Job 32
1 Da nu hine tre Mænd ikke mere svarede Job, fordi han var retfærdig i sine egne Øjne,
Karena Ayub yakin sekali akan kebenaran dirinya, maka ketiga sahabatnya itu pun tak mau menjawab dia lagi.
2 blussede Vreden op i Buziten Elihu, Barak'els Søn, af Rams Slægt. På Job vrededes han, fordi han gjorde sig retfærdigere end Gud,
Tetapi di situ ada seorang yang bernama Elihu anak Barakheel, seorang keturunan Bus dari kaum Ram. Ia tidak dapat menahan marahnya, karena Ayub membenarkan dirinya sendiri dan mempersalahkan Allah.
3 og på hans tre Venner, fordi de ikke fandt noget Svar og dog dømte Job skyldig.
Ia juga marah kepada ketiga sahabat Ayub itu karena mereka tidak dapat membantah kata-kata Ayub, meskipun mereka mempersalahkannya.
4 Elihu havde ventet, så længe de talte med Job, fordi de var ældre end han;
Elihu orang yang paling muda di antara mereka, sebab itu ia menunggu sampai semuanya selesai berbicara.
5 men da han så, at de tre Mænd intet havde at svare, blussede hans Vrede op;
Setelah melihat bahwa ketiga orang itu tidak dapat menjawab, ia menjadi marah,
6 og Buziten Elihu, Barak'els Søn, tog til Orde og sagde: Ung af Dage er jeg, og I er gamle Mænd, derfor holdt jeg mig tilbage, angst for at meddele eder min Viden;
dan berkata demikian, "Aku masih muda, sedangkan kamu sudah tua, sebab itu aku takut dan ragu mengemukakan pendapatku.
7 jeg tænkte: "Lad Alderen tale og Årenes Mængde kundgøre Visdom!"
Pikirku, kamulah yang harus berbicara, yang lebih tua harus membagikan hikmatnya.
8 Dog Ånden, den er i Mennesket, og den Almægtiges Ånde giver dem Indsigt;
Tetapi yang memberi hikmat kepada manusia, hanyalah Roh Allah Yang Mahakuasa.
9 de gamle er ikke altid de kloge, Oldinge ved ej altid, hvad Ret er;
Orang menjadi bijak, bukan karena lanjut umurnya; orang mengerti yang benar, bukan karena tinggi usianya.
10 derfor siger jeg: Hør mig, lad også mig komme frem med min Viden!
Sebab itu, dengarkanlah aku; izinkanlah aku mengatakan pendapatku.
11 Jeg biede på, at I skulde tale, lyttede efter forstandige Ord, at I skulde finde de rette Ord;
Dengan sabar aku mendengarkan ketika kamu berbicara, dan menanti ketika kamu mencari kata-kata yang bijaksana.
12 jeg agtede nøje på eder; men ingen af eder gendrev Job og gav Svar på hans Ord.
Kuperhatikan dengan saksama; kudengar kamu menemui kegagalan. Kesalahan dalam kata-kata Ayub tak dapat kamu buktikan.
13 Sig nu ikke: "Vi stødte på Visdom, Gud må fælde ham, ikke et Menneske!"
Bagaimana dapat kamu katakan bahwa hikmat telah kamu temukan? Karena kamu terpaksa menyerah. Yang bisa menjawab Ayub hanyalah Allah.
14 Mod mig har han ikke rettet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke svare ham.
Kepadamulah Ayub berbicara, dan bukan kepadaku, tetapi aku tak akan memberi jawaban seperti kamu.
15 De blev bange, svarer ej mer, for dem slap Ordene op.
Ayub, mereka bingung dan tak dapat memberi jawaban; tak ada yang dapat mereka katakan.
16 Skal jeg tøve, fordi de tier og står der uden at svare et Ord?
Mereka berdiri saja, tak dapat berbicara lagi. Haruskah aku menunggu meskipun mereka berdiam diri?
17 Også jeg vil svare min Del, også jeg vil frem med min Viden!
Tidak, sekarang akan kuberi jawaban; pendapatku akan kusampaikan.
18 Thi jeg er fuld af Ord, Ånden i mit Bryst trænger på;
Tak sabar lagi aku menunggu. Tak dapat lagi kutahan kata-kataku.
19 som tilbundet Vin er mit Bryst, som nyfyldte Vinsække nær ved at sprænges;
Jika aku diam saja, akan pecahlah aku, seperti kantong yang penuh dengan anggur baru.
20 tale vil jeg for at få Luft, åbne mine Læber og svare.
Aku harus berbicara, supaya hatiku tenang; aku harus membuka mulutku dan memberi jawaban.
21 Forskel gør jeg ikke og smigrer ikke for nogen;
Tak akan kubela siapa pun dalam sengketa ini dan tak seorang pun akan kupuji-puji.
22 thi at smigre bruger jeg ikke, snart rev min Skaber mig ellers bort!
Cara menyanjung-nyanjung pun, aku tidak tahu, dan seandainya aku melakukan itu, Allah akan segera menghukum aku.
