Markus 10
1 Og han bryder op derfra og kommer til Judæas Egne og Landet hinsides Jordan, og atter samler der sig Skarer om ham; og han lærte dem atter, som han plejede.
Yesu akabhoka lieneo elu ni kulota mu mkoa ghwa Uyahudi ni lieneo lya kiholo Yorodani, ni makutano bhakan'kesya kabhele. Abhamanyisi kabhele, kama kyajhikajhele kawaida jha muene kubhomba.
2 Og Farisæerne kom hen og spurgte ham for at friste ham: "Er det en Mand tilladt at skille sig fra sin Hustru?"
Ni Mafarisayo bhakahida kun'jaribu ni kunkota, “Ni halali kwa n'gosi kundekan'dala munu?”
3 Men han svarede og sagde til dem: "Hvad har Moses budt eder?"
Yesu akabhajibu, “Musa abhaamuiri kiki?”
4 Men de sagde: "Moses tilstedte at skrive et Skilsmissebrev og skille sig fra hende."
Bhakajobha, “Musa aruhusili kulemba cheti kya kulekana ni kumb'enga n'dala.”
5 Og Jesus sagde til dem: "For eders Hjerters Hårdheds Skyld skrev han eder dette Bud.
Ni kwa ndabha ghya mioyo ghya jhomu ndio maana abhajhandikili sheria ejhe,” Yesu abhajobhili.
6 Men fra Skabningens Begyndelse skabte Gud dem som Mand og Kvinde.
“Lakini kuhoma mwanzo ghwa bhuumbaji, 'K'yara abhabhombili n'gosi ni n'dala.'
7 Derfor skal en Mand forlade sin Fader og Moder, og holde fast ved sin Hustru;
wa ndabha ejhe n'gosi ibetakundeka dadimunu ni nyinamunu na ibetakuungana ni n'dala munu.
8 og de to skulle blive til eet Kød. Således ere de ikke længer to, men eet Kød.
na abhu bhabhele bhibetakujha mb'ele umonga; kwa kujha sio bhabhele kabhele, bali mb'ele bhumonga.
9 Derfor, hvad Gud har sammenføjet, må et Menneske ikke adskille.
Henu, kyaakiunganishi K'yara, mwanadamu asikitenganisi.
10 Og i Huset spurgte Disciplene ham atter om dette.
Bhobhafikili mugati mu nyumba bhanafunzi bha muene bhan'kota kabhele kuhusu ele.
11 Og han siger til dem: "Den, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, han bedriver Hor imod hende.
Akabhajobhela, “Jhijhioha jhaibetakundeka n'dala munu ni kun'gega n'dala jhongi ibetakujha abhombili bhuzinzi.
12 Og dersom hun efter at have skilt sig fra sin Mand ægter en anden, bedriver hun Hor."
N'dala ni muene akandekayi n'gosi munu ni kulota kugegikibhwa ni n'gosi jhongi ibetakujha abhombili bhuzinzi.”
13 Og de bare små Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men Disciplene truede dem, som bare dem frem.
Na bhene, bhakandetela bhana bhabhi bhadebe ili abhagusayi, lakini bhanafunzi bhakabhabesya.
14 Men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: "Lader de små Børn komme til mig; formener dem det ikke, thi Guds Rige hører sådanne til.
Lakini Yesu bho amanyili elu, afurahisibhulepi akabhajobhela, “bharuhusujhi bhana bhadusu bhahidayi kwa nene, na musibhabesi, kwa ndabha bhabhajhe kama abha bhufalme bhwa mbingu ndo ghwa bhene.
15 Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det."
Bhukweli nikabhajobhela, jhejhioha jhaapokili lepi bhufalme bhwa K'yara kama mwana n'debe hakika ibhwesyalepi kujhingila mu bhufalme bhwa K'yara.
16 Og han tog dem i Favn og lagde Hænderne på dem og velsignede dem.
Kisha akabhatola bhana mu mabhoko gha muene na akabhabariki khoni abhabhakhili mabhoko gha muene panani pa bhene.
17 Og da han gik ud på Vejen, løb en hen og faldt på Knæ for ham og spurgte ham: "Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?" (aiōnios g166)
Na bho ajhandili safari jha muene munu mmonga akan'jumbilila ni kupiga magoti mbele jha muene, akan'kota, Mwalimu nnofu, niketajhi kiki ili nibhwesijhi kubhurithi bhuzima bhwa milele?” (aiōnios g166)
18 Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god, uden een, nemlig Gud.
Ni Yesu akajobha, “Kwa ndabha jha kiki ukanikuta mwema? Ajhelepi jha ajhe mwema, isipokujha K'yara muene.
19 Du kender Budene: Du må ikke bedrive Hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd; du må ikke besvige; ær din Fader og din Moder."
Usimanyi amri: 'Usikomi, usizini, usiheji, usijobhi bhudesi, usikofi, un'heshimuajhi dadiwaku ni nyinawaku'.”
20 Men han sagde til ham: "Mester! det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af."
Munu jhola akajobha, “Mwalimu, agha ghoha nimalikughatii kuh'omela bhusongolo bhwa nene.”
