Salme 22

1 (Til sangmesteren. Efter "morgenrødens hind". En salme af David.) Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.

Au chef des chantres. D’Après l’Ayyélet Hachahar. Psaume de David. Mon Dieu, mon Dieu, pourquoi m’as-tu abandonné, loin de me porter secours, d’entendre mes paroles suppliantes?

2 Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.

Mon Dieu, j’appelle de jour et tu ne réponds pas, de nuit, et il n’est pas de trêve pour moi.

3 Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange.

Tu es pourtant le Saint, trônant au milieu des louanges d’Israël.

4 På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;

En toi nos pères ont eu confiance, ils ont eu confiance, et tu les as sauvés.

5 de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme.

Ils ont crié vers toi et ont été délivrés; ils ont espéré en toi et n’ont pas été déçus.

6 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;

Moi, je suis un vermisseau, et non un homme, l’opprobre des gens, objet de mépris pour le peuple.

7 alle, der ser mig, håner mig, vrænger Mund og ryster på Hovedet:

Tous ceux qui me voient se moquent de moi, grimacent des lèvres, hochent la tête.

8 "Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham."

"Qu’il s’en remette à l’Eternel! Que celui-ci le sauve, qu’il l’arrache du danger, puisqu’il l’aime!"

9 Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;

Oui, c’est toi qui m’as tiré des entrailles maternelles, qui m’as fait reposer en sûreté dans le giron de ma mère;

10 på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.

entre tes bras j’ai été jeté dès ma naissance, dès le sein de ma mère, tu as été mon Dieu.

11 Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!

Ne t’éloigne pas de moi car l’angoisse est proche, et nul n’est là pour m’aider.

12 Stærke Tyre står omkring mig, Basans vældige omringer mig,

Des taureaux nombreux m’environnent, des bêtes puissantes de Basan m’assiègent.

13 spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.

Ils ouvrent contre moi leur gueule, tel un lion qui déchire et qui rugit.

14 Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;

Je suis comme l’eau qu’on répand, tous mes membres se disloquent; mon cœur est comme de la cire, qui fondrait au milieu de mes entrailles.

15 min Gane er tør som et Potteskår til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.

Ma sève est desséchée comme un tesson, ma langue est collée à mon palais; tu m’étends dans la poussière de la mort.

16 Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,

Car des chiens m’enveloppent, la bande des méchants fait cercle autour de moi; comme le lion ils meurtrissent mes mains et mes pieds.

17 jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de på mig.

Je pourrais compter tous mes os; eux, ils me toisent et se repaissent de ma vue.

18 Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.

Ils se partagent mes habits, ils tirent au sort mes vêtements.

19 Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!

Mais toi, ô Seigneur, ne t’éloigne pas; toi, qui es ma force, viens vite à mon secours!

20 Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!

Sauve mon âme du glaive, ma vie de la fureur des chiens;

21 Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.

arrache-moi de la gueule du lion, protège-moi contre les cornes des buffles.

22 Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:

Je proclamerai ton nom devant mes frères, au milieu de l’assemblée, je te louerai.

23 "I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!

"Adorateurs de l’Eternel, louez-le vous tous, descendants de Jacob, honorez-le; révérez-le, vous tous, postérité d’Israël!

24 Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!"

Car il n’a point dédaigné, il n’a point méprisé la misère du malheureux; il n’a pas caché de lui son visage, ni manqué de l’entendre quand il implorait!"

25 Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;

C’Est toi dont je célébrerai les louanges dans la grande assemblée, j’accomplirai mes vœux devant ceux qui te craignent.

26 de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!

Les humbles mangeront et seront rassasiés, les adorateurs de l’Eternel le loueront. Que votre cœur renaisse à la vie pour toujours!

27 Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Åsyn;

Les confins de la terre se souviendront et reviendront au Seigneur, toutes les familles des peuples se prosterneront devant lui.

28 thi HERRENs er Riget, han er Folkenes Hersker.

Car à l’Eternel appartient la royauté, il domine sur toutes les nations.

29 De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.

Ils mangeront et adoreront, tous les heureux de la terre; devant lui s’inclineront ceux qui descendent dans la poussière, incapables de sustenter leur vie.

30 Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer;

La postérité lui vouera un culte; on parlera du Seigneur aux âges à venir.

31 de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.

IIs viendront et proclameront sa justice: ils diront au peuple à naître ce qu’il a fait.