Aabenbaringen 14
1 Og jeg så, og se, Lammet stod på Zions Bjerg, og med det hundrede og fire og fyrretyve Tusinde, som havde dets Navn og dets Faders Navn skrevet på deres Pander.
Erah lih adi toonsok angdi, Jaion Kong ni Saapsah chap arah japtuptang; heh damdi 144,000 mina angta eno heh men nyia heh Wah men ah neng khang ni raang arah angta.
2 Og jeg hørte en Lyd fra Himmelen som en Lyd af mange Vande og som en Lyd af stærk Torden, og den Lyd, jeg hørte, var som at Harpespillere, der spillede på deres Harper.
Eno rangmong ni ju reng datjan ah likhiik, rangmok ah likhiik nyia changding rengtomte ih rengtom ah likhiik ih chaatwaan tang.
3 Og de sang en ny Sang for Tronen og for de fire levende Væsener og de Ældste; og ingen kunde lære den Sang, uden de hundrede og fire og fyrretyve Tusinde, som ere løskøbte fra Jorden.
Luuwang tongtheng ngathong adi 144,000 mina, ething jih ajaat baji, erah damdi mihak phokhoh ang rumta; neng loong ah ih neng luulu ih jat arah seehoon ena esiit se rumta. Eno mina mathan ah erah dung dowa neng luulu juuba hethaang koh ano rangdah nawa pang arah angta.
4 Dette er dem, som ikke have besmittet sig med Kvinder, thi de ere jomfruelige; dette er dem, som følge Lammet, hvor det går. Disse ere løskøbte fra Menneskene, en Førstegrøde før Gud og Lammet,
Minuh damdi roomjup roomtong laje thang ih neng teewah saachamcham eh tongrum arah miwah loong ah; neng loong ah Saapsah maako kaatkah heh lilih ih karumla. Mina mathan ah erah loong dung dowa hethaang koh ano rangdah nawa pang arah, eno neng loong ah Rangte nyia Saapsah suh jaakhothoon koh ah.
5 og i deres Mund er der ikke fundet Løgn; thi de ere ulastelige.
Neng loong ah ih tiit hu baat mabah uh thaakjat muh; neng tiimdi uh thetmuh.
6 Og jeg så en anden Engel flyve midt oppe under Himmelen, som havde et evigt Evangelium at forkynde for dem, der bo på Jorden, og for alle Folkeslag og Stammer og Tungemål og Folk, (aiōnios g166)
Erah lih adi rangsah echoongwah ni ehoh puh arah japtuptang. Eno arah hah dowa mina loong asuh, mirep miraang suh, jaaprep paatrep suh, deek akaan rookwet suh, jengrep kongrep jengla loong suh thaaraam thuk suh heh lak ni Ruurang mabah uh lathoon theng Ese tiitkhaap piita. (aiōnios g166)
7 og han sagde med høj Røst: Frygter Gud og giver ham Ære, thi hans Doms Time er kommen, og tilbeder ham, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og Vandenes Kilder.
Heh erong rongwah ih jengta,” Rangte ah choomjoh anno heh rakkak tiit ah phoongpha an! Mina loong ah dande suh heh saapoot ah thok ehala. Rang nyi hah, juusih nyia juumik donghoonte ah soomtu an!”
8 Og endnu en anden Engel fulgte, som sagde: Falden, falden er Babylon, den store, som har givet alle Folkeslagene at drikke af sin Utugts Harmes Vin.
Heh lih dowa rangsah ah jaakhoh dowa rangsah lilih ih ano jengta, “Heh edattek e hala! Babiloon Elong ah datti hala! Mina loong asuh heh kham ah jok thuk rumta—erah kham ah langla heh teenuh roomjup roomtong ramka tenthun!”
9 Og en tredje Engel fulgte dem og sagde med høj Røst: Dersom nogen tilbeder Dyret og dets Billede og tager Mærke på sin Pande eller på sin Hånd,
Jaakhoh dowa rangsah anyi lilih ih rakte ah erongwah ih riita, “O ih siithinyakhah nyia heh laaphaang adoleh neng khang ni nyia lak ni raang choi loong ah ih
10 så skal han drikke af Guds Harmes Vin, som er iskænket ublandet i hans Vredes Bæger; og han skal pines med Ild og Svovl for de hellige Engles og for Lammets Åsyn.