21 Men Jesus så på ham og fattede Kærlighed til ham og sagde til ham: "Een Ting fattes dig; gå bort, sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, så skal du have en Skat i Himmelen; og kom så og følg mig!"
Yesu akandanga ni kun'gana. Akan'jobhela, “Up'hong'okibhu khenu kimonga. Ghwilondeka kuhemelesya fenu fyoha fya ujhe nafu na ubhapelayi maskini, na ibetakujha ni hazina kumbinguni. Ndipo uhidayi unikesa.”
22 Men han blev ilde til Mode over den Tale og gik bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.
Lakini akatitamaa kwa ndabha jha majhelesu agha; abhokhili kwa huzuni, kwa ndabha ajhele ni malisimehele.
23 Og Jesus så sig omkring og siger til sine Disciple: "Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!"
Yesu akalanga sehemu syoha ni kubhajobhela bhanafunzi bha muene, “Ni jinsi gani kya jhijhele panonono kwa tajiri kujhingila mu bhufalme bhwa K'yara!
24 Men Disciplene bleve forfærdede over hans Ord. Men Jesus tog atter, til Orde og siger til dem: "Børn, hvor vanskeligt er det, at de som forlade sig på Rigdom, kunne komme ind i Guds Rige!
Bhanafunzi bhashangisiibhu ni malobhi agha. Lakini Yesu akabhajobhela kabhele, “Bhana, ni jinsi gani kyajhijhela panonono kujhingila mu bhufalme bhwa K'yara!
25 Det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige."
Ni rahisi kwa ngamia kuholota mu lilende lya sindanu, kuliko munu tajiri kujhingila mu bhufalme bhwa K'yara.”
26 Men de forfærdedes overmåde og sagde til hverandre: "Hvem kan da blive frelst?"
Bhashangele sana ni kujobhesana, “Hivyo niani ibetakuokoka”
27 Jesus så på dem og siger: "For Mennesker er det umuligt, men ikke for Gud; thi alle Ting ere mulige for Gud."
Yesu akabhalanga ni kujobha, “Kwa binadamu j'hibhwesekanalepi, lakini kwa K'yara lepi. Kwa kujha kwa K'yara ghoha ghibhwesekana.”
28 Peter tog til Orde og sagde til ham: "Se, vi have forladt alle Ting og fulgt dig."
Petro akayanda kulongela naku, “Langajhi tulekili ghoha na tukukesili.”
29 Jesus sagde: "Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Brødre eller Søstre eller Moder eller Fader eller Børn eller Marker for min og for Evangeliets Skyld,
Yesu akajobha, “Bhukweli ni kabhajobhela muenga, ajhelepi jha alekili nyumba, au kaka, au dada, au mabhu, au tata, au bhana, au ndema, kwa ndabha jha nene, ni Injili,
31 Men mange af de første skulle blive de sidste, og af de sidste de første."
Lakini bhingi bhabhajhe bha kuanza bhibetakujha bha mwishu na bhabhajhele bhamuishu bhibetakujha bha kuanza.”
32 Men de vare på Vejen op til Jerusalem; og Jesus gik foran dem, og de vare forfærdede, og de, som fulgte med, vare bange. Og han tog atter de tolv til sig og begyndte at sige dem, hvad der skulde times ham
Bho bhajhe munjela, kulota Yerusalemu, Yesu abhalongolili palongolo pa bhene. Bhanafunzi bhashangele ni bhala bhabhak'hesieghe kunyuma bhatilili. Ndipo Yesu akabhabhosya pa lubhafu kabhele bhala kumi ni bhabhele ni kujhanda kubhajobhela ambakyo kibetakun'tokela henu naha:
33 "Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skulle dømme ham til Døden og overgive ham til Hedningerne;
“Langayi, twilota mpaka Yerusalemu, ni Mwana ghwa Adamu ibetakufikisibhwa kwa makuhani ni bhaandishi. Bhibetakun'hukumu afuayi na bhibetakun'deta kwa bhanu bha Mataifa.
34 og de skulle spotte ham og spytte på ham og hudstryge ham og ihjelslå ham, og tre Dage efter skal han opstå."
Bhibetakun'hukumu, bhibetakunfunyila mata, bhibetakuntobha ndonga, ni kun'koma. Lakini baada jha magono madatu ibetakufufuka.”
35 Og Jakob og Johannes, Zebedæus's Sønner, gå hen til ham og sige: "Mester! vi ønske, at du vil gøre for os det, vi ville bede dig om."
Yakobo ni Yohana, bhana bha Zebedayo, bhakahida kwa muene ni kujobha, “Mwalimu, twisoka utubhombelajhi kyokioha kila kya twibeta kus'oma.”
36 Og han sag, de til dem: "Hvad ønske I, at jeg skal gøre for eder?"
Akabhajobhela, “Mwilonda nibhabhombilajhi kiki?”
37 Men de sagde til ham: "Giv os, at vi må sidde, den ene ved din højre Side og den anden ved din venstre Side i din Herlighed."
