Matthæus 21
1 Og da de nærmede sig Jerusalem og kom til Bethfage ved Oliebjerget, da udsendte Jesus to Disciple og sagde til dem:
Jisu nyia heliphante Jerusalem thok nanah di, neng Beetpheej ni Olip kong adi dung wang rumta. Jisu ih heliphante wanyi neng ngani ban wang thukta
2 "Går hen i den Landsby, som ligger lige for eder; og straks skulle I finde en Aseninde bunden og et Føl hos hende; løser dem og fører dem til mig!
amet baat nyu ano ah: “Set ngah ni wa hadaang adoh wang ansih, erah nah moktoh heh sah reenah bonthiin arah laan japtup ruh ih wang ansih. Eno moktoh ah ja ansih no nga jiinnah siitjah hansih.
3 Og dersom nogen siger noget til eder, da siger, at Herren har Brug for dem, så skal han straks sende dem."
Mih ih cheng hansih bah, Changte ih jamha ih baat ansih; eno ba moktoh nyi ah roong kaat thuk ha.”
4 Men dette er sket, for at det skulde opfyldes, der er talt ved Profeten, som siger:
Erah langla khowah ih banbaatta jengkhaap ah amiisak toom ang raaha ih ang thukta:
5 "Siger til Zions Datter: Se, din Konge kommer til dig, sagtmodig og ridende på et Asen og på et Trældyrs Føl."
“Jaion samnuthung dowa miloong asuh baat an, Sok an, sen luungwang ah sen jiinni ra hala! Heh ah toongtang lam ih moktoh khoh nah raaha nyia moktoh heh sah damdoh raaha.”
6 Men Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus befalede dem;
Eno heliphante nyi ah wang nyu ano heh ih mamet baat nyuuta emamah ih re wang nyuutta:
7 og de hentede Aseninden og Føllet og lagde deres Klæder på dem, og han satte sig derpå.
nyi ih moktoh heh sah damdi toonsiit wang nyuutta, eno moktoh tamkhoh adi nengnyuh nengkhat ah dekoh rum ano Jisu ah dung tongta.
8 Men de fleste af Folkeskaren bredte deres Klæder på Vejen, andre huggede Grene af Træerne og strøede dem på Vejen.
Miloong hantek ih nengnyuh nengkhat ah lam adi dam rumta, rukho rah ih paam banglak ah dook dam ih karumta.
9 Men Skarerne, som gik foran ham og fulgte efter, råbte og sagde: "Hosanna Davids Søn! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn! Hosanna i det højeste!"
Miloong ah Jisu lih ah ngah ih khoom rum ano riingraak rumta, “Dewid sah ah phoong ih! Teesu mendi o ra hala erah suh Rangte ih romseetam koh ah! Rangte phoong ih!
10 Og da han drog ind i Jerusalem, kom hele Staden i Bevægelse og sagde: "Hvem er denne?"
Jisu Jerusalem ni nopwang adi, erah samnuthung adi noongrep ni paatja riingraak rumta. “Heh ah o angla?” Miloong ah ih cheng rumta.
11 Men Skarerne sagde: "Det er Profeten Jesus fra Nazareth i Galilæa."
“Arah ah Galili juungkhuung, Najaret hadaang khowah Jisu ah,” Miloong ah ih ngaakbaat rumta.
12 Og Jesus gik ind i Guds Helligdom og uddrev alle dem, som solgte og købte i Helligdommen, og han væltede Vekselerernes Borde og Duekræmmernes Stole.
Jisu Rangteenok ni wang ano erah nawa pheehoonte loong ah dokphan wang rumta. He ih ngun lekte teebun nyia tokparu sangte tongtheng ah toonhaat et wangta,
13 Og han siger til dem: "Der er skrevet: Mit Hus skal kaldes et Bedehus; men I gøre det til en Røverkule."
eno neng suh li rumta, “Rangte jeng arah Rangteele ni raangha, ‘Nga Rangteenok asuh rangsoom theng nok et li ah. ‘Enoothong sen ih bah ehuh loong hottong theng et hoon han!”
