Matthæus 22
1 Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og sagde:
Jisu ih tiitthaak ah mih suh nyootsoot suh maak ruh eta.
2 "Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin Søn.
“Rangmong Hasong ah arah likhiik. Ehak di luungwang wasiit ih heh sah kuhoon raangtaan ih phaksat khookhamta.
3 Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet; og de vilde ikke komme.
Eno heh laksuh loong asuh wenwah loong ah kuhoon sadung raangtaan ih poonkaat thukta, enoothong miloong ah tanook rumta.
4 Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne: Se, jeg har beredt mit Måltid, mine Okser og Fedekvæget er slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!
Erah thoih heh laksuh wahoh loong ah wenwah loong poon we daapkaatta, amet baat ano ah: ‘Amadi sadung tok elang ela; nga maanpong etot ah nyia maansah loong ah joot angno, kuhoon phaksat ah khookham etang. Kuhoon sadung ah phaksah wanghan!’
5 Men de brøde sig ikke derom og gik hen, den ene på sin Mark, den anden til sit Købmandsskab;
Enoothong wenwah loong ah ih lathaang chaat thang ih maama mootkaat ni karumta: mararah heh phek ni kata, mararah pheehoon theng ni kata,
6 og de øvrige grebe hans Tjenere, forhånede og ihjelsloge dem.
rukho loong ah ih heh laksuh ah joh rum ano, tekbuh rumta.
7 Men Kongen blev vred og sendte sine Hære ud og slog disse Manddrabere ihjel og satte Ild på deres Stad.
luungwang ah rapne ih khata; eno heh sipaahi loong ah daapkaat ano, laksuh tek haatte loong ah weethem tek haat, neng hadaang ah rok haat et rumta.
8 Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke værd.
Eno heh laksuh loong ah lompoon rum ano baatta, ‘Kuhoon phaksat ah jen khookham cho, ngah ih maat rumtang wenwah loong ah aanah jen wang theethe tah ang rumka.
9 Går derfor ud på Skillevejene og byder til Brylluppet så mange, som I finde!
Eno bah amadoh sen ih kah ano lam nah mina mathan japtup an erah thoontang poon wanhan.’
10 Og de Tjenere gik ud på Vejene og samlede alle dem, de fandt, både onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gæster.
Eno heh laksuh loong ah karum ano lam nawa mathan ethih ese mina chotup rumta loong ah lompoon wanrumta, eno kuhoon nok ah nep meeta.
11 Da nu Kongen gik ind for at se Gæsterne, så han der et Menneske, som ikke var iført Bryllupsklædning.
“Eno luungwang ah ih wenwah loong ah sokkah rum ano heh ih kuhoon choomdi lachoomte ah japtupta.
12 Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har ingen Bryllupsklædning på? Men han tav.
‘Nga joonwah, an aadi kuhoon choom muh mame nop halu?’ Luungwang ih chengta. Eno erah mih ah tumjih uh tajengta.
13 Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fødder og Hænder på ham, og kaster ham ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.
Eno luungwang ih heh laksuh loong asuh baatta, ‘Erah mih ah helak helah ah khak anno, laamang nah haatkaat an. Erah nah heh pha ah phak ano toom huung ah.’”
14 Thi mange ere kaldede, men få ere udvalgte."
Eno Jisu ih thoonbaatta, “Mih hantek poonta, dowa ene ko ah danjeeha.”
15 Da gik Farisæerne hen og holdt Råd om, hvorledes de kunde fange ham i Ord.
Pharisi loong ah dokkhoom rum ano Jisu suh mat deenjoot suh cheng rumta.
16 Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og sige: "Mester! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej i Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke på Menneskers Person.
Eno Pharisi loong liphante nyi Hirod mina loong ih Jisu reeni daapkaat rumta. Eno neng ih liita, “Nyootte,” “Seng ih jat etti an ih ami tiit baat uh. Mina suh Rangte ih tumjih thunha erah jun ih nyootte an ah, mina ih tumjih liibaat ah ih an tasootsamko, tumeah an ih mina ah ehin elong tadandeeko.
17 Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej?"
Erah ang abah, seng suh baat he, an ih tumjih thunhu? Seng Hootthe jun ih Roman luungwang suh sokse ah ejen kot tam tajen koke?”
18 Men da Jesus mærkede deres Ondskab, sagde han: "I Hyklere, hvorfor friste I mig?
Jisu ih neng ethih tenthun ah ejat etta eno liita, “Lonoite loong! Sen loong ih nga mat deenjoot ah tumet suh taatwoot chung han?
19 Viser mig Skattens Mønt!" Og de bragte ham en Denar".
Sokse o suh kotjih ah ngah suh jaanngun ah noisok thaak he!” Neng ih jaanngun ah piiwan rumta,
20 Og han siger til dem: "Hvis Billede og Overskrift er dette?"
eno heh ih neng suh chengta, “Arah ngun adi o theeakhoh nyia o men ah?”
21 De sige til ham: "Kejserens." Da siger han til dem: "Så giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!"
“Luungwanglong men, neng ih ngaakbaat rumta. Eno Jisu ih neng suh li rumta, “Ese, erah ang abah ah sen ih Luungwanglong thiik ah Luungwanglong suh koh an, Rangte thiik ah Rangte suh koh an.”
