Matthæus 18
1 I den samme Stund kom Disciplene hen til Jesus og sagde: "Hvem er da den største i Himmeriges Rige?"
Matam aduda Jisugi tung-inbasing aduna Jisugi nakta laktuna hairak-i, “Swarga leibakta kanana khwaidagi henna chaobage?”
2 Og han kaldte et lille Barn til sig og stillede det midt iblandt dem
Maduda Ibungona apikpa angang amabu kousilladuna makhoigi marakta lep-halle.
3 og sagde: "Sandelig, siger jeg eder, uden I omvende eder og blive som Børn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.
Adudagi Ibungona hairak-i, “Eina nakhoida tasengnamak hairibasini, nakhoina pukning hongduna apikpa angangsinggumna oirakpa natanadi, nakhoina swarga leibakta khak changloi.
4 Derfor, den, som fornedrer sig selv som dette Barn, han er den største i Himmeriges Rige.
Maram aduna apikpa angang asigumna nollukchaba kanagumba mahak aduna swarga leibakta khwaidagi henna chao-i.
5 Og den, som modtager et eneste sådant Barn for mit Navns Skyld, modtager mig.
Aduga eigi mingda asigumba apikpa angang amabu lousinjaba kanagumba mahak aduna eibu lousinjabani.
6 Men den, som forarger een af disse små, som tro på mig, ham var det bedre, at der var hængt en Møllesten om hans Hals, og han var sænket i Havets Dyb.
“Kanagumbana eibu thajaba apikpa angangsing asigi maraktagi amabu papta tahallabadi, mahakki ngaksamda achouba chakkri-nung ama yansillaga aruba ipakta lup-hankhibana mahakkidamak henna phei.
7 Ve Verden for Forargelserne! Thi vel er det nødvendigt, at Forargelserne komme; dog ve det Menneske, ved hvem Forargelsen kommer!
Misingbu papta tahalliba makhoising adugi maramna taibangpan asi awabanida! Asigumbasing asi soidana thokkani adubu athembada tahalliba mi adu awabanida!
8 Men dersom din Hånd eller din Fod forarger dig, da hug den af, og kast den fra dig! Det er bedre for dig at gå lam eller som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og to Fødder og blive kastet i den evige Ild. (aiōnios g166)
“Aduga nahakki nakhut nattraga nakhongna nahakpu papta tahallabadi, madu kakthattuna langthokkho. Maramdi nakhut ani amadi nakhong ani pallaga lomba naidaba meinungda langsinbabudi, nakhut soinaina amadi khong tekna hingbada changbana nahakidamak henna phei. (aiōnios g166)
9 Og dersom dit Øje forarger dig, da riv det ud, og kast det fra dig! Det er bedre for dig at gå enøjet ind til Livet end at have to Øjne og blive kastet i Helvedes Ild. (Geenna g1067)
Aduga nahakki mitna nahakpu papta tahallabadi, madu kotthoktuna langthokkho. Maramdi namit ani pallaga norokki meinungda langsinbabudi, namit namatang pallaga hingbada changbana nahakkidamak henna phei. (Geenna g1067)
10 Ser til, at I ikke foragte en eneste af disse små; thi jeg siger eder: Deres Engle i Himlene se altid min Faders Ansigt, som er i Himlene.
“Nakhoina apikpa angangsing asigi maraktagi amabu thou-oi usittana toudananaba cheksillu. Maramdi eina nakhoida hairi, madudi matam pumnamakta eigi swargagi Ipaga loinadunata leiba makhoigi dutsing swargada lei.
11 Thi Menneskesønnen er kommen for at frelse det fortabte.
Maramdi Migi Machanupa aduna mangkhraba adubu kanbinanaba lakpani.
12 Hvad tykkes eder? Om et Menneske har hundrede Får, og eet af dem farer vild, forlader han da ikke de ni og halvfemsindstyve og går ud i Bjergene og leder efter det vildfarne?