14 Og der kom blinde og lamme til ham i Helligdommen, og han helbredte dem.
Edook ekoong loong ah rangsoomnok ni ra rum taha eno Jisu ih deesiit rumta.
15 Men da Ypperstepræsterne og de skriftkloge så de Undergerninger, som han gjorde, og Børnene, som råbte i Helligdommen og sagde: "Hosanna Davids Søn!" bleve de vrede og sagde til ham:
Jisu epaatjaajih reeta loong ah Romwah phokhoh nyia Hootthe nyootte loong ih sok rum ano rapne ih khah rumta, erah dam ih noodek loong Rangteenok ni, “Dewid sah ah phoong ih!” ih riingraak rumta asuh nep khadah rumta.
16 "Hører du, hvad disse sige?" Men Jesus siger til dem: "Ja! have I aldrig læst: Af umyndiges og diendes Mund har du beredt dig Lovsang?"
Eno Jisu suh cheng rumta, “An ih chaat nih ih hu neng ih tumjih liita rah ah?” Eno Jisu ih ngaakbaat rumta, “Elang eah chaat ehang.” “Sen ih Rangteele ni amet raangha ah tanih jap wetan? ‘Sen ih noodek nyi khobaang loong suh Rangte rangphoong ah nyoot an eah.”
17 Og han forlod dem og gik uden for Staden til Bethania og overnattede der.
Jisu erah dowa dokkhoom ano Bithani samnuthung adi jam kata.
18 Men da han om Morgenen igen gik ind til Staden, blev hen hungrig.
Saalih rangkhano di Jisu ah samnuthung nawa lam ni ngaakwang adi, heh ram ih tiita.
19 Og han så et Figentræ ved Vejen og gik hen til det, og han fandt intet derpå uden Blade alene. Og han siger til det: "Aldrig i Evighed skal der vokse Frugt mere på dig!" Og Figentræet visnede straks. (aiōn g165)
Heh ih lamkaang ni puksak bang ah japtup eno hetiik sok kata, eno hetiik ah laje helak luulu angta. Erah thoidi bang asuh liita, “An tiik babah uh nak tiik uh!” Erah damdam puksak bang ah laan hookti ruh eta. (aiōn g165)
20 Og da Disciplene så det, forundrede de sig og sagde: "Hvorledes kunde Figentræet straks visne?"
Heliphante loong ah sok rum ano rapne ih paatja rumta. Eno cheng rumta, “Puksak bang ah seek mame hookla!”
21 Men Jesus svarede og sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro og ikke tvivle, da skulle I ikke alene kunne gøre det med Figentræet, men dersom I endog sige til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, da skal det ske.
Jisu ih ngaakbaat rumta, “Ngah ih ami tiit baat rumhala sen mongchi lah angthang ih hanpi anbah, ngah ih puksak bang hookthuk hang likhiik sen uh ejen re ean. Erah tokkhodoh sen ih arah kong akaan asuh nep jen baat an, ‘Juungsih adoh datti kah uh,’ eno amiimiisak ejen lang eah.
22 Og alt, hvad I begære i Bønnen troende, det skulle I få."
Sen ih hanpi lam ih rangsoom anbah tumjih suh an erah echoh ean.”
23 Og da han kom ind i Helligdommen, kom Ypperstepræsterne og Folkets Ældste hen til ham, medens han lærte, og de sagde: "Af hvad Magt gør du disse Ting, og hvem har givet dig denne Magt?"
Jisu Rangsoomnok ni ngaak wang haano; neng suh nyootsoot rum adi; romwah phokhoh nyia hadaang phokhoh loong heh jiinni wang rum ano cheng rumta, “Arah loong ah jen reejih an di tumjih chaan jeela? “O chaan ih jen reelu?”
24 Men Jesus svarede og sagde til dem: "Også jeg vil spørge eder om een Ting, og dersom I sige mig det, vil også jeg sige eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
Jisu ih ngaakbaat rumta, “Ngah ih sen suh tiit esiit cheng rumha, eno sen ih punbaat he bah, ngah ih arah loong o chaan nawa ih jen reelang erah baat rumha.
