Matthæus 22
1 Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og sagde:
Jisuna amuk makhoida pandamsing sijinnaduna hairak-i,
2 "Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin Søn.
“Swarga leibak asidi machanupagi luhongbagi achouba chaklen ama thourang touriba ningthou amaga manei.
3 Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet; og de vilde ikke komme.
Mahakna luhongba lakpinaba haija warol pikhibasing adubu kounanaba mahakki manaising tharammi, adubu makhoina lakpiyu yakhide.
4 Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne: Se, jeg har beredt mit Måltid, mine Okser og Fedekvæget er slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!
Adudagi mahakna amuk hanna atoppa manaising thaduna hairak-i, Nakhoina lakpinaba haija warol pikhibasing aduda haiyu, ‘Yeng-u, eina chaklen adu thourang touba loire. Eigi sanlabasing amadi thaktuna thamlaba sasing hattuna thourang pumnamak loire. Luhongbagi chaklen aduda laklo!’
5 Men de brøde sig ikke derom og gik hen, den ene på sin Mark, den anden til sit Købmandsskab;
Adubu makhoina maduda thousadana masa masagi thabakta haibadi kharana loubukta, khara amana lalon-itikki thabak touba chatkhirammi.
6 og de øvrige grebe hans Tjenere, forhånede og ihjelsloge dem.
Aduga atei leihoubasing aduna mahakki manaising adubu phaduna thina toubire amasung makhoibu hatle.
7 Men Kongen blev vred og sendte sine Hære ud og slog disse Manddrabere ihjel og satte Ild på deres Stad.
Madu tabada ningthou adu adukki matik saorammi. Aduga mahakna mahakki lanmising thaduna mihatpasing adu hat-hankhi amasung makhoigi sahar adu mei thadok-hankhi.
8 Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke værd.
Adudagi mahakna mahakki manaising adu kouraduna hairak-i, ‘Eina luhongbagi chaklen adu thourang touba loire, adubu eina lakpinaba haija warol pikhiba makhoising adu matik chadre.
9 Går derfor ud på Skillevejene og byder til Brylluppet så mange, som I finde!
Aduna houjik nakhoina maruoiba lambisingda chattuna nakhoina thengnaba mi khuding chaklen aduda lakpinaba haija warol piyu.’
10 Og de Tjenere gik ud på Vejene og samlede alle dem, de fandt, både onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gæster.
Adudagi manaising aduna lambida thokkhiduna makhoina aphangba aphaba-phattaba mi pumnamak purakle, amasung luhongbagi chaklen sang adu mina pumthan thankhre.
11 Da nu Kongen gik ind for at se Gæsterne, så han der et Menneske, som ikke var iført Bryllupsklædning.
“Adubu ningthou aduna chaklen aduda lakkhraba mising adubu yengba changlakpada luhongbagi phijon settaba nupa ama mahakna ure.
12 Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har ingen Bryllupsklædning på? Men han tav.
Maduda ningthou aduna mangonda hanglak-i, ‘Marup, matou karamna nahakna luhongbagi phijon settana mapham asida changlaklibano?’ Adubu nupa aduna paokhum kari amata piramde.
13 Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fødder og Hænder på ham, og kaster ham ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.
Adudagi ningthou aduna mahakki manaisingda hairak-i, ‘Mahakki makhong makhut punsilu, aduga mahakpu punduna mapan-gi amamba aduda langthokkho. Mapham aduda mahakna kapkani amasung maya krak krak chikkani.’”
14 Thi mange ere kaldede, men få ere udvalgte."
“Maramdi mi mayam amabu kou-i, adubu khara khaktabu khalli.”
15 Da gik Farisæerne hen og holdt Råd om, hvorledes de kunde fange ham i Ord.
Adudagi Pharisee-sing aduna thokkhiduna Jisugi wangangda asoiba thiduna karamna mahakpu phagadage haiduna wa tannarammi.
16 Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og sige: "Mester! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej i Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke på Menneskers Person.
Aduga makhoina makhoigi tung-inba khara amadi Herod-ki tung-inba kharabu Ibungogi manakta tharammi. Aduga makhoina Ibungoda hairak-i, “Oja Ibungo, Nahakna achumba ngangbi haiba eikhoina khang-i. Nahakna mina kari khanbage haibadu karisu kiba toudana Tengban Mapugi lambi adu chumna tambi, maramdi nahakna misak mimai yengde.
17 Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej?"
Aduna eikhoida haibiyu, Caesar-da kanggat thiba asi wayel kaibra nattraga kaidabra, nahakna kari khanbage?”
18 Men da Jesus mærkede deres Ondskab, sagde han: "I Hyklere, hvorfor friste I mig?
Adubu Jisuna makhoigi phattaba pukning adu khangladuna hairak-i, “Aphasasinnabasa! Nakhoina eibu karigi chang yenglibage?
19 Viser mig Skattens Mønt!" Og de bragte ham en Denar".
Kadai, kanggat thinaba sel mayek adu eingonda utlu!” Maduda makhoina sel mayek ama Ibungoda pire.
20 Og han siger til dem: "Hvis Billede og Overskrift er dette?"
Aduga Ibungona makhoida hairak-i, “Masida namliba makok amadi maming asi kanagino?”
21 De sige til ham: "Kejserens." Da siger han til dem: "Så giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!"
Makhoina Ibungoda khumlak-i, “Caesar-gini,” Adudagi Ibungona makhoida hairak-i, “Phare, adu oirabadi Caesar-gi oiba aduna Caesar-da aduga Tengban Mapugi oiba aduna Tengban Mapuda piyu.”
