Klagesangene 4

1 Hvor Guldet blev sort, og skæmmet det ædle metal, de hellige Stene slængt hen på Gadernes Hjørner!

Mano kaka dhahabu osewito berne, dhahabu maberie moloyo obedo marach! Kite maler okere e akerkeke mag yore duto.

2 Zions de dyre Sønner, der opvejed Guld, kun regnet for Lerkar, Pottemagerhænders Værk

Mano kaka yawuot Sayun mabeyo, ma yande bergi ne romre gi pek mar dhahabu, tinde ipimo mana gi agulni mag lowo, ma en tich lwedo mar jachwe aguch lowo!

3 Selv Sjakaler byder Brystet til, giver Ungerne Die, men mit Folks Datter blev grum som Ørkenens Strudse.

Kata mana ondiegi chiwo thundegi mondo nyithindgi odhodhi, to joga osebedo jogo maonge chuny, gichalo udo manie thim.

4 Den spædes Tunge hang fast ved Ganen af Tørst, Børnene tigged om Brød, og ingen gav dem.

Nikech riyo oloyo nyathi madhoth mi koro lewe omoko e dande; kendo nyithindo kwayo chiemo, to onge ngʼama migi.

5 Folk, som levede lækkert, omkom på Gaden; Folk, som var båret på Purpur, favnede Skarnet.

Joma yande chamo chiemo mamit, koro gin jokwecho mojwangʼ e wangʼ yore; to jogo ma yande odak e ngima maber koro nindo e pidh yugi.

6 Mit Folks Datters Brøde var større end Synden i Sodom, som brat blev styrted, så Hænder ej rørtes derinde.

Kum mar joga duongʼ moloyo mano mar Sodom, mane lochne okethi mapiyo piyo nono maonge ngʼama nobiro mondo okonye.

7 Hendes Fyrster var renere end Sne, mer hvide end Mælk, deres Legeme rødere end Koral, som Safir deres Årer;

Jotendgi ne ler marieny moloyo pe kendo rachar maloyo chak, dendgi ne pichni moloyo mo; kendo nenruok margi ne chalo gi kidi ma nengone tek.

8 mer sorte end Sod ser de ud, kan ej kendes på Gaden, Huden hænger ved Knoglerne, tør som Træ.

To koro gin rotenge moloyo oyare ma kata irom kodgi e wangʼ yore to ok nyal ngʼegi, nimar pien ringregi osejowore kuom chokegi; kendo osebedo motwo ka yien.

9 Sværdets Ofre var bedre farne end Sultens, som svandt hen, dødsramte, af Mangel på Markens Grøde.

Joma notho e lweny ber moloyo jogo ma kech onego; kech chamogi ma gidhero nikech cham onge e puothe.

10 Blide kvinders Hænder kogte deres Børn; da mit Folks Datter brød sammen, blev de dem til Føde.

Mon madhoth notedo nyithindgi giwegi, mobedo chiembgi ka joga ne inego itieko.

11 HERREN køled sin Vrede, udøste sin Harmglød, han tændte i Zion en Ild, dets Grundvolde åd den.

Jehova Nyasaye oseolo mirimbe mangʼeny ka iye owangʼ. Osemoko mach Sayun moketho mise mage.

12 Ej troede Jordens Konger, ja ingen i Verden, at Uven og Fjende skulde stå i Jerusalems Porte.

Ruodhi mag piny ne ok oyie, kata ji mag piny bende ne ok oyie, ni wasigu kod jolweny nyalo donjo e dhorangeye mag Jerusalem.

13 Det var for Profeternes Synd, for Præsternes Brøde, som i dets Midte udgød retfærdiges Blod.

To mano notimore nikech richo mag jonabi mage, kod kethruok mag jodolo mage mane ochwero remb joma kare.

14 De vanked som blinde på Gaderne, tilsølet af Blod, rørte med Klæderne Ting, som ikke må røres.

Koro gidigni e wangʼ yore ka joma muofni. Gidwanyore gi remo maonge ngʼato madihedhre mulo lepgi.

15 "Var jer! En uren!" råbte man; "Var jer dog for dem!" Når de flyr og vanker, råber man: "Bliv ikke her!"

Ji ywak kagoyonegi koko niya, “Dhiuru kucha! Ok uler!” Mabor kucha, mabor kucha! Kik umulwa! Ka giringo giaa kendo gibayo abaya, ji mag ogendini wacho ni, “Ok ginyal dak kodwa kendo.”

16 HERREN spredte dem selv, han så dem ej mer, Præster regned man ej eller ynked Profeter.

Jehova Nyasaye owuon osekeyogi e pinje; kendo koro ok odewgi. Jodolo ok yud duongʼ, kendo jodongo ok mi luor.

17 End smægted vort Blik efter Hjælp, men kun for at skuffes, på Varden spejded vi efter det Folk, der ej hjælper.

Kata kamano, wengewa nojony, ka warango gima dikonywa; to oganda mane wageno kuome ni nyalo konyowa ne ok nyal konyowa.

18 De lured på vort Fjed, fra Torvene holdt vi os borte; Enden var nær, vore Dage var omme, ja, Enden var kommet.

Ji ne manyowa kamoro amora mawaluwo, omiyo ne ok wanyal wuotho e wangʼ yorewa. Luoro nomakowa nikech ndalowa nosechopo machiegni kendo thowa ne osekayo.

19 Mer snare end Himlens Ørne var de, som jog os, på Bjergene satte de efter os, lured i Ørkenen,

Jogo mane lawowa ne ringo mapiyo maloyo ongo mafuyo e kor polo; negilawowa e kor gode madongo kendo negibutonwa e thim.

20 vor Livsånde, HERRENs Salvede, blev fanget i deres Grave, han, i hvis Skygge vi tænkte at leve blandt Folkene.

Ngʼatno mowir mar Jehova Nyasaye, mane wakwano kaka ngimawa, nomaki e obadho mane gichiko. Ne waparo ni e bwo tipone wanyalo bedo mangima e dier ogendini.

21 Glæd dig og fryd dig, Edom, som bor i Uz! Også dig skal Bægeret nå, du skal blotte dig drukken.

Moruru kendo beduru moil, yaye Nyar Edom, un jogo modak e piny Uz. To un bende, kikombeno ibiro miyou; kendo ubiro mer mi udongʼ duge.

22 Din Skyld er til Ende, Zion, du forvises ej mer; han hjemsøger, Edom, din Skyld, afslører dine Synder.

Yaye jo-Sayun, kum mane okumugo biro rumo; bende ok nochak omed ndalou mar twech. To un jo-Edom, obiro kumou nikech richou kendo timbeu mamono obiro elo e lela.