Klagesangene 3
1 Jeg er den, der så nød ved hans vredes ris,
An e ngʼat moseneno masira mane ayudo koa e lwet Jehova Nyasaye.
2 mig har han ført og ledt i det tykkeste Mulm,
Oseriemba mabor kendo miyo awuotho e mudho kar wuotho e ler;
3 ja, Hånden vender han mod mig Dagen lang.
chutho osekuma kinde ka kinde ndalo duto.
4 Mit Bød og min Hud har han opslidt, brudt mine Ben,
Osemiyo denda odoko mool kendo chokena osetur.
5 han mured mig inde, omgav mig med Galde og Møje,
Osegoyona agengʼa kendo lwora komiya abedo gi chuny malit kod olo.
6 lod mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.
Osemiyo adak ei mudho kaka jogo mane osetho chon.
7 Han har spærret mig inde og lagt mig i tunge Lænker.
Osechiela gi ohinga ma ok anyal ringo madhi; kendo oseketa piny kotweya gi nyororo.
8 Om jeg end råber og skriger, min Bøn er stængt ude.
Kata ka aluongo kata kaywak ka dwaro kony, to ogengʼo lamona.
9 Han spærred mine Veje med Kvader, gjorde Stierne kroge.
Osedino yora gohinga moger gi kidi; omiyo awuotho e yore mobam.
10 Han blev mig en lurende Bjørn, en Løve i Baghold;
Mana kaka ondieg bungu mobuto karito, kata ka sibuor mopondo,
11 han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde;
e kaka noywaya oko e yo mokidha kendo oweya maonge kaka dakonyra.
12 han spændte sin Bue; lod mig være Skive for Pilen.
Noywayo atungʼe kendo oketa thoro mar aserni mage.
13 Han sendte sit Koggers Sønner i Nyrerne på mig;
Nochwoyo chunya gi aserene mowuodho e olalo mare.
14 hvert Folk lo mig ud og smæded mig Dagen lang,
Nabedo ngʼat ma ji duto nyiero, ne gijara gi wer pile ka pile.
15 med bittert mætted han mig, gav mig Malurt at drikke.
Osepongʼo chunya gi gik makech kod olo.
16 Mine Tænder lod han bide i Flint, han trådte mig i Støvet;
Oseturo lekena gi kite mimuodo kendo osenyona piny e buru.
17 han skilte min Sjæl fra Freden, jeg glemte Lykken
Osemaya kwe; kendo wiya osewil kod mor ma yande an godo.
18 og sagde: "Min Livskraft, mit Håb til HERREN er ude."
Emomiyo awacho niya, “Chia mara oserumo kod gigo mane ageno kuom Jehova Nyasaye.”
19 At mindes min Vånde og Flakken er Malurt og Galde;
Aparo chandruokna, wuodhena ma ok nikare, kaachiel gi lit gi kuyo.
20 min Sjæl, den mindes det grant den grubler betynget.
Aparogi maber, kendo an kod kuyo e chunya.
21 Det lægger jeg mig på Sinde, derfor vil jeg håbe:
To gima bende aparo mamiyo abedo gi geno ema:
22 HERRENs Miskundhed er ikke til Ende, ikke brugt op,
Nikech hera maduongʼ mar Jehova Nyasaye osiko mochwere, kendo ngʼwonone ok rum omiyo ok otiekwa.
23 hans Nåde er ny hver Morgen, hans Trofasthed stor.
Herani gi ngʼwononi nyien okinyi kokinyi, kendo adiera mari duongʼ.
24 Min Del er HERREN, (siger min Sjæl, ) derfor håber jeg på ham.
Abiro wacho kenda niya, “Jehova Nyasaye e pokna, omiyo abiro geno kuome.”
25 Dem, der bier på HERREN, er han god, den Sjæl, der ham søger;
Jehova Nyasaye ber ne jogo ma genogi ni kuome, kendo ne ngʼatno madware,
26 det er godt at håbe i Stilhed på HERRENs Frelse,
en gima ber rito warruok mar Jehova Nyasaye.
27 godt for en Mand, at han bærer Åg i sin Ungdom.
Ber mondo ngʼato otingʼ jok kapod en ngʼama tin.
28 Han sidde ensom og tavs, når han lægger det på ham;
We obed kar kende owuon kolingʼ, nimar Jehova Nyasaye osetweyone jokno.
29 han trykke sin Mund mod Støvet, måske er der Håb.
We oik wiye ei buru, dipoka pod en gi geno.
30 Række Kind til den, der slår ham, mættes med Hån.
We ochiw lembe ne ngʼatno ma digoye kendo oyie bedo ngʼat ma ji jaro,
31 Thi Herren bortstøder ikke for evigt,
nikech Ruoth Nyasaye ok nyal jwangʼo ngʼato nyaka chiengʼ.
32 har han voldt Kvide, så ynkes han, stor er hans Nåde;
Kata obedo ni okelo kuyo, to obiro nyiso ngʼwono, nikech herane ma ok rum duongʼ ahinya,
33 ej af Hjertet plager og piner han Menneskens Børn.
nimar Nyasaye ok kel chandruok goyiem, kata mana kuyo ni nyithind ji.
