< Job 36 >

1 Og videre sagde Elihu:
Proseguiu ainda Elihu, e disse:
2 Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud.
Espera-me um pouco, e mostrar-te-ei que ainda há razões a favor de Deus.
3 Jeg vil hente min Viden langvejsfra og skaffe min Skaber Ret;
Desde longe repetirei a minha opinião; e ao meu criador atribuirei a justiça.
4 thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.
Porque na verdade, as minhas palavras não serão falsas: contigo está um que é sincero na sua opinião.
5 Se, Gud forkaster det stive Sind,
Eis que Deus é mui grande, contudo a ninguém despreza: grande é em força de coração.
6 den gudløse holder han ikke i Live; de arme lader han få deres Ret,
Não deixa viver ao ímpio, e faz justiça aos aflitos.
7 fra retfærdige vender han ikke sit Blik, men giver dem Plads for stedse hos Konger på Tronen i Højhed.
Do justo não tira os seus olhos; antes estão com os reis no trono; ali os assenta para sempre, e assim são exaltados.
8 Og hvis de bindes i Lænker, fanges i Nødens Bånd,
E, se estando presos em grilhões, os detém amarrados com cordas de aflição,
9 så viser han dem deres Gerning, deres Synder, at de hovmodede sig,
Então lhes faz saber a obra deles, e as suas transgressões; porquanto prevaleceram nelas.
10 åbner deres Øre for Tugt og byder dem vende sig bort fra det onde.
E revela-lho aos seus ouvidos, para seu ensino; e diz-lhes que se convertam da maldade.
11 Hvis de så hører og bøjer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i liflig Fryd deres År.
Se o ouvirem, e o servirem, acabarão seus dias em bem, e os seus anos em delícias.
12 Men hører de ikke, falder de for Sværd og opgiver Ånden i Uforstand.
Porém se o não ouvirem, à espada os passarão, e expirarão sem conhecimento.
13 Men vanhellige Hjerter forbitres; når han binder dem, råber de ikke om Hjælp;
E os hipócritas de coração amontoam para si a ira; e amarrando-os ele, não clamam por socorro.
14 i Ungdommen dør deres Sjæl, deres Liv får Mandsskøgers Lod.
A sua alma morre na mocidade, e a sua vida entre os sodomitas.
15 Den elendige frelser han ved hans Elende og åbner hans Øre ved Trængsel.
Ao aflito livra, da sua aflição, e na opressão o revelará aos seus ouvidos.
16 Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Trængsel indjog dig Skræk, fuldt var dit Bord af fede Retter.
Assim também te desviará da boca da angústia para um lugar espaçoso, em que não haja aperto, e as iguarias da tua mesa serão cheias de gordura.
17 Den gudløses som kom til fulde over dig, hans retfærdige Dom greb dig fat.
E estarás satisfeito com o juízo do ímpio: o juízo e a justiça te sustentarão.
18 Lad dig ikke lokke af Vrede til Spot eller Bødens Storhed lede dig vild!
Porquanto há furor, guarda-te de que porventura te não tire de pancada, pois por grande preço te não poderiam retirar dali.
19 Kan vel dit Skrig gøre Ende på Nøden, eller det at du opbyder al din Kraft?
Estimaria ele tanto tuas riquezas, ou alguns esforços da força, que por isso não estivesses em aperto?
20 Ej må du længes efter Natten, som. opskræmmer Folkeslag der, hvor de er;
Não suspires pela noite, em que os povos sejam tomados do seu lugar.
21 var dig og vend dig ikke til Uret, så du foretrækker ondt for at lide.
Guarda-te, e não declines para a iniquidade: porquanto nisto a escolheste, por causa da tua miséria.
22 Se, ophøjet er Gud i sin Vælde, hvo er en Lærer som han?
Eis que Deus exalta com a sua força; quem ensina como ele?
23 Hvo foreskrev ham hans Vej, og hvo turde sige: "Du gjorde Uret!"
Quem lhe pedirá conta do seu caminho? ou, quem lhe disse: Tu cometeste maldade?
24 Se til at ophøje hans Værk, som Mennesker priser i Sang!
Lembra-te de que engrandeças a sua obra que os homens contemplam.
25 Alle Mennesker ser det med Fryd, skønt dødelige skuer det kun fra det fjerne.
Todos os homens a veem, e o homem a enxerga de longe.
26 Se, Gud er ophøjet, kan ikke ransages, Tal på hans År kan ikke fides.
Eis que Deus é grande, e nós o não compreendemos, e o número dos seus anos se não pode esquadrinhar.
27 Thi Dråber drager han ud af Havet, i hans Tåge siver de ned som Regn,
Porque faz miúdas as gotas das águas que derramam a chuva do seu vapor.
28 og Skyerne lader den strømme og dryppe på mange Folk.
A qual as nuvens destilam e gotejam sobre o homem abundantemente.
29 Hvo fatter mon Skyernes Vidder eller hans Boligs Bulder?
Porventura também se poderão entender as extensões das nuvens, e os estalos da sua tenda?
30 Se, han breder sin Tåge om sig og skjuler Havets Rødder;
Eis que estende sobre elas a sua luz, e encobre os altos do mar.
31 Thi dermed nærer han Folkene, giver dem Brød i Overflod;
Porque por estas coisas julga os povos e lhes dá mantimento em abundância.
32 han hyller sine Hænder i Lys og sender det ud imod Målet;
Com as mãos encobre a luz, e faz-lhe proibição pela que passa por entre elas.
33 hans Torden melder hans Komme, selv Kvæget melder hans Optræk.
O que dá a entender o seu pensamento, como também aos gados, acerca do temporal que sobe.

< Job 36 >