Salme 37

1 (Af David.) Græm dig ikke over Ugerningsmænd, misund ikke dem, der gør Uret!

Zabbuli ya Dawudi. Teweeraliikiriranga olw’abantu ababi, so tokwatirwanga buggya abo abakola ebitasaana.

2 Thi hastigt svides de af som Græsset, visner som det friske Grønne.

Kubanga bagenda kuwotoka ng’omuddo, bafiire ddala ng’essubi ekkalu.

3 Stol på HERREN og gør det gode, bo i Landet og læg Vind på Troskab,

Weesigenga Mukama okolenga bulungi, onoobeeranga n’emirembe mu nsi n’ofuna ebirungi.

4 da skal du have din Fryd i HERREN, og han skal give dig, hvad dit Hjerte attrår.

Sanyukiranga mu Mukama, anaakuwanga omutima gwo bye gwetaaga.

5 Vælt din Vej på HERREN, stol på ham, så griber han ind

By’okola byonna byesigamyenga ku Mukama; mwesigenga, anaakukoleranga ky’oyagala.

6 og fører din Retfærdighed frem som Lyset, din Ret som den klare Dag.

Anaayolekanga obutuukirivu bwo ng’omusana, n’obwenkanya bw’ebikolwa byo ne bwakaayakana ng’enjuba ey’omu ttuntu.

7 Vær stille for HERREN og bi på ham, græm dig ej over den, der har Held, over den, der farer med Rænker.

Siriikirira awali Mukama, ogumiikirize ng’olindirira ky’anaakola. Tofangayo ng’abalala bafunye ebirungi nga bayita mu kutetenkanya kwabwe okubi.

8 Tæm din Harme, lad Vreden fare, græm dig ikke, det volder kun Harm.

Tonyiiganga era weewale ekiruyi; teweeraliikiriranga kubanga bivaamu bibi byereere.

9 Thi Ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier på HERREN, skal arve Landet.

Kubanga ababi balisalibwako, naye abeesiga Mukama baligabana ensi.

10 En liden Stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans Sted, så er han der ikke.

Wanaayitawo akabanga katono ababi baggweerewo ddala; wadde mulibanoonya temulibalabako.

11 Men de sagtmodige skal arve Landet, de fryder sig ved megen Fred.

Naye abateefu baligabana ensi ne beeyagalira mu ddembe eritatendeka.

12 Den gudløse vil den retfærdige ilde og skærer Tænder imod ham;

Ababi basalira abatuukirivu enkwe, ne babalumira obujiji.

13 men Herren, han ler ad ham, thi han ser hans Time komme.

Naye Mukama asekerera ababi, kubanga amanyi ng’entuuko zaabwe ziri kumpi.

14 De gudløse drager Sværdet og spænder Buen for at fælde arm og fattig, for at nedslagte dem, der vandrer ret;

Ababi basowoddeyo ebitala byabwe ne baleega emitego gy’obusaale, batte abaavu n’abali mu kwetaaga era basaanyeewo abo abatambulira mu kkubo eggolokofu.

15 men Sværdet rammer dem selv i Hjertet, og Buerne brydes sønder og sammen.

Naye ebitala byabwe birifumita mitima gyabwe gyennyini, n’emitego gyabwe egy’obusaale girimenyebwa.

16 Det lidt, en retfærdig har, er bedre end mange gudløses Rigdom;

Ebitono omutuukirivu by’alina bisinga obugagga bw’ababi abangi;

17 thi de gudløses Arme skal brydes, men HERREN støtter de retfærdige;

kubanga amaanyi g’abakola ebibi galikoma, naye Mukama anaawaniriranga abatuukirivu.

18 HERREN kender de uskyldiges Dage, deres Arvelod bliver evindelig;

Ennaku z’abataliiko kya kunenyezebwa, zimanyibwa Mukama, era omugabo gwabwe gunaabanga gwa lubeerera.

19 de beskæmmes ikke i onde Tider, de mættes i Hungerens Dage.

Mu biseera eby’akabi ebyakatyabaga tebaayongoberenga, ne mu biro eby’enjala banakkusibwanga.

20 Thi de gudløse går til Grunde, som Engenes Pragt er HERRENs Fjender, de svinder, de svinder som Røg.

Naye ababi balizikirira; abalabe ba Mukama balifaanana ng’obulungi bwe ttale, era baliggwaawo, baliggwaawo ng’omukka.

