Aabenbaringen 17
1 Og en af de syv Engle, som havde de syv Skåle, kom og talte med mig og sagde: Kom! jeg vil vise dig Dommen over den store Skøge, som sidder over mange Vande,
Erah lidi rangsah sinet neng khoowaan pan ang rumta dung dowa esiit ah ra haano ngah suh baat tahang, “Wang ho, ngah ih an suh ruurangrang hansangte minuh ah mamet chamnaang ah erah noisok ha, erah elong samnuthung ah juung loong hantek re adi hoonha.
2 med hvem Jordens Konger have bolet, og de, som bo på Jorden, ere blevne drukne af hendes Utugts Vin.
Hatoh nawa luungwang loong ah erah minuh dam adi ban roomjup ruh erumla, nyia mongrep dowa miloong ah erah nuh jootthih mootkaat kham ah jok rum ano roong mok rumla.”
3 Og han førte mig i Ånden ud i en Ørken; og jeg så en Kvinde siddende på et skarlagenfarvet Dyr, som var fuldt af Bespottelsens Navne; det havde syv Hoveder og ti Hor1m.
Chiiala ah ngah sak ni ra taha eno, rangsah rah ih ngah phisaang hako ni siitkaat tahang. Erah ni ngah ih esaang ang arah siithinyakhah sakkhoh ni tong arah minuh japtuptang erah siithinyakhah sakputang ni Rangte kaanju men raang arah angta; erah siithinyakhah ah heh khoh sinet heh rong asih angta.
4 Og Kvinden var klædt i Purpur og Skarlagen og strålede af Guld og Ædelsten og Perler; hun havde et Guldbæger i sin Hånd, fuldt af Vederstyggeligheder og hendes Utugts Urenheder.
Minuh ah saangham nyia saangmeen nyuh akhat di choomta, eno heh choom ah hun achaak jeksah saankah, thaangchaan jong nyia jekteh loong eh meeta. Heh lak ni hun lookkep piita mong adi jootthih nyia enyaan hukkhaak loong ih meeta, heh jootthih reeraangta loong thaang dongchojih rah angta.
5 Og på hendes Pande var skrevet et Navn, en Hemmelighed: Babylon den store, Moderen til Jordens Skøger og Vederstyggeligheder.
Heh khang adi heh husah men ah amet raangta: “Elong Bebiloon, hansangte minuh loong nuroop, nyia mongrep ni michiirijih mote Nuh.”
6 Og jeg så Kvinden, drukken af de helliges Blod og af Jesu Vidners Blod; og jeg undrede mig i stor Forundring, da jeg så hende.
Erah dam ih erah minuh rah ih Rangte mina loong sih asaang ah mok jok arah nyia Jesu suh hanpiite mina loong tek haat rum arah sih asaang mok jok arah japtuptang. Erah tup angno, ngah rapne jaatjaat ih paatja tang.
7 Og Engelen sagde til mig: Hvorfor undrede du dig? Jeg vil sige dig Hemmeligheden med Kvinden og med Dyret, som bærer hende, og som har de syv Hoveder og de ti Horn.
Rangsah rah ih cheng tahang, “An tume paatja lu?” Ngah ih baat ha erah minuh nyia heh huite siithinyakhah husah tiit rah ah, siithinyakhah heh khoh sinet nyia heh rong asih tiit rah ah.
