Aabenbaringen 21
1 Og jeg så en ny Himmel og en ny Jord; thi den forrige Himmel og den forrige Jord var veget bort, og Havet var ikke mere.
anantaraM navInam AkAzamaNDalaM navInA pRthivI ca mayA dRSTe yataH prathamam AkAzamaNDalaM prathamA pRthivI ca lopaM gate samudro 'pi tataH paraM na vidyate|
2 Og jeg så den hellige Stad, det nye Jerusalem, stige ned fra Himmelen fra Gud, beredt som en Brud, der er smykket før sin Brudgom.
aparaM svargAd avarohantI pavitrA nagarI, arthato navInA yirUzAlamapurI mayA dRSTA, sA varAya vibhUSitA kanyeva susajjitAsIt|
3 Og jeg hørte en høj Røst fra Himmelen, som sagde: Se, Guds Telt er hos Menneskene, og han skal bo hos dem, og de skulle være hans Folk, og Gud selv skal være hos dem og være deres Gud.
anantaraM svargAd eSa mahAravo mayA zrutaH pazyAyaM mAnavaiH sArddham IzvarasyAvAsaH, sa taiH sArddhaM vatsyati te ca tasya prajA bhaviSyanti, Izvarazca svayaM teSAm Izvaro bhUtvA taiH sArddhaM sthAsyati|
4 Og han skal aftørre hver Tåre af deres Øjne, og Døden skal ikke være mere, ej heller Sorg, ej heller Skrig, ej heller Pine skal være mere; thi det forrige er veget bort.
teSAM netrebhyazcAzrUNi sarvvANIzvareNa pramArkSyante mRtyurapi puna rna bhaviSyati zokavilApaklezA api puna rna bhaviSyanti, yataH prathamAni sarvvANi vyatItini|
5 Og han, som sad på Tronen, sagde: Se, jeg gør alle Ting nye. Og han siger til mig: Skriv; thi disse Ord ere troværdige og sande.
aparaM siMhAsanopaviSTo jano'vadat pazyAhaM sarvvANi nUtanIkaromi| punaravadat likha yata imAni vAkyAni satyAni vizvAsyAni ca santi|
6 Og han sagde til mig: De ere skete. Jeg er Alfa og Omega, Begyndelsen og Enden. Jeg vil give den tørstige af Livets Vands Kilde uforskyldt.
pana rmAm avadat samAptaM, ahaM kaH kSazca, aham Adirantazca yaH pipAsati tasmA ahaM jIvanadAyiprasravaNasya toyaM vinAmUlyaM dAsyAmi|
7 Den, som sejrer, skal arve dette, og jeg vil være hans God, og han skal være min Søn.
yo jayati sa sarvveSAm adhikArI bhaviSyati, ahaJca tasyezvaro bhaviSyAmi sa ca mama putro bhaviSyati|
9 Og en af de syv Engle, som havde de syv Skåle, der vare fulde af de syv sidste Plager, kom og talte med mig og sagde: Kom, jeg vil vise dig Bruden, Lammets Hustru.
anantaraM zeSasaptadaNDaiH paripUrNAH sapta kaMsA yeSAM saptadUtAnAM kareSvAsan teSAmeka Agatya mAM sambhASyAvadat, AgacchAhaM tAM kanyAm arthato meSazAvakasya bhAvibhAryyAM tvAM darzayAmi|
10 Og han førte mig i Ånden hen på et stort og højt Bjerg og viste mig den hellige Stad, Jerusalem, stigende ned fra Himmelen, fra Gud
tataH sa AtmAviSTaM mAm atyuccaM mahAparvvatameMka nItvezvarasya sannidhitaH svargAd avarohantIM yirUzAlamAkhyAM pavitrAM nagarIM darzitavAn|
11 med Guds Herlighed. Dens Glans var som den kostbareste Sten, som krystalklar Jaspissten.
sA IzvarIyapratApaviziSTA tasyAstejo mahArgharatnavad arthataH sUryyakAntamaNitejastulyaM|
12 Den havde en stor og høj Mur; den havde tolv Porte og over Portene tolv Engle og påskrevne Navne, hvilke ere Israels Børns tolv Stammers;
tasyAH prAcIraM bRhad uccaJca tatra dvAdaza gopurANi santi tadgopuropari dvAdaza svargadUtA vidyante tatra ca dvAdaza nAmAnyarthata isrAyelIyAnAM dvAdazavaMzAnAM nAmAni likhitAni|
13 mod Øst tre Porte og mod Nord tre Porte og mod Syd tre Porte og mod Vest tre Porte.