25 Johannes's Dåb, hvorfra var den? Fra Himmelen eller fra Mennesker?" Men de tænkte ved sig selv og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige til os: Hvorfor troede I ham da ikke?
Juungtemte Joon ih juungtem jen temjih chaan ah ma nawa chola: Rangte jiin nawa tam mina jiin nawa ah?” Eno neng neng chamchi ni waan rumta, “Seng ih mamet baat ih? ‘Rangte jiin nawa,’ ih baat ih bah, Heh ih seng suh liihe, ‘eno bah Joon asuh mamah lahanpi elan eah?’
26 Men sige vi: Fra Mennesker, frygte vi for Mængden; thi de holde alle Johannes for en Profet."
Erah dam ih seng ih ‘mina jiin nawa,’ ih li suh uh arah miloong ra ah chooli, tumeah neng ih Joon asuh khowah ih jen thiik rumta.”
27 Og de svarede Jesus og sagde: "Det vide vi ikke." Da sagde også han til dem: "Så siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
Erah thoih neng ih ngaakbaatta, “Seng ih tajatke.” Eno Jisu ih baat rumta, “Erah ang abah, sen suh ngah o chaan nawa ih reetang ah tathaam baat rumra.
28 Men hvad tykkes eder? En Mand havde to Børn; og han gik til den første og sagde: Barn! gå hen, arbejd i Dag i min Vingård!
“Amadoh, sen ih tumjih thunhan? Ehak di mih wasiit heh sah miwah sah wanyi angta. Phokhoh asuh kah ano baatta, ‘Nga sah, phek nah mokah uh.’
29 Men han svarede og sagde: Nej, jeg vil ikke; men bagefter fortrød han det og gik derhen.
Eno heh sah ih ngaakbaatta, takah kang,’ enoothong lini heh tenthun ah lek ano we kaat eta.
30 Og han gik til den anden og sagde ligeså. Men han svarede og sagde: Ja, Herre! og gik ikke derhen.
Erah lilih heh wah ah heh sah wasiit re adi we kah ano emamah ih we baat kaatta. Eno heh sah rah ih thang eta, ‘Om, Chuupha,’ ang abah uh heh takata.
31 Hvem af de to gjorde Faderens Villie?" De sige: "Den første." Jesus siger til dem: "Sandelig, siger jeg eder, at Toldere og Skøger gå forud for eder ind i Guds Rige.
Erah wanyi dowa rah ih marah ih hewah jeng ah kapta?” Neng ih ngaakbaatta, “Phokhoh rah ih.” Eno Jisu ih neng suh baatta, “Ngah ih baat rumhala: sokseete nyia minuh hansangte loong ah Rangte Hasong ni sen ngah ih wang rumla.
32 Thi Johannes kom til eder på Retfærdigheds Vej, og I troede ham ikke, men Toldere og Skøger troede ham; men endskønt I så det, fortrøde I det alligevel ikke bagefter, så I troede ham.
Juungtemte Joon ah sen suh kateng lam suikot ra taha ang abah uh sen ih tahanpi tan; erah nang ih bah sokseete nyia hansangte loong ih ba heh jengkhaap ah hanpi rumta. Eno sen ih erah sok andi nep sen thung ah talekkan nyia tahanpi kan.
33 Hører en anden Lignelse: Der var en Husbond, som plantede en Vingård og satte et Gærde omkring den og gravede en Perse i den og byggede et Tårn; og han lejede den ud til Vingårdsmænd og drog udenlands.
“Jaat hoh tiitthaak ah we boichaat an,” Jisu ih baatta. “Teewadi phek changte wasiit di potiik phek angta, phek ah pa ih kookpa ano potiik jittheng habeng ah phek laktung adi thota, eno mih ban soktheng ah nok echoongwah ih hoonta. Eno heh ih potiik phek ah phekphoopte suh koh ano hahoh ni katta.
