Joel 1
1 Herrens Ord, som kom til Joel, Petuels søn.
Pathuel capa Joel koe ka tho e BAWIPA e a lawk teh,
2 Hør dette, I Ældste, lån Øre, alle, som bor i Landet! Er sligt mon sket i eders eller eders Fædres Dage?
matawngnaw thai awh haw, khocaramcanaw pueng thai awh haw. Het patet e hno heh nangmae se nah ouk ao bawi ou. Mintoenaw e se nah ouk ao bawi ou.
3 I skal fortælle det til eders Børn, og de igen til deres, og deles til næste Slægt.
Na canaw koe dei pouh awh, ahnimanaw ni hai a canaw koe patuen dei naseh. Ahnimae a canaw ni hai a catounnaw koe patuen dei naseh.
4 Græshoppen åd, hvad Gnaveren levned, Springeren åd, hvad Græshoppen levned, Æderen åd, hvad Springeren levned.
Kasaimalawn ni a canawi e hah samtong kalennaw ni a ca awh. Samtong kalennaw ni a canawi e hah samtong kathoungnaw ni a ca awh. Samtong kathoungnaw ni a canawi e hah awsinaw ni a ca awh.
5 Vågn op, I drukne, og græd; enhver, som drikker Vin, skal jamre over Most, der gik tabt for eders. Mund.
Yamuhrinaw kâhlaw awh nateh kap awh haw. Misurhrinaw misur abaw toung dawkvah khuikap awh haw.
6 Thi et Folk drog op mod mit Land, vældigt og uden Tal; dets Tænder er Løvetænder, det har Kindtænder som en Løvinde.
Bangkongtetpawiteh, touk thai hoeh e tami thakaawme taminaw teh maimouh ram dawk a tho awh toe. Ahnimae a nô hoi a hânaw teh sendek e a nô hoi a hâ patetlah ao.
7 Det lagde min Vinstok øde, knækked mit Figentræ, afbarked og hærgede det; dets Grene stritter hvide.
Kaie misurkung a raphoe teh thaibunglungnaw a rawk sak toe. Arakawknaw a tâkhawng awh teh akangnaw pangawrang lah ao.
8 Klag som sørgeklædt Jomfru over sin Ungdoms Brudgom!
A kum a naw navah vâ ka sak e napui ni buri a kâmuk teh a vâ a khui e patetlah khuikap awh haw.
9 Afgrødeoffer og Drikoffer gik tabt for HERRENs Hus; Præsterne, HERRENs Tjenere sørger.
BAWIPA e im dawk pasoumhno, vaiyei hoi misur abaw toe. BAWIPA e thaw ka tawk e vaihmanaw phuenang awh haw.
10 Marken er ødelagt, Jorden sørger; thi Kornet er ødelagt, Mosten slog fejl og Olien hentørres.
Laikawknaw a rawk toe. Talainaw remke toe. Cakang hai a rawk toe. Misurtui a katha e hai abaw toe. Olive satui hai remphui toe.
11 Bønder skuffes og Vingårdsmænd jamrer både over Hveden og Byggen; thi Markens Høst gik tabt;
Law thaw katawknaw khuikap awh haw, na a e apawhik a rawk dawkvah catun hoi catun hanlah na lungmathout awh haw. Takhakatawkkungnaw kap awh haw.
12 fejl slog Vinstokken, Figentræet tørres; Granatæble, Palme og æbletræ, hvert Markens Træ tørres hen. Ja, med Skam veg Glæde fra Menneskens Børn:
Misurkung a kamyai, thaibunglung hai a ke. Talekung, ungkung, Epalkung hoi alouke thingkung pueng teh a ke toe. Taminaw e lunghawinae puenghai a ke toe.
13 Sørg, I Præster i Sæk, I AIterets Tjenere, jamrer! Gå ind og bær Sæk i Nat, I, som tjener min Gud! Thi Afgrødeoffer og Drikofer unddrages eders Guds Hus.
Thuengnae khoungroe koe thaw ka tawk e nangmouh vaihmanaw buri kâramuk nateh kap awh haw. Cathut e thaw katawknaw tho awh nateh buri kâramuk hoi kho pei ka dai lah ip awh haw. Bangkongtetpawiteh, nangmouh ni Bawipa e im dawk pasoumhno, misur hoi vaiyei na poe awh hoeh toe.
14 Helliger en Faste, udråb festlig Samling, I Ældste, kald alle, som bor i Landet, sammen til HERREN eders Guds Hus og råb så til HERREN!
Rawcahai nahane hnin khoe nateh pathang awh. Kamkhuengnae atueng hai pathang awh. A kum kacuenaw hoi khocaramca naw hah nangmae Cathut BAWIPA e im dawk pâkhueng awh nateh BAWIPA koe hram awh.
15 Ak, hvilken Dag! Thi nær er HERRENs Dag, den kommer som Vold fra den Vældige.
Hote hnin dawk yawthoenae ao. Hote BAWIPA e hnin teh a hnai toe. Athakasaipounge ni raphoe e runae patetlah ka tho han.
16 Så vi ej Føden gå tabt, vor Guds Hus tømt for Glæde og Jubel?
Maimae mithmu roeroe vah cakawi abaw toe. Maimae Cathut e bawkim dawk lunghawinae awmhoeh toe.
17 Sæden skrumper ind i den klumpede Jord; Lader er nedbrudt, Forrådshuse jævnet, thi Kornet er vissent.
Catinaw teh patuenae koe a pawk awh. Cakang ao hoeh dawkvah capainaw a rawk toe. Hno pâtungnae im hai a rawk toe.
18 Hvor Kvæget dog stønner! Oksernes Hjorde er skræmte, fordi de ikke har Græs; selv Småkvægets Hjorde lider.
Saringnaw teh a kamsoe awh, maitohunaw teh hrâm ca hane ao hoeh dawkvah a patang awh. Tahunaw hai a due awh.
19 Jeg råber til dig, o HERRE; thi Ild har fortæret Ørkenens Græsning, og Luen afsved hvert Markens Træ;
Oe BAWIPA, kai ni nang na kaw. Bangkongtetpawiteh, kahrawng e hrâmnaw hoi thingkungnaw pueng teh hmai koung a kak toe.
20 til dig skriger selv Markens Dyr, thi Bækkenes Lejer er tørre, og Ild har fortæret Ørkenens Græsning.
Sarangnaw ni hai nang na kaw awh. Bangkongtetpawiteh, palangnaw a hak teh kahrawng e hrâmnaw hai hmai koung a kak toe.