pUrvvadizi trINi gopurANi uttaradizi trINi gopurANi dakSiNadiSi trINi gopurANi pazcImadizi ca trINi gopurANi santi|
14 Og Stadens Mur havde tolv Grundsten, og på dem Lammets tolv Apostles tolv Navne.
nagaryyAH prAcIrasya dvAdaza mUlAni santi tatra meSAzAvAkasya dvAdazapreritAnAM dvAdaza nAmAni likhitAni|
15 Og han, som talte med mig, havde en Målestok, et Guldrør, for at han skulde måle Staden og dens Porte og dens Mur.
anaraM nagaryyAstadIyagopurANAM tatprAcIrasya ca mApanArthaM mayA sambhASamANasya dUtasya kare svarNamaya ekaH parimANadaNDa AsIt|
16 Og Staden ligger i Firkant, og dens Længde er lige så stor som Bredden. Og han målte Staden med Røret: tolv Tusinde Stadier; dens Længde, Bredde og Højde ere lige.
nagaryyA AkRtizcaturasrA tasyA dairghyaprasthe same| tataH paraM sa tega parimANadaNDena tAM nagarIM parimitavAn tasyAH parimANaM dvAdazasahasranalvAH| tasyA dairghyaM prastham uccatvaJca samAnAni|
17 Og han målte dens Mur, hundrede og fire og fyrretyve Alen, efter Menneskemål, hvilket er Englemål.
aparaM sa tasyAH prAcIraM parimitavAn tasya mAnavAsyArthato dUtasya parimANAnusAratastat catuzcatvAriMzadadhikAzatahastaparimitaM |
18 Og dens Murværk var Jaspis, og Staden var af rent Guld, lig det rene Glar.
tasya prAcIrasya nirmmitiH sUryyakAntamaNibhi rnagarI ca nirmmalakAcatulyena zuddhasuvarNena nirmmitA|
19 Stadmurens Grundsten vare prydede med alle Hånde Ædelsten: den første Grundsten var Jaspis, den anden Safir, den tredje Kalkedon, den fjerde Smaragd,
nagaryyAH prAcIrasya mUlAni ca sarvvavidhamahArghamaNibhi rbhUSitAni| teSAM prathamaM bhittimUlaM sUryyakAntasya, dvitIyaM nIlasya, tRtIyaM tAmramaNeH, caturthaM marakatasya,
20 den femte Sardonyks, den sjette Sarder, den syvende Krysolit, den ottende Beryl, den niende Topas, den tiende Krysopras, den ellevte Hyacint, den tolvte Ametyst.
paJcamaM vaidUryyasya, SaSThaM zoNaratnasya, saptamaM candrakAntasya, aSTamaM gomedasya, navamaM padmarAgasya, dazamaM lazUnIyasya, ekAdazaM Serojasya, dvAdazaM marTISmaNezcAsti|
21 Og de tolv Porte vare tolv Perler, hver af Portene var af een Perle, og Stadens Gade var rent Guld som gennemsigtigt Glar.
dvAdazagopurANi dvAdazamuktAbhi rnirmmitAni, ekaikaM gopuram ekaikayA muktayA kRtaM nagaryyA mahAmArgazcAcchakAcavat nirmmalasuvarNena nirmmitaM|
22 Og jeg så intet Tempel i den; thi dens Tempel er Herren, Gud, den almægtige, og Lammet.
tasyA antara ekamapi mandiraM mayA na dRSTaM sataH sarvvazaktimAn prabhuH paramezvaro meSazAvakazca svayaM tasya mandiraM|
23 Og Staden trænger ikke til Sol eller Måne til at skinne for den; thi Guds Herlighed oplyste den, og Lammet var dens Lys.
tasyai nagaryyai dIptidAnArthaM sUryyAcandramasoH prayojanaM nAsti yata Izvarasya pratApastAM dIpayati meSazAvakazca tasyA jyotirasti|
24 Og Folkeslagene skulle vandre i dens Lys, og Jordens Konger bringe deres Herlighed til den,
paritrANaprAptalokanivahAzca tasyA Aloke gamanAgamane kurvvanti pRthivyA rAjAnazca svakIyaM pratApaM gauravaJca tanmadhyam Anayanti|
25 og dens Porte skulle ikke lukkes om Dagen; thi Nat skal ikke være der,
tasyA dvArANi divA kadApi na rotsyante nizApi tatra na bhaviSyati|
26 og de skulle bringe Folkeslagenes Herlighed og Ære til den.
sarvvajAtInAM gauravapratApau tanmadhyam AneSyete|
27 Og intet urent skal komme ind i den, ej heller nogen, som øver Vederstyggelighed og Løgn; kun de, som ere skrevne i Lammets Livets Bog.
parantvapavitraM ghRNyakRd anRtakRd vA kimapi tanmadhyaM na pravekSyati meSazAvakasya jIvanapustake yeSAM nAmAni likhitAni kevalaM ta eva pravekSyanti|