8 Dyret, som du så, har været og er ikke, og det skal stige op af Afgrunden og gå bort til Fortabelse; og de, som bo på Jorden, skulle undre sig, de, hvis Navne ikke ere skrevne i Livets Bog fra Verdens Grundlæggelse, når de se, at Dyret var og er ikke og skal komme. (Abyssos g12)
Ehak di erah siithinyakhah ah ething angta, ang abah uh saatang tatongta; hechi hemat muh haluung dowa edong nanah eno heh thettheng adoh wang eah. Mongrep maang dongsiit ngakhoh dowa hatoh mina loong ah, neng men ething leedap ni raang muh loong ah erah siithinyakhah ah sok rum ano rapne ih paatja rum ah. Erah ehak di ething angta, amadi bah heh tathok tongka; ang abah uh heh ewe dong eha. (Abyssos g12)
9 Her gælder det den Forstand, som har Visdom. De syv Hoveder ere syv Bjerge, på hvilke Kvinden sidder,
“Arah tiit ah mongthamse nyia thungse takmi nawa ih ba jat ah. Maradi minuh tongla hekhoh sinet ah langla kong sinet ah. luungwang sinet loong ah uh neng:
10 og de ere syv Konger. De fem ere faldne, den ene er der, den anden er endnu ikke kommen, og når han kommer, skal han blive en liden Tid.
neng dung dowa banga ah edat erumta, esiit ah ih amadi panha, eno esiit ah amadi maang dong ra, heh dong haano amasah raang epan jaatjaat et ah.
11 Og Dyret, som var og er ikke, er både selv en ottende og er en af de syv og farer bort til Fortabelse.
Eno ehak di siithinyakhah ething angta rah amadi tathok tongka, eno erah ah tak asat luungwang rah angta. Erah luungwang ah langla tak sinet dowa luungwang loongdung dowa wasiit ah angta, eno heh ah ethet haat theng ko ih wangla.
12 Og de ti Horn, som du så, ere ti Konger, som endnu ikke have fået Rige, men få Magt som Konger een Time sammen med Dyret.
“Rong asih an ih tup hu rah luungwang asih loong ah, neng ih amatuk ih maang pan rumka, enoothong siithinyakhah damdoh roong pansuh luungwang chaan aphaan ah koonta siit raang ih kota.
13 Disse have eet Sind, og deres Kraft og Magt give de til Dyret.
Erah luungwang asih loong adi neng kaankoong thoontang di esiit, erah thoidi nengchaan nengphaan nyia ngoong awang ah siithinyakhah asuh roop korum ah.
14 Disse skulle føre Krig med Lammet, og Lammet skal sejre over dem - fordi det er Herrers Herre og Kongers Konge - og de: som ere med det, de kaldede og udvalgte og trofaste.
Neng loong ah Saapsah damdoh rookmui rum ah, enoothong saapsah damdoh heh ih poonta, nyia danjeeta erah dam ih heh suh tuungmaangte heliphante loong ah roop rum ano jen rum ah, tumeah heh ah teesu loong tokkhodi Teesu, luungwang loong tokkhodi Luungwang.”
15 Og han sagde til mig: De Vande, som du så, der hvor Skøgen sidder, ere Folk og Skarer og Folkeslag og Tungemål.
Rangsah ih nep baat tahang, “Hansangte nuh tongla juung loong, an ih sok hu ah deek akaan loong, mina loong, jaat apaat loong, nyia jeng akong loong ah.
16 Og de ti Horn, som du så, og Dyret, disse ville hade Skøgen og gøre hende øde og nøgen og æde hendes Kød og opbrænde hende med Ild.
An ih tup hu rong asih nyia siithinyakhah rah ih hansangte nuh ah miksuk et ah; neng ih heh dowa jaatrep hukkhaak ah soonpi rum ano boongloong et thiinhaat rum ah; neng ih heh si ah phak et rum ah nyia we nah thet khaam thuk rum ah.
17 Thi Gud har indgivet dem i deres Hjerte at gøre efter hans Sind og at handle af eet Sind og at give Dyret deres Kongemagt, indtil Guds Ord blive fuldbyrdede.
Tumeah Rangte ih neng ten ni heh kaankoong ah eroom ih toom tom ah ih thunthuk rumha, eno siithinyakhah asuh chaan aphaan ah koh ano Rangte jengkhaap ah amiisak maang langlang raak ih panthuk ah.
18 Og Kvinden, som du så, er den store Stad, som har Herredømme over Jordens Konger.
“An ih tup hu minuh ah hatoh dowa luungwang loong pante elong samnuthung ah.”
