod teko mamalo mane omiye, ogendini duto, gi pinje duto, gi ji mawacho dhok mopogore opogore ne tetni e nyime kendo noluore. Joma ruoth ne dwaro ni onegi, ne onego; to joma ne odwaro ngʼwonone, nongʼwononegi; joma ne odwaro medo teko e loch, nomedo teko; kendo joma nodwaro lonyo e telo, nolonyo alonya.
Og for dens Magts Skyld, som han havde givet ham, skælvede og frygtede alle Folk, Stammer og Tungemaal for ham; han ihjelslog, hvem han vilde, og lod leve, hvem han vilde, og ophøjede, hvem han vilde, og fornedrede, hvem han vilde.
20 To ka nodoko jasunga ma wiye tek, kendo mopongʼ gi achaya, nogole oko e loch kendo omaye duongʼne.
Og der hans Hjerte ophøjede sig, og hans Aand forhærdede sig til Hovmodighed, blev han nedstødt fra sin kongelige Trone, og man tog Æren fra ham.
21 Noriembe e dier ji kendo nomiye paro mar kit le bende nodak gi kenje mag thim kendo nochamo lum kaka dhok tho nomiye ngʼich, nyaka noyie ni Nyasaye Mamalo Mogik nigi teko ewi pinjeruodhi mag dhano kendo oketo ngʼato angʼata mohero e wigi.
Og han blev udstødt fra Menneskens Børn, og hans Hjerte blev ligesom Dyrenes, og hans Bolig var hos Vildæslerne, man lod ham æde Urter som Øksne, og hans Legeme vædedes af Himmelens Dug, indtil han kendte, at den højeste Gud har Magt over Menneskens Rige og sætter over det, hvem han vil.
22 “To in wuode, yaye Belshazar, pok ibolori, kata obedo ni ne ingʼeyo wechegi duto.
Og du, Belsazar, hans Søn, har ikke ydmyget dit Hjerte, da du dog vidste alt dette.
23 Kar bolori to isetingʼori malo mondo iked gi Ruodh polo. Isegolo chik mi okelni tewni kigolo e hekalu Mare, kendo in, kaachiel gi jodongi gi mondi kod jotichni ma nyiri miloko mondi, usemadho kodgi divai. Ne upako nyiseche mag fedha, gi dhahabu, gi mula, gi nyinyo, gi yien mopa kod kidi, ma ok nyal neno kata winjo kata ngʼeyo tiend gimoro. To Nyasaye motingʼo ngimani e lwete kaachiel gi yoregi duto, to ne idagi miyo luor.
Men du har ophøjet dig over Himmelens Herre, og man frembar hans Hus's Kar for dig, og du og dine Fyrster, dine Hustruer og dine Medhustruer drak Vin af dem, og du priste de Guder, som ere af Sølv og Guld, Kobber, Jern, Træ og Sten, som ikke se og ikke høre og ikke forstaa; men den Gud, i hvis Haand din Aande er, og i hvis Magt al din Vej er, har du ikke æret.
24 Mano emomiyo Nyasaye nooro lwedo mondo ondik wechego.
Da blev denne Haand udsendt fra ham og denne Skrift optegnet.
25 “Ma e gima nondiki: mene, mene, tekel, parsin.
Og dette er Skriften, som er optegnet: Mene, Mene, Tekel, Ufarsin.
26 “Ma e tiend wechegi, moro ka moro: “Mene: Nyasaye osekwano ndaloni mag loch kendo osekele e gikone.
Dette er Udtydningen af Talen: „Mene‟, Gud har talt dit Riges Dage og gjort Ende paa det.
27 “Tekel: Osepimi e ratil moyudi ni irem.
„Tekel‟, du er vejet paa Vægtskaale og funden for let.
28 “Parsin: Pinyruodhi osepogi kendo osemiye jo-Medes gi jo-Pasia.”
„Feres‟, adsplittet er dit Rige og givet Mederne og Perserne.
29 Bangʼ ka Daniel noseloko lekno, Belshazar nogolo chik mondo orwak ne Daniel law maralik, oket ne thiwni mar dhahabu e ngʼute, kendo nokete jalup ruoth mar adek e pinyruoth duto.
Da gav Belsazar Befaling, og de klædte Daniel i Purpur, med en Halskæde om hans Hals, og de udraabte om ham, at han skulde være den tredjemægtige i Riget.
30 Gotienono Belshazar ruodh jo-Babulon nonegi,
I samme Nat blev Belsazar, Kaldæernes Konge, ihjelslagen.
31 kendo Darius ja-Media nokawo loch mar piny ka en ja-higni piero auchiel gariyo.
Og Mederen Darius modtog Riget, da han omtrent var to og tresindstyve Aar gammel.
