< Salme 35 >

1 (Af David.) HERRE, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig,
Of David. Contend, Lord, with those who contend with me, do battle with those who do battle with me.
2 grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig,
Grasp shield and buckler, and rise up as my help.
3 tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: "Jeg er din Frelse!"
Draw spear and battle-axe, confront those who pursue me. Assure me that you will help me.
4 Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,
Dishonor and shame be on those who are seeking my life! Defeat and confusion on those who are planning my hurt!
5 de blive som Avner for Vinden, og HERRENs Engel nedstøde dem,
As chaff before wind may they be, with the Lord’s angel pursuing them.
6 deres Vej blive mørk og glat, og HERRENs Engel forfølge dem!
Slippery and dark be their way, with his angel thrusting them on.
7 Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.
For they wantonly hid their net for me, and dug a pit to destroy me.
8 Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.
Upon them may ruin come unawares; may the net which they hid catch themselves, and into the pit may they fall.
9 Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,
Then I will exult in the Lord, and be joyful because of his help;
10 alle mine Ledemod sige: "HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!"
and all my being will say, “Who, O Lord, is like you, who save the helpless from those too strong for them, the poor and the helpless from those who despoil them?”
11 Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;
Violent witnesses rise, and ask of me things that I know not.
12 de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.
Evil for good they requite me, leaving me inwardly comfortless.
13 Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,
But when they were sick, I put on sackcloth, and chastened myself with fasting. I prayed with head bowed low,
14 som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.
as if for my friend or my brother. I went about bowed and in mourning, as one who laments his mother.
15 Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør;
When I stumbled, they gleefully gathered, strangers gathered around me, and tore at me without ceasing,
16 for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig.
impiously mocking and mocking, bearing their teeth at me.
17 Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.
How long, Lord, will you look on? Rescue me from their roaring, my precious life from the lions.
18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.
I will then give you thanks in the great congregation, and praise you before many people.
19 Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!
Suffer not those to rejoice over me who are falsely my foes, suffer not those who without cause abhor me to wink with the eye.
20 Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig;
For it is not peace that they speak of those who are quiet in the land; but treacherous charges they plot.
21 de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!"
With wide open mouths they shout, “Hurrah! Hurrah! With our own eyes we saw it.”
22 Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;
But you have seen, too, O Lord, keep not silence, O Lord, be not far from me.
23 rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,
Bestir you, awake, for my right my God, my Lord, for my cause.
24 døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig
You are just, Lord: win for me justice, let them not rejoice over me,
25 Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!"
inwardly saying, “Hurrah! The desire of our hearts at last! Now we have swallowed him up.”
26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.
Shame and confusion together on those who rejoice at my hurt! Clothed with shame and dishonor be those who are haughty to me!
27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!"
Let such as delight in my cause ring out their gladness, and say evermore, “Great is the Lord whose delight is the well-being of his servant.”
28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
Then my tongue will tell of your justice, and all the day long of your praise.

< Salme 35 >