Ordsprogene 10
1 Salomos ordsprog. Viis søn glæder sin fader, tåbelig søn er sin moders sorg.
Salomonovi pregovori. Moder sin dela očeta srečnega, toda nespameten sin je potrtost svoji materi.
2 Gudløsheds skatte gavner intet, men retfærd redder fra død.
Zakladi zlobnosti nič ne koristijo, toda pravičnost osvobaja pred smrtjo.
3 HERREN lader ej en retfærdig sulte, men gudløses attrå støder han fra sig.
Gospod ne bo trpel, da duša pravičnega izstrada, toda odvrže imetje zlobnega.
4 Doven hånd skaber fattigdom, flittiges hånd gør rig.
Reven postaja tisti, ki ravna s počasno roko, toda roka marljivega dela bogastvo.
5 En klog søn samler om sommeren, en dårlig sover om høsten.
Kdor zbira poleti, je moder sin, toda kdor ob žetvi spi, je sin, ki povzroča sramoto.
6 Velsignelse er for retfærdiges hoved, på uret gemmer gudløses mund.
Blagoslovi so na glavi pravičnega, toda nasilje pokriva usta zlobnega.
7 Den retfærdiges minde velsignes, gudløses navn smuldrer hen.
Spomin na pravičnega je blagoslovljen, toda ime zlobnega bo strohnelo.
8 Den vise tager mod påbud, den brovtende dåre styrtes.
Moder v srcu bo sprejel zapovedi, toda žlobudrav bedak bo padel.
9 Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt; men hvo der går krogveje, ham går det ilde.
Kdor hodi pošteno, hodi varno; toda kdor svoje poti izkrivlja, bo razpoznan.
10 Blinker man med øjet, volder man ondt, den brovtende dåre styrtes.
Kdor zavija z očesom, povzroča bridkost, toda žlobudrav bedak bo padel.
11 Den retfærdiges mund er en livsens kilde, på uret gemmer gudløses mund.
Usta pravičnega človeka so izvir življenja, toda nasilje pokriva usta zlobnega.
12 Had vækker Splid, Kærlighed skjuler alle Synder.
Sovraštvo razvnema prepire, toda ljubezen pokriva vse grehe.
13 På den kloges Læber fnder man Visdom, Stok er til Ryg på Mand uden Vid.
Na ustnicah tistega, ki ima razumevanje, je najti modrost, toda palica je za hrbet tistega, ki je brez razumevanja.
14 De vise gemmer den indsigt, de har, Dårens Mund er truende Våde.
Modri ljudje kopičijo spoznanje, toda usta nespametnega so blizu uničenja.
15 Den riges Gods er hans faste Stad, Armod de ringes Våde.
Bogataševo premoženje je njegovo močno mesto. Uničenje revnih je njihova revščina.
16 Den retfærdiges Vinding tjener til Liv, den gudløses Indtægt til Synd.
Trud pravičnega se nagiba k življenju, sad zlobnega h grehu.
17 At vogte på Tugt er Vej til Livet, vild farer den, som viser Revselse fra sig.
Tisti, ki se drži poučevanja, je na poti življenja, toda kdor odklanja opomin, se moti.
18 Retfærdige Læber tier om Had, en Tåbe er den, der udspreder Rygter.
Kdor z lažnivimi ustnicami skriva sovraštvo in kdor izreka obrekovanje, je bedak.
19 Ved megen Tale undgås ej Brøde, klog er den, der vogter sin Mund.
V množici besed ne manjka greha, toda kdor zadržuje svoje ustnice, je moder.
20 Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv, gudløses Hjerte er intet værd.
Jezik pravičnega je kakor izbrano srebro, srce zlobnega je malo vredno.
21 Den retfærdiges Læber nærer mange, Dårerne dør af Mangel på Vid.
Ustnice pravičnega hranijo mnoge, toda bedaki umrejo zaradi pomanjkanja modrosti.
22 HERRENs Velsignelse, den gør rig, Slid og Slæb lægger intet til.
Gospodov blagoslov, ta bogatí in s tem on ne dodaja nobene bridkosti.
23 For Tåben er Skændselsgerning en Leg, Visdom er Leg for Mand med Indsigt.
To je kakor zabava bedaku, da počne vragolijo, toda razumevajoč človek ima modrost.
24 Hvad en gudløs frygter, kommer over hans Hoved, hvad retfærdige ønsker, bliver dem givet.
Strah zlobnega bo prišel nanj, toda želja pravičnega bo zagotovljena.
25 Når Storm farer frem, er den gudløse borte, den retfærdige står på evig Grund.
Kakor mine vrtinčast veter, tako zlobnega ni več, toda pravični je večen temelj.
26 Som Eddike for Tænder og Røg for Øjne så er den lade for dem, der sender ham.
Kakor kis zobem in kakor dim očem, tako je lenuh tistim, ki ga pošljejo.
27 HERRENs Frygt lægger dage til, gudløses År kortes af.
Strah Gospodov podaljšuje dneve, toda leta zlobnega bodo skrajšana.
28 Retfærdige har Glæde i Vente, gudløses Håb vil briste.
Upanje pravičnega bo veselje, toda pričakovanje zlobnega bo propadlo.
29 For lydefri Vandel er HERREN et Værn, men en Rædsel for Udådsmænd.
Gospodova pot je moč iskrenemu, toda uničenje bo za delavce krivičnosti.
30 Den retfærdige rokkes aldrig, ikke skal gudløse bo i Landet.
Pravični ne bo nikoli odstranjen, toda zloben ne bo poselil zemlje.
31 Den retfærdiges Mund bærer Visdoms Frugt, den falske Tunge udryddes.
Usta pravičnega prinašajo modrost, toda kljubovalen jezik bo odrezan.
32 Den retfærdiges Læber søger yndest, gudløses Mund bærer Falskheds Frugt.
Ustnice pravičnega vedo, kaj je sprejemljivo, toda usta zlobnega govorijo kljubovalnost.
