< Salme 73 >
1 (En Salme af Asaf.) Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!
A Psalme committed to Asaph. Yet God is good to Israel: euen, to the pure in heart.
2 Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;
As for me, my feete were almost gone: my steps had well neere slipt.
3 thi over Dårerne græmmed jeg mig, jeg så, at det gik de gudløse vel;
For I feared at the foolish, when I sawe the prosperitie of the wicked.
4 thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;
For there are no bandes in their death, but they are lustie and strong.
5 de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.
They are not in trouble as other men, neither are they plagued with other men.
6 Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.
Therefore pride is as a chayne vnto them, and crueltie couereth them as a garment.
7 Deres Brøde udgår af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.
Their eyes stande out for fatnesse: they haue more then heart can wish.
8 I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,
They are licentious, and speake wickedly of their oppression: they talke presumptuously.
9 de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om på Jorden.
They set their mouth against heauen, and their tongue walketh through the earth.
10 Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.
Therefore his people turne hither: for waters of a full cup are wrung out to them.
11 De siger: "Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?"
And they say, Howe doeth God know it? or is there knowledge in the most High?
12 Se, det er de gudløses kår, altid i Tryghed, voksende Velstand!
Lo, these are the wicked, yet prosper they alway, and increase in riches.
13 Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,
Certainely I haue clensed mine heart in vaine, and washed mine hands in innocencie.
14 jeg plagedes Dagen igennem, blev revset på ny hver Morgen!
For dayly haue I bene punished, and chastened euery morning.
15 Men jeg tænkte: "Taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt."
If I say, I will iudge thus, beholde the generation of thy children: I haue trespassed.
16 Så grundede jeg på at forstå det, møjsommeligt var det i mine Øjne,
Then thought I to know this, but it was too painefull for me,
17 Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:
Vntill I went into the Sanctuarie of God: then vnderstoode I their ende.
18 Du sætter dem jo på glatte Steder, i Undergang styrter du dem.
Surely thou hast set them in slipperie places, and castest them downe into desolation.
19 Hvor brat de dog lægges øde, går under, det ender med Rædsel!
How suddenly are they destroyed, perished and horribly consumed,
20 De er som en Drøm, når man vågner, man vågner og regner sit Syn for intet.
As a dreame when one awaketh! O Lord, when thou raisest vs vp, thou shalt make their image despised.
21 Så længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,
Certainely mine heart was vexed, and I was pricked in my reines:
22 var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.
So foolish was I and ignorant: I was a beast before thee.
23 Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;
Yet I was alway with thee: thou hast holden me by my right hand.
24 du leder mig med dit Råd og tager mig siden bort i Herlighed.
Thou wilt guide me by thy counsell, and afterward receiue me to glory.
25 Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attrår jeg intet på Jorden!
Whom haue I in heauen but thee? and I haue desired none in the earth with thee.
26 Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.
My flesh fayleth and mine heart also: but God is the strength of mine heart, and my portion for euer.
27 Thi de, der fjerner sig fra dig, går under, - du udsletter hver, som er dig utro.
For loe, they that withdrawe themselues from thee, shall perish: thou destroyest all them that goe a whoring from thee.
28 Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.
As for me, it is good for me to draw neere to God: therefore I haue put my trust in the Lord God, that I may declare all thy workes.