“Nakhoina karamna khanbage? Kanagumba nupa amagi yao chama leijaba adudagi yao ama mangkhrabadi mahakna yao mariphutara-mapan adubu chingda thanamduna mangkhraba yao adubu thiba chatloidra?
13 Og hænder det sig, at han finder det, sandelig, siger jeg eder, han glæder sig mere over det end over de ni og halvfemsindstyve, som ikke ere farne vild.
Aduga mahakna yao adu phanglabadi, eina nakhoida tasengnamak hairibasini, mahakna mangdaba yao mariphutara-mapan adudagi henna mangluraba yao amadu phangjabana thoina henna haraojei.
14 Således er det ikke eders himmelske Faders Villie, at en eneste af disse små skal fortabes.
Matou asigumna angangsing asigi maraktagi ama mangkhiba haibasi nakhoigi swargada leiba napa Ibungogi aningba natte.
15 Men om din Broder synder imod dig, da gå hen og revs ham mellem dig og ham alene; hører han dig, da har du vundet din Broder.
“Nahakki nachin-nanaona nahakki nathakta pap tourabadi, nahakna chattuna mangonda mahakki aranba adu khanghallu. Adubu madu nakhoi ani khaktagi marakta pangthok-u. Karigumba nahakna haiba adu mahakna tarabadi, nahakna nahakki nachin-nanao adu amuk hanna phangjarabani.
16 Men hører han dig ikke, da tag endnu een eller to med dig, for at "hver Sag må stå fast efter to eller tre Vidners Mund."
Adubu nahakna haiba adu mahakna tadrabadi, nahakna haiba khudingmak adu achumbani haiba lepnabagi sakhi oinaba mioi ani nattraga ahum puduna amuk chatlu.
17 Men er han dem overhørig, da sig det til Menigheden; men er han også Menigheden overhørig, da skal han være for dig ligesom en Hedning og en Tolder.
Aduga makhoina haiba adudasu mahakna tadrabadi, pumnamaksing adu singlupta haiyu. Aduga singlupna haiba wa phaoba mahakna tadrabadi mahakpu Tengban Mapubu thajadaba mi amasung kanggat khomba mi amagumna lou.
18 Sandelig, siger jeg eder, hvad som helst I binde på Jorden, skal være bundet i Himmelen; og hvad som helst I løse på Jorden, skal være løst i Himmelen.
“Eina nakhoida tasengnamak hairibasini, nakhoina taibangpanda punba khuding eina swargadasu pun-gani, aduga nakhoina taibangpanda thadokpa khuding eina swargadasu thadokkani!
19 Atter siger jeg eder, at dersom to af eder blive enige på Jorden om hvilken som helst Sag, hvorom de ville bede, da skal det blive dem til Del fra min Fader, som er i Himlene.
“Aduga eina masimasu nakhoida tasengna hairi: Nakhoigi maraktagi anina makhoina nijariba adugi maramda malem asida pukning tinnajarabadi makhoina nijariba adu swargada leiba eigi Ipana makhoida toubigani.
20 Thi hvor to eller tre ere forsamlede om mit Navn, der er jeg midt iblandt dem."
Maramdi eigi mingda mi ani nattraga ahum punna tinnaba mapham aduda eina makhoigi marakta lei.”
21 Da trådte Peter frem og sagde til ham: "Herre! hvor ofte skal jeg tilgive min Broder, når han synder imod mig? mon indtil syv Gange?"
Adudagi Peter-na Jisugi nakta laktuna hairak-i, “Ibungo, eigi ichin-inaona eingonda aranba thabak touraklabadi eina mahakpu kayarak ngakpigadage? Taretlak phaoba ngakpigadra?”
22 Jesus siger til ham: "Jeg siger dig: ikke indtil syv Gange, men indtil halvfjerdsindstyve Gange syv Gange.
Maduda Jisuna mangonda khumlak-i, “Natte, taretlak natte, adubu tarettu humphutararakni!
23 Derfor lignes Himmeriges Rige ved en Konge, som vilde holde Regnskab med sine Tjenere.
Maram aduna swarga leibak asi mahakki manaisingga sel pathok pasin touge ningliba ningthou amagumbani.
