< Matthæus 6 >

1 Vogter eder at i ikke øve eders Retfærdighed for Menneskene for at beskues af dem; ellers have I ikke Løn hos eders Fader, som er Himlene.
“Nakhoina aphaba thabaksing touba matamda misingda utnabagidamakta toudanaba cheksillu. Madu nattrabadi swargada leiba nakhoigi Napa Ibungogi maphamdagi nakhoigi mana phangloi.
2 Derfor, når du giver Almisse, må du ikke lade blæse i Basun foran dig, som Hyklerne gøre i Synagogerne og på Gaderne, for at de kunne blive ærede af Menneskene; sandelig, siger jeg eder, de have allerede fået deres Løn.
“Maram aduna misingdagi thagatpa phangnanabagidamak aphasasinnabasingna synagogue-sing amasung lambisingda toubagumna, nakhoina leita lairasingda piba matamda namangda pungjao thin-ganu. Eina nakhoida tasengnamak hairibasini, makhoina makhoigi phangadaba mana adu loina phangkhre.
3 Men når du giver Almisse, da lad din venstre Hånd ikke vide, hvad din højre gør,
Adubu nangna leita-lairasingda mateng pangba matamda, nanggi yetthangba khutna touba adu oi thangba khutna khangdasanu.
4 for at din Almisse kan være i Løndom, og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.
Masi nanggi pibagi thabak adu aronba oinabani. Aduga aronba pumnamakpu uriba nahakki Ipana nangonda mana pibigani.
5 Og når I bede, skulle I ikke være som Hyklerne; thi de stå gerne i Synagogerne og på Gadehjørnerne og bede, for at de kunne vise sig for Menneskene; sandelig, siger jeg eder, de have allerede fået deres Løn.
“Aduga nahakna haijaba matamda, aphasasinnabasinggumna oiganu; maramdi makhoibu misingna unanaba, makhoina synagogue-sing amasung miyam tinba lambisingda leptuna haijabadu pammi. Eina nakhoida tasengnamak hairibasini, makhoina makhoigi phangadaba mana loina phangkhre.
6 Men du, når du beder, da gå ind i dit Kammer, og luk din Dør, og bed til din Fader, som er i Løndom, og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.
Adubu nahakti, nahakna haijaba matamda nanggi kada chang-u, aduga thong thingjinduna lonna leiba nahakki Napada haijou. Aduga aronba pumnamakpu ubiba nahakki Ipana nangonda mana pibigani.”
7 Men når I bede, må I ikke bruge overflødige Ord som Hedningerne; thi de mene, at de skulle blive bønhørte for deres mange Ord.
“Aduga nakhoina haijaba matamda, Tengban Mapubu thajadabasinggumna arembada hanjin hanjin haijaganu, maramdi makhoina wahei mayam ama haibagi maramna makhoigi haijaba adu tabigani haina makhoina khalli.
8 Ligner derfor ikke dem; thi eders Fader ved, hvad I trænge til, førend I bede ham,
Adubu nakhoidi makhoigumna oiganu; maramdi nakhoina nijadringeigi mamangda nakhoigi awatpa leiba adu nakhoigi Ipana khangbi.
9 Derfor skulle I bede således: Vor Fader, du, som er i Himlene! Helliget vorde dit Navn;
Maram aduna nakhoina matou asumna haijou, ‘Swargada leiba eikhoigi Ipa, Ibungo Nahakki ming asengba oisanu.
10 komme dit Rige; ske din Villie, som i Himmelen således også på Jorden;
Nahakki leibak laksanu; swargada nahakna ningba toubagumna taibangpanda oisanu.
11 giv os i dag vort daglige Brød:
Numit asigi nongmagi chara eikhoida pinabiyu.
12 og forlad os vor Skyld, som også vi forlade vore Skyldnere;
Aduga eikhoida laman tonbasingbu eikhoina kokpibagumna, eikhoigi laman kokpiyu.
13 og led os ikke i Fristelse; men fri os fra det onde; (thi dit er Riget og Magten og Æren i Evighed! Amen.)
Aduga eikhoibu athembada tahanbiganu, adubu phattaba adudagi eikhoibu kanbiyu. Maramdi ningthou leibak, panggal amasung matik mangal lomba naidana nahakkini. Amen.’
14 Thi forlade I Menneskene deres Overtrædelser, vil eders himmelske Fader også forlade eder;
“Maramdi nakhoigi nathakta misingna tourakpa ayol-aransing adu nakhoina kokpirabadi, nakhoigi swargada leiba Napa Ibungonasu nakhoibu kokpigani.
15 men forlade I ikke Menneskene deres Overtrædelser, vil eders Fader ikke heller forlade eders Overtrædelser.
Adubu nakhoina misinggi ayol-aran kokpidrabadi, nakhoigi Napa Ibungona nakhoigi ayol-aransing adu kokpiroi.”
16 Og når I faste, da ser ikke bedrøvede ud som Hyklerne; thi de gøre deres Ansigter ukendelige, for at de kunne vise sig for Menneskene som fastende; sandelig, siger jeg eder, de have allerede fået deres Løn.
“Aduga nakhoina chara henba matamda, aphasasinnaba misinggi matougumna awa-maithong utkanu, maramdi makhoina chara helli haiba adu misingda utnanaba makhoigi maithong adu maksilhalli. Eina nakhoida tasengnamak hairibasini, makhoina makhoigi phangadaba mana loina phangkhre.
17 Men du, når du faster, da salv dit Hoved, og to dit Ansigt,
Adubu nahakti chara henba matamda, namai-namit tathoktuna nakoktu thao teisillu.
