Salme 38
1 (En salme af David. Lehazkir.) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!
A Psalme of Dauid for remembrance. O Lord, rebuke mee not in thine anger, neither chastise me in thy wrath.
2 Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.
For thine arrowes haue light vpon me, and thine hand lyeth vpon me.
3 Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
There is nothing sound in my flesh, because of thine anger: neither is there rest in my bones because of my sinne.
4 thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.
For mine iniquities are gone ouer mine head, and as a weightie burden they are too heauie for me.
5 Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;
My woundes are putrified, and corrupt because of my foolishnes.
6 jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
I am bowed, and crooked very sore: I goe mourning all the day.
7 Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,
For my reines are full of burning, and there is nothing sound in my flesh.
8 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.
I am weakened and sore broken: I roare for the very griefe of mine heart.
9 HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;
Lord, I powre my whole desire before thee, and my sighing is not hid from thee.
10 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
Mine heart panteth: my strength faileth me, and the light of mine eyes, euen they are not mine owne.
11 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;
My louers and my friends stand aside from my plague, and my kinsmen stand a farre off.
12 de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.
They also, that seeke after my life, laye snares, and they that go about to do me euil, talke wicked things and imagine deceite continually.
13 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,
But I as a deafe man heard not, and am as a dumme man, which openeth not his mouth.
14 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
Thus am I as a man, that heareth not, and in whose mouth are no reproofes.
15 Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
For on thee, O Lord, do I waite: thou wilt heare me, my Lord, my God.
16 når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"
For I said, Heare me, least they reioyce ouer me: for when my foote slippeth, they extol themselues against me.
17 Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
Surely I am ready to halte, and my sorow is euer before me.
18 thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.
When I declare my paine, and am sory for my sinne,
19 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
Then mine enemies are aliue and are mightie, and they that hate me wrongfully are many.
20 som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.
They also, that rewarde euill for good, are mine aduersaries, because I follow goodnesse.
21 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,
Forsake me not, O Lord: be not thou farre from me, my God.
22 il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!
Haste thee to helpe mee, O my Lord, my saluation.
