Salme 56

1 (Til sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En miktam, da filisterne greb ham i Gat.) Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;

To him that excelleth. A Psalme of David on Michtam, concerning the dumme doue in a farre countrey, when the Philistims tooke him in Gath. Be mercifull vnto me, O God, for man would swallow me vp: he fighteth continually and vexeth me.

2 mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!

Mine enemies would dayly swallowe mee vp: for many fight against me, O thou most High.

3 Når jeg gribes af Frygt, vil jeg stole på dig,

When I was afrayd, I trusted in thee.

4 og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?

I will reioyce in God, because of his word, I trust in God, and will not feare what flesh can doe vnto me.

5 De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.

Mine owne wordes grieue me dayly: all their thoughtes are against me to doe me hurt.

6 De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet.

They gather together, and keepe them selues close: they marke my steps, because they waite for my soule.

7 Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!

They thinke they shall escape by iniquitie: O God, cast these people downe in thine anger.

8 Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog.

Thou hast counted my wandrings: put my teares into thy bottel: are they not in thy register?

9 Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.

When I cry, then mine enemies shall turne backe: this I know, for God is with me.

10 Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjælp skal jeg prise hans Ord.

I will reioyce in God because of his worde: in the Lord wil I reioyce because of his worde.

11 Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?

In God doe I trust: I will not be afrayd what man can doe vnto me.

12 Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig.

Thy vowes are vpon me, O God: I will render prayses vnto thee.

13 Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys.

For thou hast deliuered my soule from death, and also my feete from falling, that I may walke before God in the light of the liuing.