Salme 127

1 (Sang til Festrejserne. Af Salomo.) Dersom HERREN ikke bygger huset, er Bygmestrenes Møje forgæves, dersom HERREN ikke vogter Byen, våger Vægteren forgæves.

Ако Господ неће градити дом, узалуд се муче који га граде; ако неће Господ чувати град, узалуд не спава стражар.

2 Det er forgæves, I står årle op og går sent til Ro, ædende Sliddets Brød; alt sligt vil han give sin Ven i Søvne.

Узалуд раните, касно лежете, једете хлеб уморни; милом свом Он даје сан.

3 Se, Sønner er HERRENs Gave, Livsens Frugt er en Løn.

Ево наследства од Господа: деца, пород је дар од Њега.

4 Som Pile i Krigerens Hånd er Sønner, man får i sin Ungdom.

Шта су стреле у руци јакоме, то су синови млади.

5 Salig den Mand, som fylder sit Kogger med dem; han beskæmmes ej, når han taler med Fjender i Porten.

Благо човеку који је њима напунио тул свој! Неће се осрамотити кад се стану разговарати с непријатељима на вратима.