21 Den gudløse låner og bliver i Gælden, den retfærdige ynkes og giver;

Ababi beewola, ne batasasula; naye abatuukirivu basaasira era bagaba bingi.

22 de, han velsigner, skal arve Landet, de, han forbander, udryddes.

Abo Mukama b’awa omukisa baligabana ensi, naye abo b’akolimira balizikirizibwa.

23 Af HERREN stadfæstes Mandens Skridt, når han har Behag i hans Vej;

Mukama bw’asanyukira ekkubo ly’omuntu, aluŋŋamya entambula ye.

24 om end han snubler, falder han ikke, thi HERREN støtter hans Hånd.

Ne bw’aneesittalanga, taagwenga wansi, kubanga omukono gwa Mukama gumuwanirira.

25 Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg en retfærdig forladt eller hans Afkom tigge sit Brød;

Nnali muto kati nkaddiye, naye sirabanga batuukirivu nga balekeddwa ttayo, wadde abaana baabwe nga basabiriza ekyokulya.

26 han ynkes altid og låner ud, og hans Afkom er til Velsignelse.

Bagaba bingi bulijjo, era baazika ku byabwe n’essanyu. Abaana baabwe banaaweebwanga omukisa.

27 Vig fra ondt og øv godt, så bliver du boende evindelig;

Muve mu bibi, mukolenga ebirungi, munaabanga balamu emirembe gyonna.

28 thi HERREN elsker Ret og svigter ej sine fromme. De onde udslettes for evigt, de gudløses Afkom udryddes;

Kubanga Mukama ayagala ab’amazima, n’abeesigwa be taabaabulirenga. Banaalabirirwanga emirembe gyonna; naye ezzadde ly’ababi lirizikirizibwa.

29 de retfærdige arver Landet og skal bo der til evig Tid.

Abatuukirivu baligabana ensi ne babeeranga omwo emirembe gyonna.

30 Den retfærdiges Mund taler Visdom; hans Tunge siger, hvad ret er;

Akamwa k’omutuukirivu koogera bya magezi, n’olulimi lwe lwogera bya mazima.

31 sin Guds Lov har han i Hjertet, ikke vakler hans Skridt.

Amateeka ga Katonda we gali mu mutima gwe, era ebigere bye tebiseerera.

32 Den gudløse lurer på den retfærdige og står ham efter Livet,

Omubi ateega omutuukirivu ng’anoonya okumutta,

33 men, HERREN giver ham ej i hans Hånd og lader ham ikke dømmes for Retten.

naye Mukama taliganya babi kuwangula, wadde okukkiriza abatuukirivu okusingibwa omusango.

34 Bi på HERREN og bliv på hans Vej, så skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal skue de gudløses Undergang.

Lindirira Mukama n’okugumiikiriza, otambulirenga mu makubo ge; naye alikugulumiza n’akuwa ensi; ababi bwe balisalirwako olikitegeera.

35 Jeg har set en gudløs trodse, bryste sig som en Libanons Ceder

Nalaba omuntu omubi era omukambwe ennyo, naye nga buli ky’akola kimugendera bulungi, ng’agimuse ng’omuti ogukulidde mu ttaka eggimu,

36 men se, da jeg gik der forbi, var han borte; da jeg søgte ham, fandtes han ikke.

naye teyalwawo n’abula, ne mmumagamaga buli wantu, nga talabikako.

37 Vogt på Uskyld, læg Vind på Oprigtighed, thi Fredens Mand har en Fremtid;

Tunuulira omuntu ataliiko kya kunenyezebwa, wekkaanye oyo omulongoofu; obulamu bwe bunajjulanga emirembe.

38 men Overtræderne udryddes til Hobe, de gudløses Fremtid går tabt.

Naye aboonoonyi bonna balizikirizibwa; ezzadde ly’ababi lirisaanyizibwawo.

39 De retfærdiges Frelse kommer fra HERREN, deres Tilflugt i Nødens Stund;

Obulokozi bw’abatuukirivu buva eri Mukama; ye ky’ekigo kyabwe ekinywevu gye baddukira mu kiseera eky’emitawaana.

40 HERREN hjælper og frier dem, fra de gudløse frier og frelser han dem; thi hos ham har de søgt deres Tilflugt.

Mukama abayamba n’abalokola; abaggya mu mikono gy’ababi n’abalokola, kubanga gy’ali gye baddukira.