Bhakajobha, “Turuhusiajhi tutamajhi pamonga ni bhebhe mu bhutukufu bhwa jhobhi mmonga kibhoko jhobhi kya kulia ni jhongi kibhoko kya kushoto.”
38 Men Jesus sagde til dem: "I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg drikker, eller døbes med den Dåb, som jeg døbes med?"
Lakini Yesu abhajibili, “Mumanyilepi kya mwisoma. Mwibhwesya kunywelela kikombi ambakyo nibetakunywelela au kusindamala bhubatizo bhwa nibeta kubatisibhwa?”
39 Men de sagde til ham: "Det kunne vi." Men Jesus sagde til dem: "Den Kalk, som jeg drikker, skulle I drikke, og den Dåb, som jeg døbes med, skulle I døbes med;
Bhakan'jobhela, “Twibhwesya” Yesu akabhajobhela, “Kikombi Kya nibetakunywelela, mwibetakunywelela. Ni bhubatizo ambabho kwa bhene nibatisibhu, mwibetakubhusindamala.
40 men det at sidde ved min højre eller ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt."
Lakini jhaibetakutama kibhoko Kyangu kya kuume au kibhoko Kya nene kya kushoto sio nene ghwa kupisya lakini ni kwa bhala ambabho jhimalikuandalibhwa.”
41 Og da de ti hørte det, begyndte de at blive, vrede på Jakob og Johannes.
Bhala bhangi bhanafunzi kumi bho bhap'eliki agha, bhakajhanda kubhadadila Yakobo ni Yohana.
42 Og Jesus kaldte dem til sig og siger til dem: "I vide, at de, der gælde for Folkenes Fyrster; herske over dem, og de store iblandt dem bruge Myndighed over dem.
Yesu akabhakuta kwa muene ni kujobha, “Mmanyili kujha bhala bhabhidheminibhwa kujha bhatawala bha bhanu bha mataifa bhikabhatawala, ni bhanu bha bhene mashuhuri bhikabhalasya mamlaka juu jha bhene.”
43 Men således er det ikke iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, skal være eders Tjener;
Lakini jhilondeka lepi kujha naha kati jha jhomu. Jhojhioha jha ibetakujha mbaha kati jha muenga lazima abhatumikilayi.
44 og den, som vil blive den første af eder, skal være alles Tjener;
na jhejhioha jha ibetakujha ghwa kuanda kati jha muenga na lazima ajhelayi n'tumwa ghwa bhoha.
45 thi også Menneskesønnen er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange."
Kwa kujha mwana ghwa Adamu ahidilepi kutumikibhwa bali kutumika, ni kughabhosya maisha gha muene kujha fidia jha bhangi.”
46 Og de komme til Jeriko; og da han gik ud af Jeriko tillige med sine, Disciple og en stor Skare, sad Timæus's Søn, Bartimæus, en blind Tigger, ved Vejen.
Bhakahida Yeriko. Wakati ibhoka Yeriko ni bhanafunzi bha muene ni likundi libhaha, mwana ghwa Timayo, Batimayo, kipofu n'somaji, alikaa kando jha barabara.
47 Og da han hørte, at det var Jesus af Nazareth, begyndte han at råbe og sige: "Du Davids Søn, Jesus, forbarm dig over mig!"
Bho ap'eliki kujha Yesu Mnazareti, akajhanda kujhuegha ni kujobha, “Yesu, Mwana ghwa Daudi, nihurumilayi!”
48 Og mange truede ham, for at han skulde tie; men han råbte meget stærkere: "Du Davids Søn, forbarm dig over mig!"
Bhingi bhan'kemili jhola kipofu, bhakan'jobhela agudamayi. Lakini akalela kwa sauti zaidi, “Mwana ghwa Daudi, nihurumilayi!”
49 Og Jesus stod stille og sagde: "Kalder på ham!" Og de kalde på den blinde og sige til ham: "Vær frimodig, stå op! han kalder på dig."
Yesu akajhema ni kuamuru akutibhwayi. Bhakan'kuta kipofu jhola, bhakajobha, “Jhiajhi shujaa! Jhinukayi! Yesu ikukuta.”
50 Men han kastede sin Overkjortel af sig, sprang op og kom til Jesus.
Akalitaga pa lubhafu likoti lya muene, akajumba zaidi, ni kuhida kwa Yesu.
51 Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: "Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?" Men den blinde sagde til ham: "Rabbuni, at jeg kan blive seende!"
Yesu akan'jibhu ni kujobha, “ghwilonda nikukhetelayi kiki?” Jola n'gosi kipofu akan'jibu, “Mwalimu, nilonda kulola.”
52 Og Jesus sagde til ham: "Gå bort, din Tro har frelst dig." Og straks blev han seende, og han fulgte ham på Vejen.
Yesu akan'jobhela, “Lotayi. Imani jha jhobhi jhikuponisi. Bahuapu mihu gha muene ghakajhanda kulola; na akan'kesiya Yesu mu nj'ela.
