Salme 104

1 Min sjæl, lov Herren! Herren min Gud, du er såre stor! Du er klædt i Højhed og Herlighed,

Yabi Ubangiji, ya raina. Ya Ubangiji Allahna, kana da girma ƙwarai; kana saye da daraja da ɗaukaka.

2 hyllet i Lys som en Kappe! Himlen spænder du ud som et Telt;

Ubangiji ya naɗe kansa da haske kamar riga ya shimfiɗa sammai kamar tenti

3 du hvælver din Højsal i Vandene, gør Skyerne til din Vogn, farer frem på Vindens Vinger;

ya kafa ginshiƙan ɗakin samansa a kan ruwaye. Ya maido da gizagizai suka zama keken yaƙinsa yana hawa a kan fikafikan iska.

4 Vindene gør du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere!

Ya mai da iska suka zama’yan saƙonsa harsunan wuta kuma bayinsa.

5 Du fæsted Jorden på dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes den;

Ya kafa duniya a kan tussanta; ba za a iya matsar da ita ba.

6 Verdensdybet hylled den til som en Klædning, Vandene stod over Bjerge.

Ka rufe ta da zurfi kamar da riga ruwaye sun tsaya a bisa duwatsu.

7 For din Trusel flyede de, skræmtes bort ved din Tordenrøst,

Amma a tsawatawarka ruwaye suka gudu da jin ƙarar tsawanka suka ruga da gudu;

8 for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt dem;

suka gudu a bisa duwatsu, suka gangara zuwa cikin kwaruruka, zuwa wurin da ka shirya musu.

9 du satte en Grænse, de ej kommer over, så de ikke igen skal tilhylle Jorden.

Ka kafa iyakar da ba a iya tsallakawa; ba za su ƙara rufe duniya ba.

10 Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge flød de;

Ya sa maɓulɓulai suka zuba ruwa cikin kwaruruka; yana gudu tsakanin duwatsu.

11 de læsker al Markens Vildt, Vildæsler slukker deres Tørst;

Suna ba da ruwa ga dukan namun jeji; jakunan jeji suna kashe ƙishirwansu.

12 over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder deres Kvidder.

Tsuntsaye sarari suna sheƙunansu kusa da ruwan; suna rera cikin rassa.

13 Fra din Højsal vander du Bjergene, Jorden mættes fra dine Skyer;

Yana wa duwatsu banruwa daga ɗakinsa na sama; ƙasa tana ƙoshiya da amfanin aikinsa.

14 du lader Græs gro frem til Kvæget og Urter til Menneskets Tjeneste, så du frembringer Brød af Jorden

Yana sa ciyawa tă yi girma saboda shanu, tsire-tsire domin mutum ya nome, suna fid da abinci daga ƙasa,

15 og Vin, der glæder Menneskets Hjerte, og lader Ansigtet glinse af Olie, og Brødet skal styrke Menneskets Hjerte.

ruwan inabi yakan sa zuciyar mutum tă yi murna, mai kuwa yakan sa fuska tă yi haske, abinci kuma da yake riƙe zuciyarsa.

16 HERRENs Træer bliver mætte, Libanons Cedre, som han har plantet,

Ana yi wa itatuwan Ubangiji banruwa sosai, al’ul na Lebanon da ya shuka.

17 hvor Fuglene bygger sig Rede; i Cypresser har Storken sin Bolig.

A can tsuntsaye suke sheƙunnansu; shamuwa tana da gidanta a itatuwan fir.

18 Højfjeldet er for Stenbukken, Klipperne Grævlingens Tilflugt.

Manyan duwatsu na awakin jeji ne; tsagaggun duwatsun mafaka ne ga rema.

19 Du skabte Månen for Festernes Skyld, Solen kender sin Nedgangs Tid;

Wata ne ke ƙididdigar lokuta, rana kuma ta san sa’ad da za tă fāɗi.

20 du sender Mørke, Natten kommer, da rører sig alle Skovens Dyr;

Ka yi duhu, sai ya zama dare, sai dukan namun jeji a kurmi suka fito a maƙe.

21 de unge Løver brøler efter Rov, de kræver deres Føde af Gud.

Zakoki sun yi ruri sa’ad da suke farauta suna kuma neman abincinsu daga Allah.

22 De sniger sig bort, når Sol står op, og lægger sig i deres Huler;

Rana ta fito, sai suka koma shiru; suka koma suka kwanta a kogwanninsu.

23 Mennesket går til sit Dagværk, ud til sin Gerning, til Kvæld falder på.

Mutum yakan tafi aikinsa, zuwa wurin aikinsa har yamma.

24 Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!

Ina misalin yawan aikinka, ya Ubangiji! Cikin hikima ka yi su duka; duniya ta cika da halittunka.

25 Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr, både små og store;

Akwai teku, babba da kuma fāɗi, cike da halittun da suka wuce ƙirga, abubuwa masu rai babba da ƙarami.

26 Skibene farer der, Livjatan, som du danned til Leg deri.

A can jiragen ruwa suna kai komo, kuma dodon ruwan da ka yi, yă yi wasa a can.

27 De bier alle på dig, at du skal give dem Føde i Tide;

Waɗannan duka suna dogara gare ka don ka ba su abincinsu a daidai lokaci.

28 du giver dem den, og de sanker, du åbner din Hånd, og de mættes med godt.

Sa’ad da ba su da shi, sai su tattara shi; sa’ad da ka buɗe hannunka, sukan ƙoshi da abubuwa masu kyau.

29 Du skjuler dit Åsyn, og de forfærdes; du tager deres Ånd, og de dør og vender tilbage til Støvet;

Sa’ad da ka ɓoye fuskarka, sai su razana; sa’ad da ka ɗauke numfashinsu, sai su mutu su kuma koma ga ƙura.

30 du sender din Ånd, og de skabes, Jordens Åsyn fornyer du.

Sa’ad da ka aika da Ruhunka, sai su halittu, su kuma sabunta fuskar duniya.

31 HERRENs Herlighed vare evindelig, HERREN glæde sig ved sine Værker!

Bari ɗaukakar Ubangiji ta dawwama har abada; bari Ubangiji yă yi farin ciki cikin aikinsa,

32 Et Blik fra ham, og Jorden skælver, et Stød fra ham, og Bjergene ryger

shi wanda ya dubi duniya, sai ta razana, wanda ya taɓa duwatsu, sai suka yi hayaƙi.

33 Jeg vil synge for HERREN, så længe jeg lever, lovsynge min Gud, den Tid jeg er til.

Zan rera ga Ubangiji dukan raina; zan rera yabo ga Allahna muddin ina raye.

34 Min Sang være ham til Behag, jeg har min Glæde i HERREN.

Bari tunanina yă gamshe shi, yayinda nake farin ciki a cikin Ubangiji.

35 Måtte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til! Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja!

Amma bari masu zunubi su ɓace daga duniya mugaye kuma kada a ƙara ganinsu. Yabi Ubangiji, ya raina. Yabi Ubangiji.