Mikas 2

1 Ve dem, der på Lejet udtænker Uret og Udåd, og sætter det i Værk, når det dages, da det står i deres Magt.

Yonnae sak hanlah ikhun dawk hoi kahawihoehe kho pouk e patetlah khodai torei, ka sak e tami teh a yawthoe awh.

2 De attrår Marker og raner dem, Huse og tager dem, undertrykker Mand og Hus, Ejendom og Ejer.

Ayânaw e imlaw lungraduek awh teh, tahma lah ka lawm e tami hoi a im hai thoseh, tongpa hoi a hnopai hai thoseh, a lawp awh teh a pacekpahlek awh.

3 Derfor, så siger HERREN: Se, jeg optænker Ulykke mod denne Slægt, fra hvilken l ikke skal kunne fri eders Hals eller gå med oprejst Hoved; thi en ond Tid er det.

Hatdawkvah, BAWIPA ni a dei eiteh, na lahuen hlouthoehnae, lû na loungoukhoehnae rucatnae imthungkhu dawk ka pha sak han. Runae teh hot patet e tueng lah ao han.

4 På denne Dag skal der bruges et Mundheld om jer og klages: "Sket som talt! Vi er helt lagt øde; mit Folk får sin Lod skiftet ud, ingen giver den tilbage; vor Mark skiftes ud til dem, som fører os bort."

Hatnae tueng nah, bangnuenae lawk lah hno awh vaiteh, lungmathoenae lah a sak awh hane teh, maimouh teh rawk katang awh toe. Ka miphun ni a coe hane kawi ka kut dawk hoi bout a la toe. Maimae laikawknaw na lawp awh teh ayânaw hah a rei toe.

5 Derfor har du ingen til at udspænde Snoren over en Lod i HERRENs Forsamling.

Hatdawkvah, kamkhueng e Cathut e taminaw koe na coe awh hanelah ka bangnue hane tami awm mahoeh.

6 "Præk ikke!" så præker de, "man præker ikke om sligt; får hans Smæden ej Ende?" Hvad siger du, Jakobs Hus?

Profetnaw, profet lawk dei hanh awh. Ahnimanaw kayasak nahanlah profet lawk pâpho awh mahoeh.

7 "Er HERREN da hastig til Vrede, handler han så? Er hans Ord ej milde mod den, som vandrer ret?"

BAWIPA e Muitha teh ngang lah ao maw. Hote hnonaw na sak a na maw, telah Isarelnaw a pacei navah kalan e hno ka sak e tami teh ka lawk lahoi aphu a hmu nahoehmaw.

8 Men I er fjendske imod, på Nakken af mit Folk; Kappen over Kjortelen river l af dem, som vandrer trygt og afskyr Strid.

Ayan hoi doeh Ka taminaw ni na taran awh toe. Taran tuknae koehoi a ban awh teh runae taket awh laipalah, kacetnaw e avan angki hoi athung angki hah a lawp awh.

9 Mit Folks Kvinder driver l ud af det Hjem, de holdt af, I tager for evigt min Ære fra deres Børn:

Ka taminaw e a yunaw hah a phunepnae hmuen koehoi a hrek awh teh, ahnimouh koehoi Kaie bawilennae hah meng na lawp awh toe.

10 "Op, ryk ud! Thi her kan I ikke bo for den Urenheds Skyld, som volder svar Fordærv."

Thaw nateh cet awh haw, hete ram heh nangmouh hanlah hnâroumnae hmuen nahoeh. Hete hmuen teh a khin dawkvah rawknae kalenpoung hoi a rawk han.

11 I Fald der kom en Mand med Tomhed og Svig og Løgn: "Jeg vil præke for dig om Vin og Drik!" det var en Præker for dette Folk.

Ma ngai patetlah laithoe ka dei e tami ni, Misur tui hoi yamu kong ka dei han tetpawiteh, ahni teh hote lawk kadeikung la doeh ao han.

12 Jeg vil samle dig, hele Jakob, opsanke Israels Rest, få dem sammen som Får i Fold, som en Hjord i Græsgangens Midte; af Mennesker bliver der en Summen.

Oe, Jakop Kai ni na miphun pueng thoseh, bout kamkhueng sak han. Takha dawk e tu patetlah thoseh, hram kanaw koe e tuhu patetlah ka pâkhueng han. Tami apap poung dawk a pawlawk a cai poung han.

13 En Vejbryder går foran dem; de bryder gennem Porten og går ud. Foran dem skrider deres Konge og HERREN i Spidsen for dem.

Karaphoekungnaw ni ahnimae hmalah a cei awh. Ahnimouh ni hai a raphoe awh teh longkha dawk hoi a cei awh. Ahnimae siangpahrang ni ahnimae hmalah a cei teh BAWIPA ni lam a pâtue.