34 Når Landets Fanger til Hobe trædes under Fod,
Donge Jehova Nyasaye neno kisando ji duto manie twech,
35 når Mandens Ret for den Højestes Åsyn bøjes,
kata kitamo ngʼato e ratiro mare e nyim Nyasaye Man Malo Moloyo,
36 når en Mand lider Uret i sin Sag mon Herren ej ser det?
kata ka iketho buch ngʼato, donge Ruoth Nyasaye neno gik ma kamago?
37 Hvo taler vel, så det sker, om ej Herren byder?
En ngʼa manyalo wuoyo kendo miyo gimoro timre ka ok en Ruoth Nyasaye ema owacho?
38 Kommer ikke både ondt og godt fra den Højestes Mund?
Donge masiche kod ber wuok mana koa kuom Nyasaye Man Malo Moloyo?
39 Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd!
Ere gima omiyo ngʼato angʼata mangima ngʼur ka okume nikech richoge?
40 Lad os ransage, granske vore Veje og vende os til HERREN,
Weuru wanon timbewa kendo wapar ane kaka gichalo, eka wadog ir Jehova Nyasaye.
41 løfte Hænder og Hjerte til Gud i Himlen;
Wachiwuru chunywa kendo watingʼ bedewa malo e nyim Nyasaye manie polo, kawawacho niya,
42 vi syndede og stod imod, du tilgav ikke,
Wasetimo richo kendo ngʼanyo, to ok iseweyonwa.
43 men hylled dig i Vrede, forfulgte os, dræbte uden Skånsel,
Iselawowa ka in gi mirima; mi inegowa ka ok idewo.
44 hylled dig i Skyer, så Bønnen ej nåed frem;
Iseumori gi boche polo mondo lemo moro amora kik chop iri.
45 til Skarn og til Udskud har du gjort os midt iblandt Folkene.
Isemiyo wabedo ka yugi kendo ka owuoyo e kind ogendini.
46 De opspærred Munden imod os, alle vore Fjender.
“Wasikwa duto wuoyo kuomwa marach gi ajara.
47 Vor Lod blev Gru og Grav og Sammenbruds Øde;
Luoro gi obadho ritowa kendo kethruok gi masira ochomowa.”
48 Vandstrømme græder mit Øje, mit Folk brød sammen.
Pi wangʼa mol ka aora nikech joga osenegi.
49 Hvileløst strømmer mit Øje, det kender ej Ro,
Pi wangʼa biro chwer ma ok chogi, maonge ngʼama konyo,
50 før HERREN skuer ned fra Himlen, før han ser til.
nyaka chop Jehova Nyasaye nokul wangʼe piny ma onena gie polo.
51 Synet af Byens Døtre piner min Sjæl.
Gima aneno miyo chunya kuyo nikech gik matimore ne mon duto mar dalawa maduongʼ.
52 Jeg joges som en Fugl af Fjender, hvis Had var grundløst,
Jogo mane wasika kayiem nono nomanya ka winyo.
53 de spærred mig inde i en Grube, de stenede mig;
Negitemo mondo gitiek ngimana ka giluta ei bur; kendo negibaya gi kite;
54 Vand strømmed over mit Hoved, jeg tænkte: "Fortabt!"
pi noima mine aparo ni achiegni tho.
55 Dit Navn påkaldte jeg, HERRE, fra Grubens Dyb;
Naluongo nyingi, yaye Jehova Nyasaye, ka an ei bur matut.
56 du hørte min Røst: "O, gør dig ej døv for mit Skrig!"
Kane akwayi ni mondo ikonya to ne iwinjo ywakna.
57 Nær var du den Dag jeg kaldte, du sagde: "Frygt ikke!"
Nibiro machiegni kane aluongi kendo ne iwachona niya, “Kik iluor ngangʼ.”
58 Du førte min Sag, o Herre, genløste mit Liv;
Yaye Ruoth Nyasaye ne itingʼo tingʼna, kendo ne ireso ngimana.
59 HERRE, du ser, jeg lider Uret. skaf mig min Ret!
Yaye Jehova Nyasaye, iseneno, rach mosetimna, ngʼad bucha kare!
60 Al deres Hævnlyst ser du, alle deres Rænker,
Iseneno kaka ne gichulona kuor, kod timbe mamono mane gichano timona.
61 du hører deres Smædeord HERRE, deres Rænker imod mig,
Yaye Jehova Nyasaye, isewinjo ayany mag-gi, kaachiel gi timbe mamono ma gichano timona,
62 mine Fjenders Tale og Tanker imod mig bestandig.
ma gin gigo ma joma wasika wacho kuoma kendo kuodhago lingʼ-lingʼ odiechiengʼ duto.
63 Se dem, når de sidder eller står, deres Nidvise er jeg.
Koro negie nikech kata gibedo piny kata chungo to nyinga ema giwuoyoe kokalo kuom wendegi.
64 Dem vil du gengælde, HERRE, deres Hænders Gerning,
Yaye Jehova Nyasaye, migi kum moromo gi timbegi kaluwore gi gik ma lwetgi osetimo.
65 gør deres Hjerte forhærdet din Forbandelse over dem!
Mi gibed gi chuny matek kendo mad kwongʼ mari obed kuomgi.
66 forfølg dem i Vrede, udryd dem under din Himmel.
Yaye Jehova Nyasaye, mad ilawgi gi mirima, kendo itiekgi gia e piny mane ichweyo.