18 for at du ikke skal vise dig for Menneskene som fastende, men for din Fader, som er i Løndom; og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.
Masi nahakna chara helli haibadu misingna khangdananaba adubu lonna leiba nahakki Napa Ibungo khaktana khangnanabani. Aduga lonna toujaba adubu ubiba nahakki Napa Ibungona nangonda mana pibigani.
19 Samler eder ikke Skatte på Jorden, hvor Møl og Rust fortære, og hvor Tyve bryde ind og stjæle;
“Til-kang amadi kolhingna manghanba aduga huranbasingna sagun touduna huranba malem asida nakhoigidamak lan peisin-ganu.
20 men samler eder Skatte i Himmelen, hvor hverken Møl eller Rust fortære, og hvor Tyve ikke bryde ind og stjæle.
Adubu til-kang amadi kolhingna manghanba ngamdraba, aduga huranbasingnasu huba ngamdraba swargada nakhoigidamak lan peisillu.
21 Thi hvor din Skat er, der vil også dit Hjerte være.
Maramdi nahakki lan leiba mapham aduda nahakki thamoisu leigani.
22 Øjet er Legemets Lys; derfor, dersom dit Øje er sundt, bliver hele dit Legeme lyst;
“Mit haibasina hakchanggidi thaomeiga pangkhakni. Maram aduna nahakki mityeng chumlagadi, nahakki hakchang apumba mangalna than-gani.
23 men dersom dit Øje er dårligt, bliver hele dit Legeme mørkt. Dersom nu det Lys, der er i dig, er Mørke, hvor stort bliver da ikke Mørket!
Adubu nahakki mityeng chumdrabadi, nahakki hakchang apumba amambana than-gani. Aduga nangonda leiba mangal aduna mamlabadi, amamba adu kayada mamkhraba.
24 Ingen kan tjene to Herrer; thi han må enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kunne ikke tjene Gud og Mammon.
“Kananasu mapu anigi minai oiba ngamde; maramdi mahakna amabu tukkacharaga atoppa amabuna nungsigani, nattraga mahakna amabu ninglaga atoppa amabuna thou-oiroi. Asumna nakhoina Tengban Mapu amasung lan animakpu thougal touba ngamloi.
25 Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle spise, eller hvad I skulle drikke; ikke heller for eders Legeme, hvad I skulle iføre eder. Er ikke Livet mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne?
“Maram aduna eina nakhoida tasengnamak hairibasini, nakhoina hingnabagidamak kari chagani, kari thakkani nattraga hakchanggidamak kari setkani haibagidamak karisu langtaknaganu. Thawaina chinjaktagi aduga hakchangna phijettagi henna maru oidra?
26 Ser på Himmelens Fugle; de så ikke og høste ikke og sanke ikke i Lader, og eders himmelske Fader føder dem; ere I ikke meget mere værd end de?
Atiyagi ucheksingda yeng-u; makhoina marusu hunde, loksu lokte, aduga kei-dasu peisinde. Adumakpu nakhoigi swargada leiba Ipana makhoida chananaba machinjak pibi. Nakhoidi makhoisingdagi yamna henna mamal yamba nattra?
27 Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge een Alen til sin Vækst?
Aduga nakhoi kanana langtaknaduna nakhoigi punsibu pungja ama sangdok-hanba ngambage?
28 Og hvorfor bekymre I eder for Klæder? Betragter Lillierne på Marken, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke;
“Aduga nakhoina phijetkidamak karigi langtaknaribage? Loubuk-lamhangda houba tharosingna, karamna houriba haibadu yeng-u. Makhoina thabaksu nomde, langsu naide.
29 men jeg siger eder, at end ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem.
Adubu eina nakhoida hairibasini, Ningthou Solomonmak-na mahakki matik mangal pumnamakka loinana phijet leitenglabasu leising asina phajaba asigumna phijet leitengkhide.
30 Klæder da Gud således det Græs på Marken, som står i dag og i Morgen kastes i Ovnen, skulde han da ikke meget mere klæde eder, I lidettroende?
Aduga ngasidi houriba, hayengdi meinungda hunjinkhragadaba loubukki napi phaoba Tengban Mapuna asuk ningthijana phijet leitengbirabadi, he thajaba watpasa, mahakna nakhoibu kaya ningthijana phijet leitengbiroidra?
31 Derfor må I ikke bekymre eder og sige: Hvad skulle vi spise? eller: Hvad skulle vi drikke? eller: Hvormed skulle vi klæde os?
“Maram aduna eikhoina kari chagani, nattraga kari thakkani, nattraga kari setkani haiduna langtaknaganu.
32 - efter alt dette søge jo Hedningerne -. Thi eders himmelske Fader ved, at I have alle disse Ting nødig.
Maramdi Tengban Mapubu thajadabasingna pot pumnamaksing asi thi, adubu swargada leiba nakhoigi Ipana pot pumnamaksing asi nakhoida mathou tai haiba khang-bi.
33 Men søger først Guds Rige og hans Retfærdighed, så skulle alle disse Ting gives eder i Tilgift.
Adubu nakhoina ahanbada Tengban Mapugi leibak amasung Ibungo mahakna nakhoida touhaningba achumba thabaksing adu thiyu, aduga pot pumnamaksing asi nakhoida pinabigani.
34 Bekymrer eder derfor ikke for den Dag i Morgen; thi den Dag i Morgen skal bekymre sig for sig selv. Hver Dag har nok i sin Plage.
Maram aduna nakhoina hayenggidamak langtaknaganu, maramdi hayengsu hayeng masagi langtaknaba adumak leijagani. Aduna nongmagi waruba aduna numit adugidi awokpani.

< Matthæus 6 >