22 Og da de hørte det, undrede de sig, og de forlode ham og gik bort.
Makhoina madu tabada ngaklammi; amasung Ibungobu thadoktuna chatkhirammi.
23 Samme Dag kom der Saddukæere til ham, hvilke sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og, sagde:
Numit adumaktada sibadagi hinggatpa haibasi leite hairiba Sadducee-singna Jisugi nakta laktuna wahang ama hanglammi.
24 "Mester! Moses har sagt: Når nogen dør og ikke har Børn, skal hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til Ægte og oprejse sin Broder Afkom.
Makhoina Ibungoda hairak-i, Oja Ibungo, “Moses-na haibirammi madudi kanagumba nupa amana macha amata thamlamdana sikhiba thoklabadi, hairiba nupa asigi charol-surol thamlamnabagidamak magi machin-manaona lukhrabi adubu amuk lougadabani.
25 Men nu var der hos os syv Brødre; og den første giftede sig og døde; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru til sin Broder.
Adu oirabadi, nupa amagi machin manao taret leirammi haina lourasi. Adudagi mayamba ahal adu nupi thire adubu macha amata thamamdana sire. Asumna mahakki nupi adu manao nupada thanamle.
26 Ligeså også den anden og den tredje, indtil den syvende;
Matou adugumna anisuba, ahumsuba amadi makhoi mathang mathang makhoi teretmakta maduga chap manana thokle.
27 men sidst af alle døde Hustruen.
Aduga ikon konbada nupi adusu sire.
28 Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle haft hende."
Adu oirabadi asibana hinggatpagi numit aduda nupi asi makhoi taretki manungda kanagi nupi oigadage? Maramdi makhoi taretmakna nupi adubu lourammi.”
29 Men Jesus svarede og sagde til dem: "I fare vild, idet I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft.
Jisuna makhoida khumlak-i, “Nakhoina Mapugi puya amadi Tengban Mapugi panggal adu khangdabagi maramna nakhoi lalle.
30 Thi i Opstandelsen tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.
Maramdi asibasingna amuk hinggatlakpa matam aduda makhoina amuk luhonglaroi, aduga luhongdunasu piraroi adubu makhoi swargada leiba swargadutsinggumna oigani.
31 Men hvad de dødes Opstandelse angår, have I da ikke læst, hvad der er talt til eder af Gud, når han siger:
Aduga asibasing hinggatpagi maramda Tengban Mapuna nakhoida haikhiba adu nakhoina padabra?
32 Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Han er ikke dødes, men levendes Gud."
‘Eidi Abraham-gi Tengban Mapu, Isaac-ki Tengban Mapu, amasung Jacob-ki Tengban Mapuni.’ Mahakti asibasinggi Tengban Mapu natte, adubu ahingbasinggi Tengban Mapuni.”
33 Og da Skarerne hørte dette, bleve de slagne af Forundring over hans Lære.
Aduga miyam aduna madu taba matamda, mahakki tambiba aduda makhoi ngaklammi.
34 Men da Farisæerne hørte, at han havde stoppet Munden på Saddukæerne, forsamlede de sig.
Jisugi paokhum aduna Sadducee-sing adubu khumba ngamhandre haiba Pharisee-singn tarabada, makhoi masen pullap punsinare.
35 Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde:
Aduga makhoigi maraktagi Wayel Yathanggi oja amana Jisubu chang yengladuna wahang ama hanglak-i,
36 "Mester, hvilket er det store Bud i Loven?"
“Oja Ibungo, Tengban Mapugi Wayel Yathangsinggi manungdagi karamba yathangna khwaidagi athoiba yathangno?”
37 Men han sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.
Maduda Jisuna mangonda khumlak-i, “‘Nahakna nahakki Tengban Mapu, MAPU IBUNGO-bu nahakki thamoi apumba, thawai apumba, pukning apumba yaona nungsigadabani.’
38 Dette er det store og første Bud.
Masina ahanba amasung athoiba yathangni.
39 Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv.
Aduga anisuba yathang aduna asini, ‘Nahakna nahakki yumlon-keironnabasingbu nasamakum nungsigadabani.’
40 Af disse to Bud afhænger hele Loven og Profeterne."
Wayel Yathang apumba amasung Tengban Mapugi wa phongdokpa maichousinggi wa adu hairiba yathang ani asida suplabani.”
41 Men da Farisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:
Adudagi Pharisee-singna punsinduna leiringeida Jisuna makhoida hanglak-i,
42 "Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Søn er han?" De sige til ham: "Davids."
“Christtagi maramda nakhoina kari khanbage? Mahak kanagi machanupano?” Makhoina Ibungoda khumlak-i, “David-ki machanupani.”
43 Han siger til dem: "Hvorledes kan da David i Ånden kalde ham Herre, idet han siger:
Ibungona makhoida hairak-i, “Adu oirabadi, Thawai Asengbagi chingbibagi mapanna David-na mahakpu karamna ‘Mapu Ibungo’ haina kouribano? Maramdi David-na asumna haikhi,
44 Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender under dine Fødder.
‘MAPU IBUNGO-na eigi Ibungoda hai: Phammu nahakna eigi yetthangbada, Thamdriphaoba eina nahakki yeknabasingbu, nanggi nakhong makhada.’
45 Når nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Søn?"
David-na mangonda ‘Mapu Ibungo’ haina kourabadi, karamna mahakna David-ki machanupa oigadouribano?”
46 Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette Spørgsmål til ham efter den Dag.
Aduga mi kana amatana Jisuda wa amata khumba ngamdre amasung numit adudagi houna kana amatana Ibungoda ichang thouna wahang amata hangkhidre.
