Salme 94
1 HERRE du hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;
Awurade, Onyankopɔn a wotɔ werɛ, Onyankopɔn a wotɔ werɛ, hyerɛn.
2 stå op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige!
Sɔre, Ao wo a woyɛ asase so ɔtemmufoɔ, tua ahantanfoɔ ka sɛdeɛ ɛfata wɔn.
3 Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble?
Ao Awurade, ɛnkɔsi da bɛn, amumuyɛfoɔ nnye wɔn ani nkɔsi da bɛn?
4 De fører tøjlesløs Tale, hver Udådsmand ter sig som Herre;
Wɔkasa ahantan so; ahohoahoa ahyɛ abɔnefoɔ nyinaa ma.
5 de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;
Ao Awurade, wɔdwerɛ wo nkurɔfoɔ; wɔhyɛ wʼagyapadeɛ so.
6 de myrder Enke og fremmed faderløse slår de ihjel;
Wɔkunkumm akunafoɔ ne amanfrafoɔ; na wɔdi nwisiaa awu.
7 de siger: "HERREN kan ikke se, Jakobs Gud kan intet mærke!"
Wɔka sɛ, “Awurade nhunu, Yakob Onyankopɔn ayi nʼani.”
8 Forstå dog, I Tåber blandt Folket! Når bliver I kloge, I Dårer?
Monhwɛ yie, mo agyimifoɔ a mowɔ nnipa no mu; nkwaseafoɔ, da bɛn na mobɛhunu nyansa?
9 Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?
Deɛ ɔbɔɔ aso no, ɔrente asɛm anaa? Deɛ ɔyɛɛ ani no, ɔrenhunu adeɛ anaa?
10 Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?
Deɛ ɔtenetene aman so no rentwe aso anaa? Deɛ ɔkyerɛkyerɛ onipa no nnim nyansa anaa?
11 HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.
Awurade nim onipa nsusuiɛ; ɔnim sɛ ɛnkɔsi hwee.
12 Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov
Ao Awurade, nhyira ne onipa a wotenetene ne so, onipa a wokyerɛ no wo mmara no;
13 for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;
Woma wɔn ɔhome firi amanehunu nna mu, kɔsi sɛ wɔbɛtu amena ama amumuyɛfoɔ.
14 thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.
Awurade rempo ne nkurɔfoɔ; na ɔrennya nʼagyapadeɛ hɔ da.
15 Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.
Atemmuo bɛgyina teneneeyɛ so bio, na wɔn a wɔn akoma mu teɛ nyinaa bɛdi so.
16 Hvo står mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udådsmænd?
Hwan na ɔbɛsɔre atia amumuyɛfoɔ ama me? Hwan na ɔbɛsɔre atia abɔnefoɔ ama me?
17 Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.
Sɛ Awurade ammoa me a, anka mekɔɔ owuo kommyɛ mu ntɛm so.
18 Når jeg tænkte: "Nu vakler min Fod", støtted din Nåde mig, HERRE;
Ɛberɛ a mekaa sɛ, “Menan rewatiri” no, Ao Awurade, wo dɔ no sɔɔ me mu.
19 da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.
Ɛberɛ a me dadwene dɔɔso no, wʼawerɛkyekye maa me kra abotɔyam.
20 står du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn?
Ɔhene a porɔeɛ ahyɛ no ma no ne wo wɔ ayɔnkofa anaa? Wʼani gye ahennie a ɛde amanehunu ba ho anaa?
21 Jager de end den ret, færdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,
Awudifoɔ bɔ mu tia ateneneefoɔ na wɔn a wɔdi bem no, wɔbu wɔn kumfɔ.
22 HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;
Nanso Awurade yɛ mʼaban; na me Onyankopɔn ayɛ ɔbotan a ne mu na menya ahintaeɛ.
23 han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.
Ɔbɛtua wɔn nnebɔne no so ka na wɔn amumuyɛ enti, wasɛe wɔn; Awurade yɛn Onyankopɔn bɛsɛe wɔn.