22 Og da de hørte det, undrede de sig, og de forlode ham og gik bort.
Neng ih erah chaat rum ano epaatja ih rumta, eno Jisu re nawa dokkhoom karumta.
23 Samme Dag kom der Saddukæere til ham, hvilke sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og, sagde:
Erah saasa adi mararah Sadusi loong Jisu jiinni wang rum haano mina tek nawa tangaaksaatka ih laat chaangmui rumta.
24 "Mester! Moses har sagt: Når nogen dør og ikke har Børn, skal hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til Ægte og oprejse sin Broder Afkom.
“Nyootte,” Moses ih liita miwah heh sah maangje doh mok ti abah, heh minuh ah hephoh heno ih jaatjaat kapjih tumeah heh sah rah etek teewah sah et thiik suh ah.
25 Men nu var der hos os syv Brødre; og den første giftede sig og døde; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru til sin Broder.
Ehak di soophoh wasinet aani tongte kah angta. Phokhothoon ah ih heh minuh ah kap ano heh sah maangje di mattiita, eno heh minuh rah heh no wasiit rah ih we kapta.
26 Ligeså også den anden og den tredje, indtil den syvende;
Eno erah warah uh emamah we tiita, erah lilih wasiit we mattiita, emamah soophoh wasinet ah matti wang rumta.
27 men sidst af alle døde Hustruen.
Hethoondi, minuh ah thoon tiita.
28 Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle haft hende."
Erah ang abah, etekte loong ah ngaaksaat jaadoh, erah nuh ah o minuh ang ah? Loongtang ah heh miwah totoh angta.”
29 Men Jesus svarede og sagde til dem: "I fare vild, idet I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft.
Jisu ih ngaakbaat rumta, “Sen loong ih mamah lajat ehan! Tumeah sen ih Rangteele ni raangha rah nyia hechaan ah tajatkan.
30 Thi i Opstandelsen tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.
Etek nawa ngaakthing adoh neng ah Rangsah loong likhiik ang ah, neng ih minuh takap rumka.
31 Men hvad de dødes Opstandelse angår, have I da ikke læst, hvad der er talt til eder af Gud, når han siger:
Tek nawa ngaaksaat tiit ah Rangteele ni tanih jap wetan? Rangte ih liita,
32 Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Han er ikke dødes, men levendes Gud."
‘Ngah Abraham Rangte, Isak Rangte, nyia Jaakob Rangte.’ Heh ah tekcho Rangte tah angka ething Rangte.”
33 Og da Skarerne hørte dette, bleve de slagne af Forundring over hans Lære.
Miloong ah erah nyootta ah chaat rum ano, rapne ih paatja rumta.
34 Men da Farisæerne hørte, at han havde stoppet Munden på Saddukæerne, forsamlede de sig.
Jisu ih Sadusi loong suh lakah miijeng thang ih li rumta ah Pharisi loong ih japchaat rum ano, neng ah lomkhoom rumta,
35 Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde:
eno neng dung nawa wasiit, Hootthe nyootte ih Jisu suh, mat deenjoot suh chengta.
36 "Mester, hvilket er det store Bud i Loven?"
“Nyootte,” “Hootthe ni elongthoon jengdang tumjih ah?”
37 Men han sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.
Jisu ih ngaakbaatta, “‘An Teesu Rangte ah anten anmong nyia anthung antak adoleh anchi anla ah koh uno minchan uh.’
38 Dette er det store og første Bud.
Erah ah ajuuba thoontang nang ih elongthoon nyia ehan et maakjih.
39 Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv.
Erah lilih jengdang elongthoon ah arah likhiik: ‘Ankhuung antok ah an teewah thanthan ih minchan uh.’
40 Af disse to Bud afhænger hele Loven og Profeterne."
Moses Hootthe nyia khowah loong ih nyootta ah thoontang arah enyi jengdang adi roopla.”
41 Men da Farisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:
Mararah Pharisi loong lomtong rum adi, Jisu ih cheng rumta,
42 "Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Søn er han?" De sige til ham: "Davids."
“Sen ih Kristo asuh o ah et thunhan? Heh ah o suh o sah ah?” “Heh ah Dewid sutoom,” neng ih ngaakbaatta.
43 Han siger til dem: "Hvorledes kan da David i Ånden kalde ham Herre, idet han siger:
“Eno Jisu ih chengta, erah ang abah, mamah ah,” “Chiiala ih Dewid suh ‘Teesu’ ih poon uh ih tam baatta? Dewid ih liita,
44 Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender under dine Fødder.
‘Rangte ih nga Teesu suh liita: arah doh nga jaawako adoh tong uh anpi anra loong ah ngah ih an lathong nah maang thokthok thiin ah.’
45 Når nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Søn?"
Erah ang abah, Dewid ih ‘Teesu’ ih poon abah, Kristo ah Dewid sutoom mamangla?
46 Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette Spørgsmål til ham efter den Dag.
O reh uh Jisu suh tami ngaakbaat rumta, eno erah sa dowa ih o reh uh ehan jengkhaap tanaan cheng rumta.