24 Men da han begyndte at holde Regnskab, blev en, som var ti Tusinde Talenter skyldig, ført frem for ham.
Aduga mahakna sel pathok pasin touba hourabada talent lising tara tonba nupa ama mahakki nakta purakle.
25 Og da han intet havde at betale med, bød hans Herre, at han og hans Hustru og Børn og alt det, han havde, skulde sælges, og Gælden betales.
Adubu manai aduna madu singba ngamdrabada, mahak masamak aduga mahakki nupi angang amadi mahakki leijaba pumnamak yonthoklaga sendol adu singdoknaba mabungo aduna yathang pirammi.
26 Da faldt Tjeneren ned for ham, bønfaldt ham og sagde: Herre, vær langmodig med mig, så vil jeg betale dig det alt sammen.
Adubu manai aduna ningthou adugi mangda tuthajaduna khurumjaraga haijarak-i, ‘Ibungo, eibu matam kharadangga ngaibiyu, eina sel pumnamak singjage.’
27 Da ynkedes samme Tjeners Herre inderligt over ham og lod ham løs og eftergav ham Gælden.
Maduda mabungo aduna manai aduda nungsiba pokladuna mahakpu thadokpire aduga mahakki sendol adusu kokpire.
28 Men den samme Tjener gik ud og traf en af sine Medtjenere, som var ham hundrede Denarer skyldig; og han greb fat på ham og var ved at kvæle ham og sagde: Betal, hvad du er skyldig!
“Adubu manai aduna mapham adudagi thoklakpada mahakki denari chama tonba ningthou manai oiminnaba mamannaba ama thengnare. Adudagi mahakna mamannaba adubu pharaga makhouri charam mettuna, ‘Eigi atonba sel adu sing-u!’ haina hairammi.
29 Da faldt hans Medtjener ned for ham og bad ham og sagde: Vær langmodig med mig, så vil jeg betale dig.
Maduda mamannaba minai aduna mamaangda tuthajaduna haijarak-i, ‘Eibu matam kharadangga ngaibiyu, eina sel pumnamak singjage.’
30 Men han vilde ikke, men gik hen og kastede ham i Fængsel, indtil han betalte, hvad han var skyldig.
Adubu haijariba adu mahakna yaramde. Madugi mahutta, mahakna toliba senphamdu singdriphaoba mahakpu keisumsangda thajille.
31 Da nu hans Medtjenere så det, som skete, bleve de såre bedrøvede og kom og forklarede for deres Herre alt, hvad der var sket.
Adudagi mahakki mamannaba atoppa minai kharana thokkhiba thoudoktu ubada thamoi yamna soklammi. Amasung makhoina chattuna thokkhiba thoudok pumnamak adu ningthou aduda tamlure.
32 Da kalder hans Herre ham for sig og siger til ham: Du onde Tjener! al den Gæld eftergav jeg dig, fordi du bad mig.
Adudagi ningthou aduna minai adubu koukhatladuna hairak-i, ‘He phattaba minai, nahakna eingonda haijabagi maramna eina nahakki sendon pumnamak adu kokpikhre.
33 Burde ikke også du forbarme dig over din Medtjener, ligesom jeg har forbarmet mig over dig.
Eina nangbu nungsikhiba adugumna nahaknasu nahakki namannaba adubusu nungsipham thoktabra?’
34 Og hans Herre blev vred og overgav ham til Bødlerne, indtil han kunde få betalt alt det, han var ham skyldig.
Adudagi ningthou aduna saoraduna mana tonba sendon pumnamak adu singdriphaoba mahakpu ot-neinanaba keisumsangda thajillammi.”
35 Således skal også min himmelske Fader gøre mod eder, om I ikke af Hjertet tilgive, enhver sin Broder."
“Aduga nakhoina nakhoigi thamoidagi nachin-nanaogi ayol-aransing adu kokpidrabadi swargada leiba eigi Ipanasu nakhoida matou asigumna tougani.”