Rangte kham ah uh jok ih ah, erah kham ah tenkhat thuk kham, heh tenkhat ah erah kham adi khoowaan siit woikeeha! Erah jokte loong ah esa rangsah nyia Saapsah ngathong nah we nyia koonthook khonah siiwi chamnaang thuk rum ah.
11 Og deres Pines Røg opstiger i Evighedernes Evigheder; og de have ikke Hvile Dag og Nat, de, som tilbede Dyret og dets Billede, og enhver, som tager dets Navns Mærke. (aiōn g165)
Neng siiwi chamnaang thukte weekhot ah saarookwet ih khot ah. Siithinyakhah nyia heh laaphaang soomtuute loong nyia o khang ni heh men raang choi loong ah rangwu rangphe tathoon chamka ang ah. (aiōn g165)
12 Her gælder det de helliges Udholdenhed, de, som bevare Guds Bud og Troen på Jesus.
Rangte mina o ih Rangte jengdang kap ha loong ah ih Jisu suh tuumaang ano enaan ejih ang ah.
13 Og jeg hørte en Røst fra Himmelen, som sagde: Skriv: Salige ere de døde, som dø i Herren herefter. Ja, siger Ånden, de skulle hvile fra deres Møje, thi deres Gerninger følge med dem.
Eno rangmong nawa jeng arah miroot chaat tang, “Arah raang uh: Amah dowa ih Teesu mootkaat suh o tiila erah loong ah juuba tenroon!” “Elang eh ah!” Chiiala ah ih ngaakbaatta, “Neng loong ah mootchaan kaatchaan nawa naangtong e ah, tiimnge liidoh neng mootkaat thaang ah neng damdam ang ah.
14 Og jeg, så, og se en hvid Sky, og på Skyen sad der en lig en Menneskesøn med en Guldkrone på sit Hoved og en skarp Segl i sin Hånd.
Eno toonsok etang adoh, jiimu puukoopkoop ni mina likhiik tongta, eno heh khoh ni hun khopok ah pok eta erah damdi heh lak ni khothep theramram ah pi eta.
15 Og en anden Engel gik ud fra Templet og råbte med høj Røst til ham, som sad på Skyen: Udsend din Segl og høst; thi Timen til at høste er kommen, fordi Jordens Høst er moden.
Erah lih adi rangsah wahoh rangsoomnok nawa dokkhoom haano jiimu khoni tongta ah damdi erongwah ih riiwaanta, “An khothep ah ih cham menla ah khan uh, tiimnge liidoh arah hah ah ekhan esuh emen ela!”
16 Og han, som sad på Skyen, lod sin Segl gå over Jorden, og Jorden blev høstet.
Eno jiimu khoni tongte warah ih khothep ah hah ni choondok kaat taha, eno hah dowa menta loong ah khanta.
17 Og en anden Engel gik ud fra Templet i Himmelen; også han havde en skarp Segl.
Erah lih adi rangmong ni rangsoomnok nawa dokkhoomha rah rangsah wahoh we tuptang, heh jiinni uh khothep theramram angta.
18 Og fra Alteret gik en anden Engel ud, som havde Magt over Ilden; og han råbte med høj Røst til den, som havde den skarpe Segl, og sagde: Udsend din skarpe Segl og afskær Druerne af Jordens Vintræ; thi dets Druer ere modne.
Eno rangsah wahoh we sokboite angta ah romthong nawa dokkhoom ra taha. Khothep theramram ah pi ano rangsah asuh erongwah ih riibaatta, “An khothep ah ih phek dowa anggut tiik loong ah thiikhan kah uh, anggut tiik ah esum ela!”
19 Og Engelen lod sin Segl gå hen over Jorden og afskar Frugten på Jordens Vintræ og kastede den i Guds Harmes store Persekar.
Eno rangsah ah ih heh khothep ah hah ni choondok kaat taha, hebang dowa anggut loong ah thiikhan ano Rangte tenkhat anggut jittheng adi haatkaatta.
20 Og Persekarret blev trådt uden for Staden, og der kom Blod ud af Persekarret op til Hestenes Bidsler, så langt som eet Tusinde og seks Hundrede Stadier.
Samnuthung jiit ni anggut jittheng adi jitkaat kano sih ah bokjeng ra taha, eno meechaanyi loot eh jankata, echoong ko ah ngook bangnga angta.
