Salme 38
1 (En salme af David. Lehazkir.) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!
Zabbuli ya Dawudi, ey’okujjukiza. Ayi Mukama tonnenya ng’okyaliko obusungu, oba okunkangavvula ng’oliko ekiruyi.
2 Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.
Kubanga obusaale bwo bunfumise, n’omuggo gwo gunkubye nnyo.
3 Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
Obusungu bwo bundwazizza nzenna, n’amagumba gange gonna gansagala olw’ebyonoono byange.
4 thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.
Omusango gwe nzizizza guyitiridde, gunzitoowerera ng’omugugu omunene oguteetikkika.
5 Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;
Ebiwundu byange bitanye era biwunya, olw’okwonoona kwange okw’obusirusiru.
6 jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
Nkootakoota era mpweddemu ensa, ŋŋenda nsinda obudde okuziba.
7 Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,
Omugongo gunnuma nnyo, ne mu mubiri gwange temukyali bulamu.
8 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.
Sikyalimu maanyi era nzenna mmenyesemenyese; nsinda buli bbanga olw’obulumi mu mutima.
9 HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;
Mukama, bye neetaaga byonna obimanyi, n’okusinda kwange okuwulira.
10 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
Omutima gumpejjawejja, amaanyi gampweddemu; n’okulaba sikyalaba.
11 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;
Mikwano gyange ne be nayitanga nabo banneewala olw’amabwa gange; ne bannange tebakyansemberera.
12 de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.
Abaagala okunzita bantega emitego, n’abo abangigganya bateesa okummalawo. Buli bbanga baba bateesa kunkola kabi.
13 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,
Ndi ng’omuggavu w’amatu, atawulira; nga kiggala, atayogera.
14 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
Nfuuse ng’omuntu atalina ky’awulira, atasobola kwanukula.
15 Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
Ddala ddala nnindirira ggwe, Ayi Mukama, onnyanukule, Ayi Mukama Katonda wange.
16 når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"
Tobakkiriza kunneeyagalirako, oba okunneegulumirizaako ng’ekigere kyange kiseeredde.
17 Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
Kubanga nsemberedde okugwa, era nga nnumwa buli kiseera.
18 thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.
Ddala ddala njatula ebyonoono byange; nnumirizibwa ekibi kyange.
19 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
Abalabe bange bangi era ba maanyi; n’abo abankyayira obwereere bangi nnyo.
20 som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.
Abalabe bange bankyawa olw’okuba omulongoofu, era bwe nkola ebirungi banjogerako ebitasaana.
21 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,
Ayi Mukama, tonjabulira; tobeera wala nange, Ayi Katonda wange.
22 il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!
Ayi Mukama Omulokozi wange, yanguwa okumbeera.