34 Men da Frugttiden nærmede sig, sendte han sine Tjenere til Vingårdsmændene for at få dens Frugter.
Potiik thiitok ah thok haano, heh laksuh loong ah phekphoop phekte jiinni heh dabbi ah sukwang thuk rumta.
35 Og Vingårdsmændene grebe hans Tjenere, og en sloge de, en dræbte de, og en stenede de.
Enoothong phekphoop phekte loong ah ih heh laksuh wasiit ah ebot erumta, esiit ah etek haat et rumta, eno esiit ah jong ih tekpat rumta.
36 Atter sendte han andre Tjenere hen, flere end de første; og de gjorde ligeså med dem.
Eno changte wah ih jaakhoh nawa nang ih laksuh wahoh hantek bootdaap wanta, eno phekphoop pkekte loong ah ih emamah we et tekbuh wanrumta.
37 Men til sidst sendte han sin Søn til dem og sagde: De ville undse sig for min Søn.
Lithoon adi Changte wah ih heh sah ah thoon daap wanta. ‘Nga sah abah neng ih esoomtu jaatjaat et rum ah,’ heh ih liita.
38 Men da Vingårdsmændene så Sønnen, sagde de til hverandre: Det er Arvingen; kommer lader os slå ham ihjel og få hans Arv!
Enoothong phekphoop phekte loong ah ih heh sah ah tup rum ano jeng rumta, ‘Arah tang phek changte wah sah. Raahan, tek haat ih, heh nyamka ah seng ih toom kap ih!’
39 Og de grebe ham og kastede ham ud af Vingården og sloge ham ihjel.
Eno pa phiini haatkaat rum ano phaakkhuh ni tekbuh kaat rumta.
40 Når da Vingårdens Herre kommer, hvad vil han så gøre med disse Vingårdsmænd?"
“Erah ang abah, changte wah thok haano, phekphoop phekte loong ah tumjih et ah?” Jisu ih cheng rumta.
41 De sige til ham: "Ilde vil han ødelægge de onde og leje sin Vingård ud til andre Vingårdsmænd, som ville give ham Frugterne i deres Tid."
Eno ngaakbaat rumta, “Heh ih erah likhiik ethih mina loong abah tek haat laang etja.” “Eno phek ah wahoh suh koh ah heh suh phekphoop thaang jen kotte mina suh ah.”
42 Jesus siger til dem: "Have I aldrig læst i Skrifterne: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten; fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore Øjne.
Jisu ih baat rumta, “Rangteele ni raangha ah sen ih tanih jap wetan? ‘Nok hoonte ih marah jong thaangmuh et chiik haatta erah ah loongtang nang ih thaangchaan thoon ih hoonla. Erah ah Teesu ih hoon arah; tumthan epaatja theng ah!’
43 Derfor siger jeg eder, at Guds Rige skal tages fra eder og gives til et Folk, som bærer dets Frugter.
Jisu ih wakbaatta, “Erah thoih ngah ih baat rumhala,” Rangte Hasong ah sen jiin nawa toon ano o mina tiikse ih dong tiik ah, erah suh kokaat ah.”
44 Og den, som falder på denne Sten, skal slå sig sønder; men hvem den falder på, ham skal den knuse."
Erah jong khoh adoh dattekte ah hechep hechep ih jopkhan ah; erah dam ih o sak khonah erah jong ah dat ah erah ah bungwiik et bunpat ah.
45 Og da Ypperstepræsterne og Farisæerne hørte hans Lignelser, forstode de, at han talte om dem.
Romwah phokhoh nyi Phirasi loong ah ih Jisu tiitthaak ah chaat rum ano neng ih jat et rumta erah neng suh liita eah,
46 Og de søgte at gribe ham, men frygtede for Skarerne; thi de holdt ham for en Profet.
erah thoidi neng ih Jisu ah ekhak et suh thun rumta. Enoothong, Jisu suh khowah ih thiik rumta, loong mina ra cho rumta.
